Skovens vogter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2016
  • Opdateret: 23 feb. 2016
  • Status: Igang
Edel, har fået til opgave, at bevogte skoven. Men den store ære, har også konsekvenser. Edel kan ikke huske sin fortid og samtidig er hun et blodtørstigt væsen. Der kun får føde igennem truslerne mod skoven. På grund af blodtørsten viser hun ikke nåde overfor nogen, der er en trussel mod skoven. Samtidig leder hun efter et træ, i hendes eneste minde om hendes fortid. I håb om at hun vil kunne huske noget om hvem hun var. I håb om, at hun ikke altid har været et monster.

0Likes
1Kommentarer
95Visninger

1. Mindet


Jeg kan ikke huske, hvor jeg kommer fra. Når jeg tænker tilbage til før, jeg blev det monster jeg er, kommer der kun ét billed op.​

   Jeg står i åbningen af et træ, jeg ved er mit hjem. Lige foran mig sidder en lille pige, hendes hår er lige en tan mere brunt end mit. Hun har en ulv, ved siden af sig. Den kigger på hende. Men alligevel er jeg helt rolig ved det. For jeg  ved at den ikke vil gøre pigen fortræd. Uden foran træet står der en kvinde og en mand, lænet op af et hegn. De ser ud til, at være lidt ældre end mig, jeg ved de er ældre end mig. Selv om jeg aldrig har set dem før. Det er ligesom med mit "Hjem" jeg har aldrig set det før eller har nogen ide om hvor den er.   Kvinden er blegere end mig, med sort hår der hviler på hendes ryg. Hun er iført blå bukser, hvid skjorte og blå vest. Meget tydeligere, at se end pigens brune trøje og grønne bukser. Kvindens øjne er sorte, hendes udtryk er fredfyldt. Selvom hendes ned vendte mundviger siger noget andet. Både kvinden og manden er utrolig smukke. Manden har langt lyst hår. Dt er nærmest til at grine ad. Men det virker for ham, det er meget lysere end mit. Kvinden kigger betaget på ham, men hans lysebrune øjne mødes med mine. Han har en grå vest på, der viser hans muskuløse overarme. Han har rødbrune bukser på og lange støvler. Et smil spiller løst på hansløber.

Atmosfæren ændre sig pludselig, da 5 mennesker kommer gående. De ligner soldater, alle klædt i tætsiddende tøj. Deres hår ligger hvidt omkring deres skuldre De tre første gik lidt før de sidste, det er tydeligt, at se det er dem, der bestemmer. De har alle en slags spyd på ryggen.    Den lille pige foran mig rejser sig op, manden og kvinden retter sig op. Afventende på at soldaterne skal å helt hen til os. Selv ulven kan mærke noget er anderledes og går om bag mig.     

 N​år jeg prøver, at huske mere bliver alt sort og jeg bliver svimmel. Solen begynder at titte frem bag bjergene. Den farver himmelen en blanding af gul og orange. Skoven begynder, at blive individuelle træer, og ikke bare en sort klump. Solens stråler rammer mit ansigt, og jeg kan mærke dens varme. Selvom den ikke kan varme mig op. Jeg kan se bækken, der løber lige under mig. Jeg trækker mit ben til mig og sætter dem ned i bækken. Vandet trænger svagt ind i mine læder støvler. Men jeg ligger ikke mærke til det.   Denne skov har jeg vogtet, så længe jeg kan huske, det er min pligt. En ære, at være skovens vogter, at blive udvalgt til opgaven. Men jeg vandrer rundt i den sorte skov, sørger jeg efter mit mindetræ. I håb om at det vil bringe flere minder frem.    En bekræftelse om, at jeg ikke altid har været dette blodtørstige monster. En vampyr, som folk ville kalde det. Det var det jeg blev kaldt første gang, jeg indtog føde.  Jeg havde gået ind i den nærlæggende by, ingen kom ud i skoven. Siden den gang har jeg ikke indtaget føde fra noget menneske, væsen eller dyr. Jeg gik ikke længere ind i byen. Jeg blev i min stor, mørke skov, hvor ingen turde at bevæge sig ind i. Den var for farlig, for dem. For mange ukendte steder og dyr, levede her. Det var derfor jeg var her, for at beskytte den mod dem, der ville skade den. Ikke dem, der levede i skoven. Men de havde intet, at være bange for, ud over mig. For når de først havde mødt mig, ville de ikke slippe væk fra skoven igen. Jeg skal jo have føde på en eller anden måde.            

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...