Life Saving | 2 | S.H

Meget er sket siden vi sidst efterlod de fire fyre. Stellas liv er i overhængende fare, hun er på nippet til at give op. Kan Lauritz, Stefan, Pelle og Jonas hjælpe hende på rette vej igen, eller er hun bare for ødelagt til at kunne redes?

4Likes
5Kommentarer
3133Visninger
AA

23. 23

"I dag er det Stellas fødselsdag! Hurra, hurra hurra! Vågn så op du bliver 18 idag!" Råber Jonas.

"Nej, I hader mig allesammen," svarer jeg fortvivlet med hovedet begravet i min pude.

"Nej hold nu op med det pjat Stella!"

"Vil du ikke køre mig hjem til Mikkel?" Spørger jeg og sætter mig op i sengen.

"Nej," svarer han fladt.

"Men jeg har bare glemt noget hjemme hos ham."

"Nej, Stella!"

"Men-"

"Nej! Nu kører vi hjem til Lauritz," siger Jonas og løfter mig op over sin skulder.

"Nej! Han hader mig!" Skriger jeg.

"Hold så op din storebror hader dig ikke!" Vi er på vej ud til hans bil.

"Jo!" Råber jeg.

"Nu holder du kæft!" Resten af turen hjem er i stilhed. Det er en virkelig dårlig start på dagen.

**

Vi kommer ind af døren til lejligheden. Det første jeg ser er Stefan og Pelle, der sidder og snakker. Jeg kan mærke tårerne presse på. Lauritz kommer ud i gangen.

"Hvad er der galt stump?" Spørger han bekymret, da han ser mig.

"St-St-St-" er det eneste, jeg kan få ud, da tårerne først begynder at vælte.

"Stefan fulgte vidst efter dem igår, og tror at Stella kyssede Pelle på munden i stedet for på kinden," svarer Emily bag mig. Jeg kigger tilbage på hende. Hvor fanden kom hun fra?

"Nej jeg så det selv! De kyssede," kommentere Stefan meget surt.

"Nej hun kyssede mig på kinden," indskyder Pelle.

"Stefan kom lige med mig," siger Lauritz og går mod mit værelse. Stefan følger efter. "Stella!" Råber Lauritz. Åh gud hvad vil han nu? Jeg går ind på mit værelse og kigger på ham. Han går bare ud af værelset og lukker døren efter ham.

"Hva-" Døren bliver låst, før Stefan kan sige mere.

"I kommer ikke ud, før I har fået det løst!" Råber Lauritz fra den anden side af døren.

"Du er syg i hovedet!" Råber jeg ud til ham, men han griner bare af mig. Jeg kigger på Stefan, og venter på at han siger et eller andet. Der går lang tid hvor ingen af os siger noget.

"Stella. Elsker du mig overhovedet?" Spørger Stefan og afbryder stilheden. Tårerne brænder bag mine øjne

"Selvfølgelig gør jeg det," svarer jeg med gråd i stemmen.

"Så sig det til mig. Sig de tre ord, så jeg ved, at du virkelig elsker mig," beder han. Jeg går hen til ham på min seng og sidder mig på hans skød. Jeg kigger ham i øjnene og tager en dyb indånding.

"Stefan jeg.. elsker dig," siger jeg og håber virkelig på, at han ikke hørte, hvad jeg sagde.

"Var det virkelig så svært at sige det?" Spørger han med det lille smil, jeg forelskede mig i.

"Ja det var svært, men det var også dejligt at få det sagt," siger jeg med en lille latter.

"Stella jeg har noget, jeg gerne vil spørge dig om," siger Stefan nervøs og alvorlig på samme tid.

"Spørg løs, man!"

"Vil du være min pige?" Spørger han og smiler sit charmerende smil.

"Jeg tror kraftedeme aldrig, at du ville spørge!"

"Er det så et ja?" Spørger han forvirret.

"Ja forhelvede!" Råber jeg. Jeg kysser ham og vælter ham bag over på sengen. Vi ligger ikke mærke til at døren bliver åbnet, før Lauritz rømmer sig.

"Der er vidst nogen, der er blevet gode venner igen," siger han bare. Jeg kigger op på ham.

"Nej vi er ikke bare gode venner. Vi er kæreste. Han har kraftedeme endelig spurgt mig!" Svarer jeg.

"Tillykke I to. Og tillykke med fødselsdagen stump!" Smiler Lauritz. "Kom nu med ned i stuen."

"Gud ja det er sgu da min fødselsdag!" Siger jeg spændt og ruller af Stefan, så jeg ender på gulvet. Stefan og Lauritz griner af mig. Jeg rejser mig fra gulvet og tager mig til mit ømme hoved.

Vi går alle tre ind i stuen, og der bliver råbt tillykke. Jeg skriger af glæde og spæner hen for at kramme Anthon og Thor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...