En verden af glimt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2016
  • Opdateret: 21 mar. 2016
  • Status: Igang
Dette er en samling af korte brudstykker eller "glimt". De er alle sammen kortprosa med fokus på én enkel situation og med masser af plads til fortolkning. Der opdates løbende med nye glimt. OBS!: Alle teksterne i denne movella er fuldstændig UAFHÆNGIGE af hinanden!! Dvs. at de IKKE har noget med hinanden at gøre i forhold til handling!!

1Likes
0Kommentarer
355Visninger
AA

1. Pigen med de hvide handsker

Vi løber. Ind og ud mellem træerne går det. Tempoet er højt. Jeg har ingen anelse om vores forfølgere er blevet rystet af. Forpustede stopper vi endelig op. Vi er begge forpustede og stakåndede, men vi holder vejret og lytter. Jeg aner ikke, hvor vi er, men for en kort stund lader det til, at vi er alene. Efterlysningen i radioen kører stadig i mit hoved. Igen og igen hører jeg, hvordan de beskriver vores udseende ”… mens den 9-årige pigen har et par iøjnefaldende, farvestrålende sko på og hvide handsker. Vi beder alle der har set eller hørt pigen og den unge kvinde kontakte politiet på telefon 114…”.
   Mit blik glider ned over pigen og hendes påklædning. Hun har lyst skulderlangt hår og grønne øjne. Mit blik glider videre og standser ved hendes sko. Det er dem, der gør os så nemme at opdage - og genkende. Vi kunne efterlade dem her i skoven og fortsætte uden dem, men det er ikke sikkert, hun kan løbe hurtigt nok i bare fødder. Jeg kigger op og møder hendes blik, hun kaster også et blik på sine sko og bider sig nervøst i læben.
   ”Tag dine handsker af” siger jeg i stedet og nikker mod hendes hænder. Hun ser på én gang overrasket og lettet ud. Lettet over ikke at skulle smide skoene. Overrasket over at det kan gøre en forskel. Forsigtigt men med øvet hånd tager hun handskerne af. Jeg ser mig omkring og smider dem så hurtigt ind i et tjørnekrat.
   ”Er du klar?” Hun nikker til svar. Jeg tager hendes hånd. Den er helt varm. Så sætter vi i løb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...