Allison & Blake

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2016
  • Opdateret: 23 feb. 2016
  • Status: Igang
Nu er der alligevel så mange Teen Wolf fanfictions, så kan jeg også gøre det...

Blake og Allison, søskende med mange hemmeligheder omkring dem selv, en af dem er; deres forældre er Vareulve jægere. Blake hader tanken om at hendes forældre er med til at dræbe andre, også selvom de ikke er mennesker som dræber, det er stadig forkert.

De to søstre får begge et godt øje til teenageren, Scott McCall, men hvem vælger han?


"You're not in love Scott, you're only 16 years old, You're a child" - Derek Hale

2Likes
4Kommentarer
283Visninger

1. Kapitel 1.

"If you're going through hell, keep going"

Blakes Synsvinkel 

Hoved op ad vinduet fik min pande og kind til at blive kolde, men dovenskaben som vi alle har, blev jeg ved med at kigge ud af vinduet, motorvejen er prop fyldt med irritable mennesker som enten skal på arbejde, eller ferie. I stedet for at rejse, flytter vi... Igen, det ikke nyt. Min familie har flyttet så mange gange, at der overhoved ikke er nogle tal på det.

Jeg kiggede ned i min telefon, hvilket ingen nytte har, når man flytter så meget som vi gør, får man ingen venner, den eneste jeg har er Allison.

"Hvad tænker du på?" spurgte min far, Chris om. Jeg sukkede og kiggede op i bakspejlet, lysten om at sige jeg bare gerne vil have et permanent hjem kom i hoved på mig, men det vil aldrig ske 

"ingenting" jeg kiggede hen på Allison, som ligger i den position som jeg også gjorde før.

"Hvad er Beacon Hills?" spurgte Allison om, det vil jeg også gerne vide; det lyder som bacon, bare med en 'e' lyd i,

"En by? Jeg ikke sikker endnu" svarede min mor Victoria, ikke misforstå mig men, min mor har jeg altid været lidt skræmt for, jeg kan bedst lide far. Bare kald mig fars pige, for det er jeg også med Allison, hun har bare fået brune øjne mens jeg både har fået min mor og fars øjenfarve.

Da 1 time var gået, nåede vi endelig Beacon Hills skiltet, jeg kiggede på Allison og vi gav hinanden et lille smil, jeg ved at Allison heller ikke var så meget for flytteriget, det er en af de mange ting vi har tilfælles. Da vi fik af vide i vores 'gamle' hus at vi skulle flytte igen, blev vi så sure at vi ikke snakkede med vores forældre i en uge, vi holde hinanden med selskab. Overdramatisk, men hvad vil i selv ha' gjort.

"Endelig, jeg får ondt i røven!" brokkede jeg mig, jeg hørte min far og Allison fnise men mor var helt uenige med dem

"Blake! Lad vær med at bruge grimme ord, og da slet ikke når jeg er i samme rum" svarede hun strengt tilbage, og så brugte vi lige 5-10 minutter på at diskutere om røv er et grimt ord, great...

Vi nåede huset, og ikke dårligt gjort af de gamle, huset er super flot og stort, nok plads til os alle. Ikke fordi der ikke var plads til os alle i vores gamle huse, men her er der bare mere plads, jeg har det nogle gange med at blive voldsom når jeg bliver sur, gad vide hvor jeg fik de problemer fra.

"Har vi gjort det godt nok?" spurgte far om, Allison og jeg nikkede ivrigt

"det er perfekt far" svarede Allison, hvis Allison siger det er perfekt har de gjort det virkelig godt, Allison er virkelig strid når hun er trist eller sur.

Vi havde valgt vores værelser, selvfølgelig havde jeg kommet først op ad trapperne og valgt det store værelse, hvor man kunne sidde i vindues kammen, og altan. Allison brokkede sig over jeg fik de gode ting, men hun kølede ned og gik med til det, godt at være den største eller, jeg er kun 20 minutter ældre end Alli men det tæller stadig.

"piger, hvilket pizza'er vil i have?" hørte jeg min far råbe nedenunder "pepperoni her!"-"samme" råbte Alli lige efter jeg havde råbt.

"hold kæft det tungt!" sagde jeg imens jeg prøvede at skubbe min seng på plads "Alli! Kom lige og hjælp mig" råbte jeg, jeg hørte hun sukkede og gik med tunge skridt ind på mit værelse "hvorfor skal jeg? Kan du ikke selv" spurgte hun mens hendes arme fløj rundt omkring "hvad ligner jeg; supermand? Lidt hjælp tak" spurgte jeg sarkastisk, hun rullede sine øjne og hjalp mig med min seng, hjælp får man ikke rigtig her i huset.

