Life Saving | 2 | S.H

Meget er sket siden vi sidst efterlod de fire fyre. Stellas liv er i overhængende fare, hun er på nippet til at give op. Kan Lauritz, Stefan, Pelle og Jonas hjælpe hende på rette vej igen, eller er hun bare for ødelagt til at kunne redes?

[Originalt lavet af min veninde på Wattpad]

5Likes
5Kommentarer
3353Visninger
AA

21. 21

Stefan's synsvinkel

De er godt dumme, hvis de ikke har opdaget, at jeg har fulgt efter dem hele vejen til den restaurant. Jeg kan se, når Stella lyver, og jeg ved, at hun løj overfor mig. Byen min bare røv. 

De sidder rigtigt og flirter. Det er kvalmende. Hov, de kommer gående ud nu. Jeg skal sgu da væk. Jeg løber om bag en nærtliggende busk og gemmer mig der, indtil de er gået forbi. Jeg kan hører hendes dejlige latter og tænker, imens jeg følger efter dem. 

Det burde være mig, der får hende til at grine. Det burde være mig, der holder hendes hånd. 

Jeg følger efter dem ind i Tivoli og tænker med det samme på første gang, jeg inviterede hende her til. Det var jo en katastrofe. 

Pariserhjulet? Seriøst hvorfor tænkte jeg ikke på det? 

Hvorfor Pelle? Hvorfor ikke mig? Jeg kan give hende alt det, han ikke kan give hende. Jeg mener, se på mig. Jeg ved, at jeg har gjort noget forkert, men jeg har jo sagt undskyld. Hvad mere kan jeg gøre for, at hun tilgiver mig? 

De kommer ud af pariserhjulet, og Pelle siger noget, som når Stella til at grine. Hun vender sig om mod ham og slynger armene om halsen på ham. Pelle ligger armene om hendes talje og trækker hende ind til sig. Og så kysser hun ham kraftedeme. 

Ude af stand til at kontrollere mit temperament, springer jeg ud af mit gemmested og går med faste skridt hen til dem. Jeg trækker Stella væk fra Pelle og råber hende ned i hovedet. 

"Ja byen min bare røv!" Jeg skrider. Stella råber efter mig, men jeg stopper ikke. 

**

Stella's synsvinkel

"Nej Stefan! Vent, det er ikke, som du tror!" Råber jeg efter ham, men han er hurtigt væk. Jeg forstår det ikke. Jeg kyssede jo bare Pelle på kinden som tak for, at han ikke gør det akavet mellem os. 

"Pelle det er det, der ikke måtte ske!" Siger jeg til ham grædefærdig med tårer løbende ned ad mine kinder. Jeg kigger bag mig, da jeg ikke får et svar, men Pelle er der ikke. Jeg kigger febrilsk rundt efter ham, men han er forsvundet i mængden. Jeg finder min mobil frem og ringer til den første, jeg kommer i tanke om. 

"Jonas? Vil du ikke komme og hente mig?"  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...