Paparazzi - |One Direction|

Tvilingerne Aubrey og Adriana er to 20 årige journalister, bedre kendt som paparazzier. De bliver sat på opgaven, at skrive om det kendte One Direction. Det lyder måske ikke som den sværeste opgave for de to tøser, men den viser sig at være langt sværere end forventet. Hvad sker der når to gode men hårde journalister, får opgaven om at manipulere med de charmerende og verdenskendte drenge? Falder deres facade måske lidt af til sidst? [1D er ikke gået på pause i denne movella]

9Likes
3Kommentarer
895Visninger
AA

2. Den nye sag...

~1~ 
[Aubrey's synvinkel]

 

"Chefen vil se jer, og det er sikkert ikke godt!" Grinte vores sekratær Susan, og lagde det falske smil på. Jeg kiggede på Adriana og sendte hende et "vi-fyre-hende" blik.. Måske er vi bare rigtig kræsne, men dette er vores femte sekratær, vi ikke er vilde med. Det er da ikke vores skyld at alle de sekratære vi har haft, er nogle narhoveder. 
Jeg sendte hende et sidste blik, inden Adriana åbnede døren og holdte den for mig. "Tak søs.." Sagde jeg og smilte. Adriana og jeg er tvilinger, oveni er vi også bedsteveninder, og vi fortæller hinanden alt. Siden vores mor døde for 6 år siden, er vores venskab blevet endnu stærkere. Der er sgu intet, jeg ikke ville gøre for den tøs.


Chefen sad i hans sædvanlige læder stol, og kiggede på os gennem hans blanke øjne. "Hvad er der far?" Spurgte jeg irrerteret. Ja i hørte rigtigt, "Chefen" er også vores far. Jeg vil ikke sige at det er dårligt at have chefen som far, men det kan godt blive rigtig irrerterende i løbet af tiden. Som når han kalder os "Prinsesser" foran alle kollegaerne, kan det dog blive mere akavet?..


"Prinsesser jeg ved i har talt om at i gerne vil have jeres egen sag, og jeg har nu skaffet jer en, efter alt for mange dødsyge møder...!" Sagde Far med et smil på læberne. Adriana og jeg kiggede hinanden i øjnene, inden vi skreg som hysteriske. "Omg far du er den bedste..." Jeg var ærlig talt totalt ligeglad med alle dem, der kunne hører vores skrig, for vi har fået vores egen sag. Adriana og jeg havde begge plaget i flere måneder, om vi ikke nok kunne få vores egen sag, og nu går vores drøm endelig i opfyldelse.

"Kom så her og giv gammelfar et knus!" Sagde han og smilte, vi smilte stort tilbage. Denne her dag vil jeg aldrig glemme! Vores første sag, alene! Jeg glæder mig allerede, selvom jeg ikke ved hvad for en sag det er endnu. "Ser i, i er mine bedste journalister, så derfor får i en ret så kompliceret sag." Sagde han og kiggede alvorligt på os, og vi kiggede spændte tilbage. "I skal være undercover journalister, i skal udgive jer for at være udvekslings studenter og bo sammen med det verdenskendte band- One Direction!" Ved det sidste ord han sagde, sprang mit hjerte op i halsen.. 


Adriana kiggede rædselslaget på mig, og vi kiggede med store øjne på hinanden. Jeg vidste hun havde det ligesom mig ligenu, ligeså chokeret. "Har jeg forstået det ret? Vi skal bo hos nogen kendte fyre, manipulere og lyve dem lige op i fjæset, og så skrive om det?" Spurgte Adriana og hævede øjenbrynet imens hun kiggede på far. "Hvad siger i? Tager i sagen? Jeg valgte jer, fordi i er de bedste! Og jeg kan stole på jer, og jeg er sikker på at i vil gøre jeres arbejde rigtigt."
"Vi kommer om et minut eller to.." Sagde Adriana og tog mig i armen. Da vi kom ud på gangen, så vi en masse stirrende øjne, de havde vidst fulgt med i vores samtale, tarder.

