Kærlighedens ømfindighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2016
  • Opdateret: 23 feb. 2016
  • Status: Færdig
Kærligheden har mange sider. En af dem bliver kort beskrevet her. Hvordan er det at elske en for højt? Kan man det, spørger I så? Ok ja. Sagtens. Her kan i læse lidt om en kærlighed, som er for grel.

0Likes
0Kommentarer
83Visninger
AA

1. Kærlighedens ømfindighed

Hvorfor er det at kærlighed gør så ondt? Hvordan kan det være, at en fyr du aldrig har haft noget med, kan ødelægge så meget inden i dig, bare ved et enkelt blik? Nej vent, han behøver ikke engang være til stede. Han ligger altid i bevidstheden. Og man kan ikke fjerne ham. Desværre. Det ville være rart at få en pause. Bare en gang imellem. Men det er ikke muligt, for han ligger og lurer i det skjulte. Venter på at få en chance. Ikke en chance til at score dig; for den har han altid. Du vil altid give ham en chance. Nej, han ligger og venter på en chance for at få dig ned igen. Ikke nødvendigvis med vilje, men sådan er det bare. Man kan ikke komme videre. Og ligeså snart man får chancen, ligeså snart man endelig er ved at prøve at komme over ham, og man igen er glad, så vader han ind, og giver dig opmærksomhed, så man bliver han vild med ham igen. Sådan er det et par dage, måske en uge, men så går han igen. Og dit hjerte og nu i endnu flere stumper end før. Man prøver at samle dem igen. Prøver at hele såret han lavede. Men det fungerer bare ikke. For han vil altid være en del af. Stumperne dit hjerte smuldrede, vil aldrig blive samlet til et flot puslespil igen. Nogle gange ville man ønske man aldrig havde mødt ham, for så havde man ikke haft det sådan. Men så tager man sig selv i at tænke: ”men han er jo fantastisk”. Så selvfølgelig er man glad for at have mødt ham. I hvert fald på en måde. Han frembringer alle tænkelige følelser i dig. Glæde, sorg, kærlighed, omsorg, vrede, angst. Han omfatter det hele. Det værste er; man ved ikke om det er godt eller skidt. Ens hjerne arbejder på højtryk hele tiden. Hvordan skal jeg score ham? Hvad synes han om mig? Hvordan ser jeg ud? Wow han er flot. Man ved heller ikke hvor man skal gøre af sig selv, når han kigger på én. Hvorfor er man ikke bare sig selv? Jo, fordi at man er så bundforelsket at han har en slagt magt over én. Man vil være perfekt. Men er det det værd at være sammen med én, der ikke tror man er én selv? Ja. Eller det tror man i hvert fald. For lige meget hvad det koster, vil man have den skide dreng.

En ting jeg også hader ved denne forbandelse er, at man alligevel aldrig har fortalt ham sine følelser. For næ nej, det er sgu da pinligt. Tænk hvis han ikke kan lide én. Og det ved man bare han ikke kan. Også selvom alle siger at der selvfølgelig altid er en chance. Man ved bare det ikke passer. Man kan se det på ham. Og man kan føle det. Man ved det bare. Og sådan er det. Men det irriterer mig grænseløst. Jeg tror faktisk, at man ved at fortælle ham det, at man kan komme af med følelserne, hvis det viser sig ikke at være gengældt. Men man tør ikke tage chancen. For hvad hvis det ødelægger mere end det gavner? Jeg forstår dem godt. Jeg er jo selv i situationen.

Man siger at man bare skal følge sit hjerte. Men hvis hjertet i tusind småstykker, hvilket stykke skal man så følge? Jeg har længe tænkt over det. Svaret findes ikke tror jeg. Men jeg tror måske, at det er et tegn på, at du ikke skal følge hjertet. Det er så smadret, at det ikke længere kan bruges. Dets funktion er ude af stand. Det er ikke længere i harmoni. Det er også bare svært at ignorere alle de tusind småstykkers enkeltvise svar. For man kan jo ikke vælge. Man vil have alt. Men også intet. Hvad gør man så? Ja, jeg ved det ikke. For der er intet facit i kærlighed. På en måde er det irriterende. Det ville have været meget lettere. Men på den anden side; så ville kærlighed ikke være kærlighed. Det er overraskelser, og sådan skal det da også være. I hvert fald hvis du spørger mig. Men det er da ubehageligt ikke at vide, hvordan man skal reagere på diverse ting og sager.

 

Men ja, kærlighed er en svær størrelse. Nok den største af alle. Jeg ved ikke hvad jeg ville med dette. Nok bare fortælle at alle har det svært med ”den dreng der”. Han er sgu da irriterende, ikke? Eller nej, han jo faktisk bare dejlig. Komplikationerne er mange, og glæden er lille. Så må man jo bare håbe, at man snart kommer væk fra ham, og ser at der også er andre. Nogle som måske endda værtsætter en. Jeg håber I (i forhold til mig), indser at den dreng der kan lide jer, også er den i skal vælge at gå med. For ham den anden; det bliver sgu aldrig til noget. Jeg holder desværre fast i ham lidt endnu. Ham den anden er da meget sød, ja, men han er ikke ”ham”. Held og lykke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...