Tæppefald

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2016
  • Opdateret: 21 feb. 2016
  • Status: Færdig
Fra en ikke-publiceret digtsamling, jeg kalder Indenfor.

14Likes
5Kommentarer
336Visninger

1. Tæppefald

Marts 2010

Stuen

Eftermiddag

Det var her vi fik det at vide

Elvira og jeg i hvert fald

Far blev enkemand i et opkald

Alma blev moderløs i bilen

et herrens komlottwist

det er så underligt at være tilbage

i dette hus som aldrig blev et hjem

når vi kører herfra igen vil det føles som når man træder ud af biografen

til den underlige og lyse og alt for hurtige formiddag

som er svær at tage del i når øjnene har vænnet sig til mørket

mennesker med indkøbsposer

med middagsplaner og mug på loftet

for de andre er det stadig dag

så det er underligt at være tilbage

en støvet kulisse i en fraklippet scene

en parodi på et hjem og far mor og børn

men uden mor

og også uden børn

børnene vi var for et øjeblik siden

bliver flået af mordscenen

og går ud af deres skind på bagscenen

vi tager deres kostumer på bag tæppet

the show must go on

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...