Castle of Glass

Sad stories

0Likes
0Kommentarer
244Visninger

6. x.

Dear self.

Everyday you wake up, and you look in the mirror, and you just hate it.

Hun ønskede ikke at fremstå som svag. For hende, var det at græde, at fortælle hvad der var galt, en svaghed. Hendes svaghed. Det var som at give morderen en kniv og en stor cirkel om hjertet, hvor han skulle ramme. Det var at give andre lov til at skubbe hendes vase ned, og ødelægge den, og skabe flere knuste skår. Det ville ikke være første gang, nogle misbrugte det.

Hun så aldrig ligesådan på folk, når de snakkede med hende om deres problemer. De var aldrig svage, og hun ønskede kun at hjælpe. Hun kunne ikke drømme om, at vælte deres vaser, og skabe skår, for hun vidste selv hvor ondt det gjorde - ikke kun det, at den gik i stykker - men også at skulle lime den sammen, og skære sig på de nye kanter, der var skabt.

Men hun så sig selv som svag. Der skulle intet til. Tanken om tårer, var én af dem. At fortælle andre hvordan hun følte, var en anden. Når hun ikke kunne noget selv, var hun svag.

Og ingen skulle have lov til at bruge den svaghed, ingen skulle have chancen for at smadre det for hende igen. Så hellere gå med det selv, selvom at det egentlig ikke var det hun ønskede for sig selv.

Hun følte sig svag, så sig selv som svag, og ønskede ikke at være hende. Hun hadede at finde fejl hos sig selv - alligevel var det altid det hun fandt nemmest. De 5 kg hun så inderligt gerne ville af med, håret der gerne måtte være længere og rødt, øjnene der gerne måtte være levende, og smilende. Hun måtte også gerne være meget højere.  

Hendes psyke gjorde det ikke bedre, overhovedet. Måden hun var ustabil på, at hun ikke gjorde det nemt for sig selv på nogen måde. At hun to gange i skolen, havde sat og grædt foran klassen, på grund af en opgave hun ikke kunne finde ud af, var et tegn på svaghed.

Hun var ikke god nok.

Hun vidste ikke hvilken stemme det var der fortalte hende det. Den i hendes eget hoved, eller de stemmer hun hørte, hver gang at andres blikke hvilede på hende - for de var ikke altid positive. Og det var stemmerne ikke.

Måden hun var nederst i hierakiet på, var nok til at holde hende nede, i stedet for at kæmpe imod. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...