2016

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2016
  • Opdateret: 6 nov. 2016
  • Status: Igang
Et år i ord

0Likes
0Kommentarer
450Visninger
AA

4. 24/2 2016

Jeg er træt, træt, træt, træt, træt. 

 

Jeg tog en bib-test i dag, og det var et sandt helvede. Jeg løb, til jeg lige præcis kom i kategorien 'middel'. 

 

Alt er besværligt lige nu, og jeg ville ønske, jeg kunne sove indtil alt stoppede med at være kompliceret. Hvis bare man kunne sætte nogle ting på stand-by og tage sig af dem senere, når der var tid.

 

Jeg hoster hele tiden, og det er helt forfærdeligt. I går var jeg i teateret, og jeg måtte gøre mit bedste for ikke at hoste hele tiden. Jeg havde bolsjer med, men på et tidspunkt blev det virkeligt slemt, og jeg kæmpede så meget for at holde mine host inde, at mit ene øje begyndt at løbe i vand. Selvfølgelig kun det ene øje, og så også begyndte min næse også at løbe - eller det ene næsebor gjorde. Det var den venstre side, det var galt med. Heldigvis fik jeg det timet med, at der skete noget relativt trist i stykket, så måske tænkte folk bare, at jeg var meget invested. 

 

Jeg glæder mig til at få weekend. Det er et lille fri rum fra at skulle tænke på alle de ikke så gode ting. Jeg skal desværre lave tysk aflevering, og sikkert også matematik. Heldigvis kan jeg sove længe, og jeg skal ikke være sammen med de folk, primært fra min klasse, der er med til at gøre, at alt er lidt dumt lige nu. 

 

Når jeg tænker over det, tror jeg virkelig det ville være godt, hvis jeg tog en beslutning om mit skoleliv, hvor jeg kun tænkte på, hvad der ville gøre mig glad, og ikke hvad der er lettest eller mest praktisk. Det kan godt være, at jeg bliver nødt til at overveje det, men jeg bliver også nødt til at stoppe op og finde ud af, hvad der kan gøre mig glad. Som min mor sagde: "Det er dine 3 år." Det fik mig til at tænke. Det er mine år, det er mit liv. De 3 år burde være lige så gode for mig som alle mulige andre, og jeg burde ikke gå og have det sådan her. Jeg fortjener at være glad, og jeg fortjener at være omringet af mennesker, der sætter pris på mig. Det er mine år, og jeg bliver nødt til at sørge for, at det ikke bliver 3 år, jeg kommer til at fortryde. Jeg ville ikke se tilbage og tænke "hvorfor helvede gjorde du ikke bare noget", jeg vil gøre noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...