En verden af glimt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2016
  • Opdateret: 21 mar. 2016
  • Status: Igang
Dette er en samling af korte brudstykker eller "glimt". De er alle sammen kortprosa med fokus på én enkel situation og med masser af plads til fortolkning. Der opdates løbende med nye glimt.

OBS!: Alle teksterne i denne movella er fuldstændig UAFHÆNGIGE af hinanden!! Dvs. at de IKKE har noget med hinanden at gøre i forhold til handling!!

1Likes
0Kommentarer
442Visninger
AA

4. 1970 - tur/retur

Forsigtigt trykker jeg dørhåndtaget ned. Det er begyndt at regne. Døren er gammel og binder en smule, da jeg skubber den op. Langsomt træder jeg ind i en slags opgang i et lejlighedskompleks. Døren til højre står på vid gab. ”H. og G. Jensen” står der på navneskiltet. Jeg er alene i bygningen, og der er meget stille. Forsigtigt går jeg ind ad den åbne dør. Det er som at træde direkte ind i 1970’erne. Jeg står i en slags dagligstue. På væggen hænger der juleplatter fra 10 år i træk. Der er hvide gardiner i vinduerne. Fra et af de andre rum kan jeg høre den knitrende lyd fra et gammelt fjernsyn. Det lyder som en vejrudsigt for Bornholm.
   Jeg går gennem dagligstuen og ud i et køkken. Det er trangt - men funktionelt. Mit blik glider ind i en anden stue ved siden af. Der står ganske rigtigt et fjernsyn, der viser en vejrudsigt. Så ser jeg ham! Han ligger på en sofa med en avis hen over brystet. Forskrækket træder jeg et skridt tilbage. Langsom går jeg hen mod stuen igen. Forsigtigt lader jeg mit blik glide hen over manden på sofaen. Jeg observerer ham i nogle sekunder. Så går den sandheden op for mig: Han trækker ikke vejret!
   Hurtigt bakker jeg tilbage gennem køkkenet og ind i den første stue. Da jeg træder hen over dørtærsklen, gør jeg omkring og løber ud i opgangen og ud på gaden. Yderdøren smækker tungt og jeg læner mig forpustet op af dem. Mit hjerte hamrer hårdt.
   Med raske skridt begynder jeg at gå væk fra bygningen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...