Guardian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2016
  • Opdateret: 22 feb. 2016
  • Status: Igang
Raven går på sit andet år på gymnasiet. Hun vil gøre det ekstra godt i år, da hun sidste år ikke fik så gode karaktere, da hun ikke havde det godt på skolen. Hun har det som om at hun ikke er noget værd, lige siden hendes gode veninde Stacey forsvinder i det første år, hun går på gymnasiet. Raven møder en mystisk fyr ude i skoven, som hun vil finde ud af hvem er og hvad han er. Hun har en tanke om at han måske er en varulv, men hun er ikke sikker. Ravens far har os en hemmelighed, som er rimelig stor, som hun os vil finde ud af hvad er. Da hendes far hele tiden er mystik om, at han skal på arbejde når der er fuldmåne.

3Likes
2Kommentarer
240Visninger
AA

1. Kapitel 1. Alle griner

 

Ravens synsvinkel

 

Jeg har nu gået på gymnasiet i et helt år, det har været det mest forfærdelige år, da min gode veninde Stacey forsvandt, i slutningen af året. Shelly og Helena mener det er min skyld, men jeg har ikke sørget for at Stacey pludselig forsvinder. Jeg hader at alle lader som om jeg er et spøgelse, når jeg går på gangen. Her den anden dag var der en dreng, som gik ind i mig fordi han ikke havde set mig.

Jeg bliver ikke sur over sådan noget, men det går mig rigtig meget på da jeg normalt, ikke er som de piger der råber højt for at blive hørt. Jeg går nogen gange med Shelly og Helena, men det er noget andet siden Stacey forsvandt.

Mine skridt giver genlyd på helle gangen, da jeg skal ned til mit klasse værelse igen. Der er ingen elever på gangen, da alle er til time. Jeg har lige været nede ved printeren da jeg har printet et billede ud, da jeg gerne vil have at min stil, bliver mere spændene med lidt billedere. Finder hurtigt mit bord da jeg kommer ned i klassen igen. Tar min mappe med min stil i og ligger billedet ned til den. Lukker computeren ned da vi snart har fri.

De sidste fem minutter bruger jeg på at se, rundt på de andre i klassen. Mit blik lander på Helena som sidder og ligger neglelak i timen. Ryster på hovedet for hun kommer aldrig, til at få gode karaktere hvis hun bliver ved med at lave alt muligt andet end hun skal. Da klokken endelig ringer ud er jeg en af de første til at pakke alle mine ting sammen, jeg har så travlt med at komme ud her fra at jeg falder over en taske som ligger midt på gulvet.

For første gang i rigtig langtid, ligger alle mærke til mig, for da jeg lander med et bump på gulvet, ser alle fra klassen på mig. Rejser mig langsomt op fordi jeg så tror, at der ikke er nogen som ligger mærke til mig. Men uheldigvis da jeg vender mig om, kan jeg se alle kigger på mig. Nogen af drengene griner mens andre bare ser chokerede ud, som om de tænker hvem er hun, hende har vi aldrig nogen sinde set.

Tar min taske op fra gulvet før jeg, hurtigt løber ud af døren. Det var så pinligt at jeg aldrig nogen sinde, vil se nogen af de andre i øjnene igen. Det er den længste tur ned til mit skab, for det ligger i den modsatte ende af gangen. Da jeg endelig kommer der ned, står Shelly der sammen med Helena, de griner af et eller andet som en af dem lige har sagt. Men jeg er ikke dum så jeg kan allerede tænke mig til, at det er mig som de griner af. Låser hurtigt mit skab op så jeg kan tage mine ting, for jeg vil virkelig ikke snakke med dem, når de står og griner. Jeg er så træt af dem begge to, at jeg mest af alt bare vil hjem. Smækker lågen til mit skab i inden jeg går min vej, men høre tydeligt hvad Shelly siger da jeg går.

”Hun bliver aldrig til noget. Det kan godt være hun måske får gode karakterer. Men venner får hun aldrig! ” råber Shelly nærmest, så jeg tydeligt kan høre det.

Jeg løber ned af gangen for at komme væk her fra, for jeg vil virkelig ikke være her, når alle har opdaget at jeg faktisk ikke er et spøgelse. Vejret er rigtig stille uden for, da der er høj sol og ingen vind. Men det ligger jeg ikke rigtig mærke til da jeg løber ud til parkeringspladsen. Der står tre fyre ved min bil som griner da jeg kommer løbende. En af dem peger efter mig da jeg låser min bil op og smider min taske ind på bagsædet i bilen.

”Det er hende som væltede over en taske. Hun er os så meget en taber og jeg troede faktisk ikke hun gik her på gymnasiet. ” siger en af fyrene.

