Life Saving | 2 | S.H

Meget er sket siden vi sidst efterlod de fire fyre. Stellas liv er i overhængende fare, hun er på nippet til at give op. Kan Lauritz, Stefan, Pelle og Jonas hjælpe hende på rette vej igen, eller er hun bare for ødelagt til at kunne redes?

4Likes
5Kommentarer
3138Visninger
AA

20. 20

"Hvor skal I hen? Skal han med i byen?" Spørger Stefan ret så mopset, da han ser Pelle og jeg i gangen. 

"Ja, har du et problem med det? Bare fordi du ikke er inviteret, skal du ikke blande dig," siger jeg flabet. Jeg tager Pelle i hånden og forsvinder ud af hoveddøren.

"Pelle, hvor skal vi hen?" Spørger jeg og smiler op til ham.

"Det får du at se," svarer han og fletter vores fingre sammen.

"Pelle, hvad laver du?" Spørger jeg lidt forskrækket. Mine tanker går direkte til Stefan, og hvordan hans hånd føles i min. Jeg får sommerfugle i maven over tanken om Stefan.

"Hov, ej, undskyld, ugh- ligemeget!" Svarer han og fjerner sin hånd fra min.

"Jeg sagde jo ikke, at jeg ikke kunne lide det," siger jeg og fletter vores fingre sammen igen. Han smiler til mig.

"Vi er her," siger han og peger hen mod min ynglings sushi restaurant.

"Ej, hvor er du sød, Pelle!" Skriger jeg og løber hen mod døren. Jeg hører Pelle's latter bag mig. Jeg stopper ved døren og venter på ham. Vi går ind og går hen til damen ved skænken.

"Et bord til to," siger Pelle og kigger ned på mig. Jeg kigger stadig på damen, der ser ud til at være i trediverne. Hun smiler sødt til ham og blinker. Hun kører sin hånd gennem sit hår og bider sig i læben. Det er helt kvalmende at se på.

"Hallo, er jeg usynlig? Eller flirter du med min date?" Spørger jeg med vilje højlydt.

"Stella altså! Vi ved jo godt, at du er den smukkeste pige, jeg har set siden altid."

"Undskyld Pelle, jeg stopper nu," svarer jeg. Vi bliver vist hen til et bord, og hun spørger om, hvilke drikkevarer vi gerne vil have.

"Bare en vand til mig, tak," siger jeg med attitude.

"Og det sammen til mig, også," siger Pelle. Damen går sin vej, og vi er igen alene.

"Stella, du er jo ikke dig selv. Er du jaloux eller noget?" Spørger han forvirret.

"Ha, jaloux? I dine drømme," svarer jeg bare uden at tænke to gange.

"Min fejl," siger han med hænderne op foran sig i forsvar.

"Undskyld, men vi bliver altså nødt til at snakke sammen," starter jeg og trækker vejret dybt.

"Sig det," spørger han, tydeligt nervøs.

"Det her bliver ikke let for mig at sige, men da du tog min hånd, tænkte jeg ikke på dig mere. Det er svært for mig at forklare, men det er Stefan, det har altid været Stefan. Kan vi ikke lave det om til en venneaften?" Siger jeg og kigger lidt trist på ham.

"Jeg forstår det godt, og selvfølgelig kan vi det," svarer han og giver mig et lille trist smil. Maden og drikkevarerne kommer, og vi spiser i tavshed. Endelig åbner Pelle munden og afbryder den akavet stilhed mellem os.

"Du vil godt med i Tivoli, ik'?" Spørger han. Jeg lader som om, at jeg tænker virkelig hårdt over det.

"Selvfølgelig vil jeg det, Pelle," siger jeg og siger ham et smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...