Glashjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2017
  • Opdateret: 11 mar. 2017
  • Status: Igang
Alaska Collins lever et trygt liv med sin familie, veninder, skolegang og fritidsinteresser. Hele fremtiden ligger klar for hende og alt er planlagt lige indtil den dag, hvor hun møder den tatoverede, mystiske Isaac. Han er hendes totale modsætning, og hun er udmærket klar over, at han er farlig. Men alligevel føler hun sig draget mod det forbudte. Dette bliver starten på et stormfuldt forhold, der vil vende op og ned på hele hendes liv og alt hvad hun har kendt til. Men glashjerter knuses nemt, når de omgives af stenhjerter. // Deltager i Valentine-konkurrencen, valgmulighed 1.

31Likes
34Kommentarer
2396Visninger
AA

1. Prolog

 

Hej.

Det her er meget underligt. Faktisk ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal starte. For jeg har selv svært ved at finde hoved og hale i alt det, der er sket i det sidste halve år. Men jeg tror, at hvis jeg fortæller jer helt fra starten af, at jeg mistede ham, og at jeg mistede mig selv, så vil I være noget mere forberedte på det, når det endelig sker.

Det er som en af de passager man ser i film, hvor hovedpersonens liv bliver taget til genovervejelse og først til allersidst indser, hvor galt alting er gået. Min psykolog hjælper ikke rigtig, men mine forældre insisterer på, at jeg bliver ved med at se hende. Hun har givet mig denne her dumme bog at skrive i, da hun mener det vil hjælpe mig. Sagen er nemlig den, at jeg ikke er den bedste til at snakke. Jeg har aldrig været særlig udadvendt og social. Og når det ligefrem gælder om at snakke om mit eget liv, bliver jeg blot endnu værre til at formulere mig med ord. Så måske er denne her bog alligevel en god idé. Forhåbentlig kan den give mig et overblik over, hvordan det hele kunne gå så galt.

Hvis jeg skal opsummere det sidste halve år vil jeg først og fremmest sige, at det handler om en fyr. En fyr, der hedder Isaac.

Han kom bragende ind i mit liv uden at tage hensyn til noget som helst. Og jeg elskede det. Men senere skulle han også blive den, der vendte mit liv fuldstændig på hovedet, både i den positive og negative forstand. Han reddede mig, og han ødelagde mig. Han lærte mig at føle og at leve, men han åbnede også mine øjne for de værste ting i livet.

Når jeg lukker øjnene, kan jeg stadig mærke hans læber mod min hals. Høre hans stemme, når han lige er vågnet, og når han mumler mit navn i søvne.

Men det her er ikke nogen kærlighedshistorie. For de ender altid lykkeligt, ikke?

Så for at gøre det hele noget mere forståeligt, at det nok bedst, at jeg starter ved begyndelsen…

 

// Heeej!

Tak fordi I læser med! Husk at skrive en kommentar om hvad I synes indtil nu, og så håber jeg I vil følge med fremover :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...