Du kommer for sent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2016
  • Opdateret: 21 feb. 2016
  • Status: Igang
Drengen John går på en helt normal skole, og har et forhold til sin ene lærer. En dag sker der noget der ændre hans liv

1Likes
0Kommentarer
82Visninger
AA

1. Du Kommer For Sent

Horsens kommuneskole var som regel et hyggeligt sted med glade elever, men efter flere elever var blevet dræbt i den senere tid, var der en meget trykket stemning. Klokken ringede og dagen begyndte for John, en dreng i niendeklasse. John var høj og muskuløs og var en af de slags drenge alle piger vil være sammen med, og alle drenge vil være. Han gik ind til matematik hvor Høgen sad ved kateteret og skulede ud over eleverne. Høgens rigtige navn var Michael Jensen, men alle kaldte ham Høgen, fordi han var strid, og holdt øje med alle som en Høg.

”Du kommer halvandet minut for sent, lad det ikke blive en vane John.” Sagde Høgen og så strengt på ham.

John satte sig på sin plads han fulgte ikke rigtig med i timen, han sad og tænkte på aftenen før, hvor han havde været sammen med fr. Killer. Det hed hun fordi et blik fra hende virkelig kunne dræbe. Heldigvis vidste John præcis hvordan hun skulle håndteres, både inden for og uden for klasselokalet. De havde ikke set hinanden i lang tid, men den ene aften var de så tæt på at blive opdaget af fr. Killers mand, at John måtte hoppe ud af vinduet i undertøj.

Klokken ringede ud og der var frikvarter. Selvom John kunne hænge ud med hvem han ville var han altid sammen med gruppen andre kaldte for ”pusherne”. De var en lille gruppe elever på omkring 7 der gik rundt for dem selv. Folk troede de tog stoffer, der af navnet ”Pusherne”, men i virkeligheden stjal de svar på prøverne.

Johns bedste ven Lukas var en del af den gruppe. Han fandt dem hurtigt ved bænken de altid sad ved.

”Hey John, kom her. Prøv at hør det her, det er sygt.” Hele Lukas’ ansigt lyste af begejstring.

”Hvad? Please sig det er svar på matematikprøven, for jeg er på skideren hvis det ikke er.” John satte sig ned ved siden af Lukas og kiggede rundt på de andre ved bænken.

”Det er meget bedre end svar på prøven. Maja er kommet op med en teori på hvem morderen er. Hør her…” Maja afbrød

”Jakob.”

”Jakob?” John så forvirret på Maja

”Ja det ville give perfekt mening. Han skjuler noget jeg ved det, og jeg tror det er at han er morderen. Jeg mener han går altid alene, han hader alle de populære piger fordi de ikke giver ham opmærksomhed, og han er ret skummel. Prøv og tænk over hvem der er døde, Brit, Rebekka, Krista, og divaen over alle divaer, som jeg i øvrigt hører Jakob har haft et crush på siden 5. klasse, Melani.” Maja snakkede så hurtigt det var svært at følge med, og hun var så ivrig efter at høre hvad jeg mente, at hun satte sig helt hen ved siden af mig.

”Det mener du ikke seriøst.” Jeg kiggede på hende, hun så skuffet ud ”Han er jo en svækling, jeg hørte den ene var blevet kvalt. Han ville aldrig kunne have overmandet en af de piger, de har klør som tigere.”

Klokken ringede lidt efter, og alle rejste sig op.

”Hvad skal du have nu?” spurgte Lukas, da de gik hen til den store bygning.

”Samfundsfag.”

”Uhhh fr. Killer, lad nu vær at flirte med hende i fuld offentlighed. Du ender med at blive taget.”

”ja ja, det kan vi jo ikke have.”

”Ses vi til frokost?”

”beklager jeg har øhh… andre aftaler” John blinkede hurtigt til Lukas og gik så til time.

 

Efter hans aftale sad han på kateteret, og snakkede med fr. Killer.

”Er det slemt at sige jeg er ved at falde for dig?” Hun kiggede op på ham.

”Næ, for jeg er også ved at falde for dig.”

Fr. Killers telefon ringede, det var hendes mand. John kyssede hende hurtigt og smuttede så ud til frokost.

På vej ud af døren kiggede han tilbage, og fik øje på hendes taske. Der lå en pistol. John skyndte sig at lukke døren og gå.

Han gik over til Lukas og de andre, ved deres bor i hjørnet der stod utroligt langt væk fra de andre borer.

”Jeg tror måske fr. Killer er morderen.” alle kiggede på ham med opspilede øjne.

”Der var en pistol i hendes taske.” Der blev tavst i et godt stykke tid.

”Vi må mælde hende” Maja kiggede op på de andre. De snakkede om det et stykke tid og blev enige om at mælde hende.

Da John gik hjem gik han forbi Grise-Olsens hus, det lå langt fra alt andet, og var omgivet af marker. Grise-Olsen stod udenfor og snakkede med en kvinde. Der holdt en rød bil ude på vejen med blinklys i enden. En civil politibil.

”Hey knægt.” Kvinden kom hen til John

”Ved du noget om Anne Katum?”

”Er det her omkring det med at hun er morderen? Fordi så var det mig der ringede.” Hun kiggede op og ned af ham.

”Okay smut bare med dig så.” Det gjorde han så.

 

Næste dag da han gik hjem fra skole, var det blevet sent fordi han sad med ”Pusherne” og prøvede at huske svarene på matematik prøven udenad. Han gik fra skolen hen mod Grise-Olsens hus, men da han nåede huset holdte en bil han kendte alt for godt uden for Grise-Olsens hus. Døren blev åbnet og fr. Killer steg ud.

Hun gik direkte hen mod ham. John fandt sin mobil i lommen, uden at tage den op ringede han 112.

”Jeg troede du kunne lide mig, jeg troede jeg kunne stole på dig, men nej, du skulle bare sladre til politiet.”

”Det var ikke mig der slog elever ihjel, uden at sige noget. Det var dig. Hvorfor gjorde du det?”

”Jeg gjorde det for os, de piger ville gøre alt for at få fat på dig.”

”Gjorde du det fordi du var jaloux på en flok teenagepiger?”

”Det kan man vel godt sige.” hun kiggede forlegent ned i jorden.

”Jeg ville helst have undgået det her.” Først der opdagede han pistolen i hendes hånd.

”Vent du behøver ikke at gøre det her.” John tog forsigtigt et skridt hen mod hende.

”Vi kan tage væk sammen, jeg kan stadig lide dig.” han gik lidt tættere på.

”Virkelig?” Hun sænkede pistolen. John stod kun to skridt fra hende, han hoppede frem og greb fat i pistolen, de kæmpede om den i et stykke tid indtil der lød at ”bang”. John kunne mærke blodet ramme hans ansigt. Fr. Killer ramte jorden hårdt.

”Nej Nej Nej.” John stod over hende, og prøvede at stoppe blødningen med den ene hånd, indtil han ikke længere kunne høre hendes åndedræt.

John sad stille. Han kunne høre sit eget snøftende åndedræt over blæsten, der spillede en lille melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holdt om pistolen, men lagde den så fra sig. Det var, som om den brændte. Han så en rød bil køre op ad markvejen. Den stoppede så pludseligt, at den skred ud og gled ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde steg ud og stod med hænderne for ansigtet og øjnene spilet op. Du kommer for sent, sagde John og lukkede øjnene, men han troede nu ikke, at hun hørte ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...