Learn from your mistakes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2016
  • Opdateret: 24 feb. 2016
  • Status: Igang
Amalie står uden venner, hun er bange for at binde sig. For 4 år siden døde hendes bedste ven, Stefan, i en bilulykke. Siden da, har du været 'hende den sære'. Hun hader skolens elever, men ikke helt så meget den nye dreng (cliché). For første gang i 4 år, er der en der viser interesse for Amalie. Hun kan lide det. Der er dog noget ved den nye dreng, som ikke er helt normat. (Cliché igen) Giv den lige et kig, der ikke ret meget læsestof endnu, så ret meget af din tid kommer ikke til at gå til spilde(;

0Likes
0Kommentarer
22Visninger

1. Prolog

Jeg sidder i bibliotekets hjørne, hvor jeg altid sidder efter skole. Jeg er dømt som klassens 'freak', faktisk hele skolens. Jeg har ingen venner, men det betyder ikke, at jeg ingen opmærksomhed får. Alle snakker om mig. Det kan ikke kaldes at bagtale. De snakker så højt, at jeg kan høre det. Hvert et ord. Om det er bevidst? Det tror jeg det er. De håber på at såre mig, at få mig til at bryde sammen. Jeg har brugt så lang tid på at opbygge min facade, så jeg udadtil kan virke ligeglad. Jeg nægter at lade dem knuse mig. 
For 4 år siden havde jeg en ven. Hans navn var Stefan, han omkom i en bilulykke. Jeg var også i bilen. De andre på skolen kunne godt lide Stefan, han var sjov, køn og sød. Alligevel valgte han mig, frem for dem.
Siden ulykken har jeg været hende den sære, som mistede sin bedsteven. Der har gået forfærdelige rygter om mig. Nogle mente, at jeg havde planlagt ulykken, fordi jeg var misundelig over, at folk bedre kunne lide Stefan. Han var den eneste der accepterede mig for den jeg er. Jeg ville aldrig gøre ham noget. Han havde været min bedsteven siden børnehaven.
I tiden efter ulykken, kom jeg ud på et sidespor. Også medvirkende til, at jeg blev 'freaken'. Jeg var så ked af det, over at have mistet min bedsteven, min bedre halvdel. Jeg græd hele tiden, og jeg havde ikke længere en til at trøste mig. Jeg var så ked af det, at følesen af kniven der forsigtigt kærtegnede min hud, bladet der stille åbnede huden, igen... og igen... og igen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...