"Kom vi går udenfor, jeg har brug for frisk luft, og en smøg.." Sagde Adriana, og jeg nikkede. Hun holdte mig stadig i armen, og trak mig ud. Da vi kom ud fumlede vi lidt med vores smøger, det er så mega koldt herude! "Adriana vi bliver nødt til at gøre det her, det er en once in a lifetime chance!" Sagde jeg ivrigt, og tændte for min smøg. Jeg ved godt det er mega usundt, og alt det der bullshit, men da vores mor døde havde vi brug for noget at slappe af på. 


"Men søs, det er jo One Direction, hvad hvis vi ødelægger det hele?"Jeg rullede med øjnene. "Du tænker alt for meget over konsekvenserne, du bliver bare nødt til at leve dit liv, imens du stadig har det!" Sagde jeg strengt, og kiggede på hende med hundeøjne. "Men jeg er ældst, jeg ved bedst!" Sage hun alvorligt, og tog et hvæs af sin smøg. "Og stop nu med at tigge med de øjne!" Forsatte hun og grinte. Jeg hader når hun konstant minder mig, om at hun er ældst. Hun er sgu da kun 5 minutter ældre..! 
Først kiggede hun strengt på mig, men gav så op efter et stykke tid. "Fiiint..!" Sagde hun irreterret, og smed sin smøg og trådte så godt og grundigt på den. "Yes, tak søs! Du er bare for dejlig!" Sagde jeg og hoppede rundt. "Men hvis det går skidt, siger jeg: Hvad sagde jeg!" "Jaja, jeg lovere at det ikke kommer til at gå skidt, det kommer til at gå super duper fantastisk!" Sagde jeg og hvinede af glæde. "Lige nu minder du mig, om et lille barn der har fået en is.." Grinte hun og begyndte at gå mod bygningen igen.  Jeg tog det sidste hvæs, men smed så smøgen. "Vent!" Sagde jeg og løbte efter hende. "Jeg skal nok skylde dig en tjeneste." Sagde jeg med et smil på læberne. "Det gør du også, og jeg ved lige hvad det skal være.. En tur på café karma!" Sagde hun og vi grinte. 


Jeg sparkede døren ind, på vores fars kontor. "Vi tager sagen!" Sagde jeg så højt som jeg kunne, så alle på gangen kunne høre det. Vores far kiggede forbavset op, men hans ansigt ændrede sig, og smilte bredt. "Dejligt mine blomster! Imorgen tager i flyet!" Sagde han og smilte en sidste gang, inden han kiggede ned i hans papirer igen. "Sorry, men hvad?" Spurgte Adriana og kiggede både surt og forbavset. "Piger i kan gøre det!" Sagde far imens han stadig kiggede ned i sit papir arbejde. "Øh.. Nej far! Hvordan skal vi forberede os så hurtigt? Vi har ikke læst på opgaven endnu, og vi har heller ikke nogen flybilletter!" Protesterede hun og kiggede vredt. "Rolig søs.." Prøvede jeg. "Jeg har allerede betalt billetter på firstclass, og jeg overfører 150 dollars hver dag til vær.." Sagde han ligegyldigt og kiggede fokuseret ned i sit arbejde.

Far hader at snakke om penge, men vi har aldrig manglet noget. Han er vel redaktør på New York times, så han må nok have mange penge på lommen, men mere ved jeg ikke. "200 far..!" Sagde jeg alvorligt og hævede fingeren pegefingeren, for at vise at jeg mener det. "Okay prinsesser, gå nu ud og pas jeres eget, jeg har travlt. Og ikke den finger unge dame..!" "Klart far, ses.." Sagde jeg og vendte hovedet mod døren. "Klokken er et, vi har fri nu.." Sagde Adriana og kiggede på det store ur, der hang i vores kontor. "Har vi tidligt fri i dag? Spurgte jeg og kiggede mærkeligt på uret.

 

Goddag nye læsere, så er historien skudt igang..! Den er ret kort, men vi tænkte at den første bare lige skulle være et indblik i Aubrey's verden.. Det næste kapitel kommer til at være længere og fra Adrianas synvinkel, så man lige får et indblik af hende. 

Farvel, skrevet af Carla og Isabella

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...