Bib...Bib...Bib.

Jeg åbnede øjne, og kiggede rundt får at finde min mobil

"og hvor gjorde jeg så af den?" mumlede jeg til mig selv, jeg tvang min dyne ad mig, og rejste mig op, jeg kiggede rundt og flyttede på ting, fandt den. Jeg slicede min finger til højre på den, så den stoppede med at larme, da jeg jeg gjorde det kom en grim tanke op i mit hoved, skole... Ad.

Jeg lavede min morgen rutine, og gik ned i køkkenet for at få noget morgenmad, ikke det specielle kun noget brød og Nutella på. Jeg spiste det, og løb op ad trappen og ind og få noget make-up på, for jeg lignede en død zombie. Bare det simple; Mascara, pudder og selvfølgelig lip gloss.

"Er du klar?" spurgte jeg Allison, hun holde øjne på vejen og nikkede samtidigt "lidt, hvad med dig?" hun kiggede hurtigt på mig, men på vejen igen, jeg trak på skuldrene "jeg hader skole" den sætning var åbenbart sjov, for jeg fik Alli til at grine, det er dejligt at høre hendes grin igen, jeg har ikke hørt det længe.

"skal du på nogen sport? Cheerleading?" spurgte jeg Alli, hun rystede på hoved

"det orker jeg overhoved ikke, desuden er det også din ting"svarede hun, jeg nikkede

"jeg holder op" sagde jeg, Allison kiggede nysgerrig på mig

"hvorfor? Du elsker da Cheerleading" svarede hun forvirret, de sidste gange har jeg fået kraftigt ondt i knæet, men de måtte helst ikke vide det

"jeg.. Jeg gider bare ikke mere, det er blevet kedeligt med tiden" svarede jeg, stilhed rummede bilen det blev næsten helt akavet, dog blev jeg reddet da jeg så skolen, teenagers gik rundt, nervøsiteten ramte mig pludseligt

"er det forsent at vende om?" spurgte jeg og holdte mine hænder sammen.

Vi kom ud fra bilen, og skulle til skolens indgangen, men jeg blev standset af Allisons hånd trække mig tilbage, en blå jeep kom susende lige foran mig, de fik vel også et chok for bilen stoppede brat op, og bakkede tilbage mod os, vinduet rullede ned, teenagers selvfølgelig

"Det må du virkelig undskylde, jeg så dig overhoved ikke" sagde den karsehåret dreng

"det fint, i det mindste ramte du mig ikke" svarede jeg og trak Alli med op til skolen

"de så da meget søde ud" sagde Alli lige pludseligt, jeg gav hende et lille smil

"søde? Er du allerede blevet ramt" hun gav mig et dumt blik

"nej! Dog så ham med det sorte hår, godt ud" sagde hun, jeg grinte ad hende, selvfølgelig siger hun det.

''Kontor'' mumlede jeg mens mine øjne søgte efter kontoret, obviously.

''brug for hjælp?" spurgte en stemme bag os, jeg genkender allerede stemmen, jeg vendte mig om og så drengen som næsten kørte mig ned tidligere

"kontoret?" spurgte jeg om, han pegede ned ad gangen"ligeud og til højre, og så burde i så skiltet" forklarede han, vi nikkede og begynde at gå, men da tanken ramte mig og jeg vendte mig om igen "hvad er dit navn?"-"Stiles, jer?" hilste han "Blake, og min søster Allison" vi hilste på hinanden og kom videre med livet.

"Allison jeg følger først dig til din klasse, og Blake bliv her" sagde rektoren, det var åbenbart ham som viste nye elever rundt, jeg nikkede bekræftende og så dem forsvinde for min synsvinkel.

"Er du ny?" hørte jeg en stemme bag mig, dog ikke en stemme som jeg kendte, jeg vendte mig om jeg så en dreng med en.. stav i hans taske, jeg nikkede "Jackson, og dig?" spurgte han "Blake" vi gav hinanden hånden, jeg følte hele tiden hans blik på mig "Lad vær med at stirre, det akavet" jeg hviskede den sidste sætning, han rynkede brynene "det er svært ikke at stirre, har du set dig selv?" selvtilliden er på plads hos ham, jeg mærke mine kinder blev varmere og varmere, jeg satte mig ned på stolen udenfor kontoret, jeg så Jackson bevæge sig "jeg holder en plads til frokost, ses" sagde Jackson, jeg nikkede og han gik afsted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...