Sender dem et koldt blik før jeg sætter mig ind i bilen. Sætter nøglen i bilen og tænder for den. Bilen hoster lidt da jeg tænder den, men da jeg sætter bilen i første gear og træder på speederen, flytter fyrene sig. Køre stærkt væk fra gymnasiet for jeg vil bare væk. Det er ikke ret tit jeg kører så stærkt og det er os meget dumt, da jeg kan blive taget for at køre for stærkt.

Jeg er som regel ikke en af de piger som kan lide at køre for stærkt eller bare gøre noget jeg ikke må, men lige i det øjeblik på parkeringspladsen, tænkte jeg kun at jeg skulle væk. For jeg var så sur over at de drenge, havde sagt sådan noget til mig at jeg bare måtte væk, på den ene eller anden måde. Skifter gear da jeg sætter farten mere op, men ser ikke at der er en anden bil, som drejer lige ud foran mig før den gør det. Bremser så hårdt op at jeg ikke tror jeg kan nå at bremse, helt op før jeg køre ind i den anden bil. Drejer hurtigt til siden så jeg ikke kører ind i bilen, men når heldigvis at stoppe.

Mit hjerte banker helt vildt hurtigt, for jeg kunne nemt være kørt galt der, men heldigvis gjorde jeg det ikke. Med rystende hænder drejer jeg bilen, så jeg kan komme hjem. Ser på klokken på min mobil og den viser at klokken er 15:30. Hvis jeg kender min far rigtigt, vil han være død bekymret lige nu, for jeg plejer altid at være hjemme 15:13, men i dag er klokken så meget mere, end den normalt er.

Da jeg endelig drejer ind i vores ind kørsel, kan jeg se at min fars bil ikke er her. Så han må være på arbejde, for han plejer altid at være her når jeg kommer hjem. Parkere min bil i indkørslen, for så må min far bare selv flytte bilen, hvis han vil ind i vores garage med hans bil. Slukker for motoren og åbner døren så jeg kan komme ud af bilen. Tar min taske på bagsædet før jeg går op mod vores hoveddør. Sætter nøglen i døren og drejer den rundt. Den siger et klik før jeg åbner døren. Der er så stille her inde, men samtidig er det dejligt efter min hårde dag.

Smider min taske på gulvet da jeg smækker døren i. Jeg har virkelig brug for at slappe af, så jeg kan tænke på andet end alle dem som griner af mig. Det helle køre stadig rundt i mit hoved, for jeg hader virkelig når der sker sådan noget her for mig. Det helle minder mig bare om folkeskolen, hvor alle var onde ved mig og os grinede af mig. Lukker øjnene da jeg sætter mig ned på en stol ude i køkkenet. Tar min mobil op af min lomme, før jeg åbner mine øjne. Ser at min far har sendt mig en besked.

 

Fra Far:

”Jeg kommer sendt hjem. Men der er mad i køleskabet, som du bare kan tage. ”

 

Sukker irriteret for det sidste jeg ønsker er at min far, først kommer sendt hjem. Syndets det er ved at være tit at han kommer sendt hjem, men jeg kan ikke gøre noget ved det, for det er ham som tjener alle pengene, så vi begge to kan bo i det her store hus.

Går op på mit værelse da jeg bare vil sidde med min computer. Der er ikke lige andet jeg har lyst til end at sidde med den og google, alt muligt. Den tænder meget hurtigere end den nogen gange gør, men det er jeg taknemmelig for, da jeg har en af de dage hvor jeg bare mest af alt, har lyst til at kravle ned under min dyne og tænde for Netflix på min computer, så jeg kan glemme alle dem, som grinede af mig da jeg faldt.

Finder en af mine mapper med ting som jeg har googlet, finder en artikel med varulve som jeg begynder at læse. Tar min computer og googler varulve i toppen af søgefeltet. Jeg er en af dem som tror der måske godt kunne findes varulve, men der er mange af forskerene som har forsket, det i langtid som siger det bare er en historie, som der er nogen der har fundet på. Men jeg vil ikke tro at det bare er en historie, jeg tror der ligger noget dybere end det. Måske kunne der godt være varulve i virkeligheden, men hvor står er sandsynligheden for det os, for der findes jo ulve, men varulve. Måske kan det godt være rigtigt og måske findes de ikke. Man kan aldrig være sikker, men jeg tror stadig de godt kunne findes, man ved jo aldrig.

Efter jeg har googlet i en halv time, bliver jeg træt af det. Så jeg lukker min computer og begynder at lave mine lektier, før jeg ligger mig i min seng. Jeg er så træt at jeg ikke har lyst til at tage noget at spise, for jeg er ikke sulten. Så jeg ligger mig bare i min seng og falder i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...