The Daughter Of Chaos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2016
  • Opdateret: 12 jun. 2016
  • Status: Igang
Den 15-årige Fate var i hele sit liv blevet flyttet fra børnehjem til børnehjem. Fra skole til skole. På en eller anden måde formår hun at komme i problemer, selvom hun ikke gør noget, hun selv syntes er forkert. Fate er endnu engang kommet på et nyt børnehjem, men den her gang har hun fået en ven, som hun overraskende nok føler sig tryk ved. Hvilket hun var begyndt at tro at hun ikke længere kunne. Men en dag skete der noget underligt, og Fates eneste tanke var: Forårsagede jeg det?

3Likes
13Kommentarer
1556Visninger
AA

3. No expectations. No disappointment

"Undskyld mig? Frøken?" En dame med brunt opsat hår kiggede på, den sort hårede pige der sad op af vinduet og sov. Hun blev overrasket da den unge pige vendte hovedet over mod hende, og hun blev mødt af et par brune øjne. Men det der overraskede hende mest, var at et af hendes øjne kun var brunt, og at det andet var blåt.

"Undskyld, hvad sagde du?" Sagde pigen der kiggede forvirret hen på damen. "Du sidder på min plads"  Svarede den brunhårede dame tilbage. Fate rejste sig hurtigt op. "Det må du undskylde! Jeg er ordblind, og må have læst forkert på min seddel." Fate parkede hurtigt sine ting sammen, og skulle til at gå. Hun vendte sig om mod damen igen.

"Vil du så lige hurtigt hjælpe mig?" Spurgte hun damen lidt nervøst, hun syntes allerede at hun havde irriteret hende nok. "Hvad har du brug for hjælp til?" Spurgte damen venligt. Fate tog sin billet frem fra en af lommerne i hendes slidte læderjakke, og rakte den frem imod hende. "Hvad står der at min plads er?" Spurgte hun lidt akavet, bange for at hun ville grine af hende. 

Fate blev positivt overrasket, da damen bare smilte og svarede: "Selvfølgelig, lad mig se...." Damen studerede billetten, hvilket gav Fate muligheden for at se nærmere på hende.

Med hendes tøj valg lignede hun en dame der lige var kommet fra et eller andet meget vigtigt møde.. Hun havde, en lidt løs blå skjorte på som var stukket ned under hendes sorte nederdel, der sad meget tæt på kroppen og sluttede lige over knæene. De høje hæle hun havde på, var samme farve sort som nederdelen og passede godt til. Det eneste der virkede lidt anderledes end resten af hende, var hendes hår. Det så ud som om, det var blevet sat hurtigt op. Måske var det blevet sat op efter det meget vigtige møde, som Fate regnede med at hun havde været til.

"Der! Det står her at dit sæde nummer er 34B." Hun pegede hen af gangen der gik igennem toget."Det ligger den vej" Sagde hun og smilede et smil der så ægte ud. "Tak" Svarede Fate og med hurtige skridt, var hun begyndt at gå hen mod hendes rigtige plads.

Hun fandt den efter at have gået igennem en stillevogn. Hun satte hendes taske ind på gulvet ved hendes plads, og sætte sig ned. Nu lagde hun mærke til at hun ikke var den eneste der sad ved fire mands bordet. Der sad en dreng, cirka på hendes egen, alder over for hende. 

Wow, hun er pæn. Det var drengens første tanke, og efter at have tænkt lidt over det, rakte han hånden over bordet, og præsenterede sig selv.

"Hej. Jeg hedder Theodor" 

Fate kiggede først rigtigt på drengen nu. Han havde grønne øjne, og blondt hår. Ifølge Fate så han lidt feminin ud. Og tynd.

Hans tøj mindede lidt om hendes eget. Han havde en slidt sort hættetrøje, en bordeaux t-shirt, sorte converses og sorte bukser. Hans farve valg lignede også hendes siden hun havde, sin slidte læderjakke, en rød tank top, sorte skinny jeans, og et par sorte combat boots, som hun havde købt sammen med læderjakken.

Hun tog imod hans hånd og svarede "Jeg hedder Fate" 

"Hvor er du på vej hen?" Spurgte Theodor nysgerrigt. Hun tog billetten frem og kiggede ned på den. "Et sted der hedder..." Hun klemte øjnene lidt sammen for bedre at kunne læse hvad der stod. "Cambridge"

"Hvor skal du hen?" Spurgte hun, mest af alt for at holde samtalen kørende. "Arh.. Der skal jeg også hen" Sagde han og kiggede op fra hans egen billetten, som han på et eller andet tidspunkt måtte have taget frem. "Der er cirka 2 timer til vi ankommer" Fortsatte han. 

"Sååh... Hvad skal du der?" Spurgte han. Fate kunne mærke hans nysgerrighed helt over fra den anden side af bordet. "Har du nogle kortspil?" Spurgte Fate istedet for at svare på hans spørgsmål.

"Det tror jeg faktisk..." Sagde han og tog en taske op fra gulvet af, og satte den på hans lår. Han var helt sikker på at han havde lagt mindst 2 kortspil ned i hans taske. Han fandt dem, og tog begge op. Fate kunne ikke holde et lille smil tilbage da hun så Uno spillet i hans ene hånd. 

Theodor havde udsynet til nogle af de mest lige tænder han noglesinde havde set, da hun smilte. Fate stoppede hurtigt smilet på hendes ansigt og sagde: "Så lad os da spille Uno"

Enhver person der så den blondt håret dreng og den sort hårede pige i løbet af de næste to timer, ville have troet at de havde været venner i flere år, som de sad og grinte og snakkede. 

Og det var også derfor det overraskede Fate da Theodor sagde at de skulle af næste gang. Var det ikke få minutter siden at han havde sagt der var to timer?... 

Men de pakkede begge deres ting sammen, og sikrede sig at de ikke ville glemme noget. I det øjeblik de havde samlet alle tingene, forstod Fate at hendes nye ven, snart ville finde ud af at hun ikke var på ferie til et eller andet sted. Men at hun skulle til sit nyeste børnehjem.

Hun sukkede. Det måtte hun tage sig af senere, og chancen for at se ham igen var så lille, at hun ikke engang behøvede at bekymre sig om det.

Theodor rejste sig op og kiggede forventende hen på Fate som kiggede ud af vinduet. "Fate?" Spurgte han. "Vi skal af nu" Fate kiggede hen på Theodor, og tog sin taske og gik med.  De var på vej ud af toget da Theodor udbrød "Jeg er på vej hen til et børnehjem"

Fate kiggede bare på ham og sagde noget der overraskede dem begge: "Tillykke"

"Så lad os følges" Fortsatte hun. Theodor kiggede på hende som om hun var sindsyg. "Kom nu. Vi skal finde vores lift over til børnehjemmet." Og det var der Theodor forstod at hun også skulle derhen. 

Hun var noget lidt foran ham, så han blev nødt til at lunte for at indhente hende.

Fate så billen der skulle køre dem derover samtidig som Theodor. Det var en underlig gammel bil, som hun normalt ville gå uden om hvis en holdt stille. "Ad..." Kunne Fate høre Theodor mumle. Han gik over mod bilen, så Fate stod alene tilbage. Hun mumlede til sig selv: 

"No expectations.

No disappointment"

Hun gik over til bilen og sagde hej til chaufføren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...