New me - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2016
  • Opdateret: 16 maj 2016
  • Status: Igang
18-årige Sarah flytter til en skole i England, langt fra den i Canada, hvor hun blev mobbet. Hun blev adopteret og hendes plejeforældre var voldelige, og slog hende. Nu er hun helt alene i den nye verden, og begynder på en frisk. Men hvad sker der når hun møder den populære Harry Styles? Vil der ske noget imellem dem? Vil der opstå venskaber? Jeg har valgt valgmulighed 1 i konkurrencen bad boy fanfiction.

1Likes
8Kommentarer
1097Visninger
AA

3. Slet ikke som jeg troede...

Nogle uger efter den første skoledag, var mig, Hailey  og Ben blevet virkelig gode venner/veninder. Selvom jeg havde haft noget for ham i starten, havde jeg prøvet og minimere det så godt jeg kunne, da ham og Hailey jo var kærester. Jeg følte mig heller ikke længere som det tredje hjul, kun få gange. De var der virkelig, når jeg havde nogen svære tider, og jeg havde endda fortalt dem, om min voldelige barndom, som jeg ingen har fortalt til. Det siger ligesom meget om, hvor gode venner vi er blevet.

Harry er en helt anden sag, jeg har prøvet at ignorere ham, så meget som muligt. For gues what? Det første indtryk jeg fik af ham var rigtigt. Han pjækkede tit, tog til ALLE fester han kunne, og kom nogle gange også fuld i skole. Der var engang for ikke så længe siden, hvor han var kommet over til mig fuld, og prøvet at kysse mig. Jeg takkede pænt nej og gik, så han begyndte at råbe af mig på gangen. Det er også det andet jeg kommer ind på nu. Hver gang jeg ser ham, kysser han en pige. Så den del med womanizer havde jeg også ret i.

Jeg er på vej hen for at købe noget frokost, og ser så Harry på vej mod mig, med en seriøs mine. Jeg tager en dyb opgivende indånding. "Hvad nu Harry", spørger jeg da jeg allerede nu ved, det er for sent at stikke af fra ham. Han standser nogle meter fra mig, hvilket jeg sætter pris på. "Kan vi ikke godt please snakke? jeg skal fortælle dig nogle meget vigtige ting", spørger han med sine grønne triste øjne, og et bedene ansigtsudtryk. "Godt så, men hurtigt, jeg skal nå at spise frokost", sukker jeg opgivende.

"Tak, kan vi ikke lige gå et stille sted hen", og med det sagt tager han hurtigt min hånd, og fører mig hen til det tomme klasseværelse. Jeg går lidt modvilligt med, og venter på han slipper min hånd, som han kort efter også gør. "Tal ud", siger jeg så og kigger afventende på ham. Han tager en dyb indånding og begynder så at tale

"Jeg er ked af det, det.... det er bare.. du er den første pige jeg har mødt, som jeg virkelig føler noget for, og så har jeg ødelagt det så meget, at du ikke engang vil tale til mig længere. Jeg kommer kun fuld i skole, fordi jeg drikker så jeg ikke skal tænke på, hvor meget jeg har ødelagt det imellem os. Du er så sød og dit smil så fantastisk, men det eneste jeg gør ved det er, at få det til at gå væk, for tiden. Det æder mig virkelig op indefra, og drikke er den eneste ting, der får følelsen væk. Jeg kysser kun med piger fordi jeg er fuld, og ikke engang ved hvad jeg gør. Du er så anderledes end dem, hvilket også gør mig så vild med dig, Du gør mig til den akavede, generte dreng ingen ser. Alle ser kun den store badboy dreng, som alle piger vil have, men du... du for noget andet frem i mig. De piger jeg har kysset, betyder intet kun du betyder noget", afslutter han med og tager min hånd.

"Jeg sætter pris på, at du siger dette, men...men jeg er ikke klar til en kæreste", siger jeg så sødt jeg kan, for efter det han har sagt, som for resten lød ret hårdt for ham at sige, føler jeg virkelig han ikke er som jeg troede. Det hele var bare en facade, som han holdte.

"Hvad med venner?", spørger han oprigtigt. "Ja, venner lyder godt" svarer jeg med et smil, og krammer ham ind til mig. "Det var sødt, det du sagde, og jeg undskylder for hvordan jeg har været, jeg er bare meget forsigtig med hvem jeg omgås", åbner jeg mig lidt op for ham.

"Undskyldningen er helt på min side, jeg har opført mig som en jeg ikke er, og det er dig der har fået mig til at indse det", svarer han sødt tilbage.

"Vil du spise frokost med mig, Ben og Hailey?", spørger jeg. " Ja det lyder godt", siger han så.

På vejen mod kantinen for vi grinet, snakket og skubbet lidt til hinanden for sjov. Jeg må indrømme, at jeg har taget grueligt fejl af ham. Han er meget sødere og sjovere end jeg havde troet. Ulempen er dog, at jeg får så mange vrede misundelige pigers blikke på gangen, over bare at snakke med Harry. Den generte pige, som jeg er, kigger jeg bare ned eller væk fra pigernes øjne, når jeg får blikkene.

Da vi har taget vores mad, og jeg har introduceret Harry, får jeg et par underlige blikke fra Hailey og Ben. Sikkert efter det jeg har fået fortalt om ham til dem. De lærer ham dog hurtigt at kende, og vi ender med at snakke meget godt sammen, alle 4.

Efter skole på vej ned af trapperne, fanger Harry mig. "Hey vent Sarah!", råber han desperat fra gangen af. Jeg bider mig i læben, for ikke at grine højt over hans desperate stemme. "Ja Harry", spørger jeg med et smil, da han går forpustet, ved siden af mig. "Vil du med til festen på lørdag? Jeg lover ikke at drikke mig fuld eller noget", skynder han sig at tilføje.

"Hmmm...." jeg tænker lidt, men kommer til den beslutning, at det ville være dejligt med en fest. "Ja, det kan jeg vel godt", svarer jeg med et smil. "Godt jeg henter dig klokken 6", siger han og begynder at løbe over mod sin bil. Jeg smiler let, men får så en rynke i panden.


Hvordan fanden ved han hvor jeg bor?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...