Det rustrøde hus

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2016
  • Opdateret: 21 feb. 2016
  • Status: Færdig
En kort novelle, om de små ting.

1Likes
2Kommentarer
97Visninger
AA

1. Det rustrøde hus


 

På dage, hvor himlen er ekstra blå, kan jeg godt lide, at se hvordan de hvide haler fra flyvemaskinerne deler himlen i to.

Jeg råber, at de skal tage mig med, selv hvis det bare er til billund.

Jeg råber, at de skal komme tilbage, og samle mig op fra der hvor jeg ligger, – altså der i den grå vandpyt – fordi jeg ikke gad binde mine snørebånd.

Jeg råber, at de skal tage mig med til Skåne, der hvor det rustrøde hus ligger.

Midt i skoven ved siden af åen, hvor jeg vist nok tror, min mormor gerne vil ligge, når hun ikke længere trækker vejret, og hun er forvandlet til støv.

Der hvor vinden i træerne lyder, som en bil der nærmer sig, og der hvor mine barndomsminder er efterladt til at rådne, ligesom den bro mig og far byggede over åen den sommer, hvor minderne stadig var friske.

Ved det rustrøde hus ved jeg kun, at jeg ikke er blevet opslugt af stedsegrønne grantræer, fordi jeg kan se de hvide haler på den kornblomstblå vinterhimmel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...