Farver på væggen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2016
  • Opdateret: 16 feb. 2016
  • Status: Færdig
Det eneste er hvid.

0Likes
0Kommentarer
166Visninger
AA

1. Farver på væggen

Er her nogen?

Her er så tomt.

Jeg er så ensom.

Mit hjerte banker. L a n g s o m t.

Mit åndedrag i stilheden.


De hvide overflader skærer i mine øjne. Jeg drejer hovedet, og ser noget bevæge sig. Jeg vinker, i håb om at min ensomhed nu er forbi. Min skygge vinker tilbage. Jeg lukker øjnene, jeg vil ikke se mere hvidt. Men bag mine øjenlåg er der kun sort. Sort, sort, sort.
Jeg åbner øjnene igen, og stirrer på de hvide vægge. Er der da ikke andet i verden end sort og hvid?  Jeg ser ned af mig selv i håb om at finde andre farver, men der er intet. Der er ikke noget.

Jeg er ikke noget.

Jeg ser mig omkring efter min skygge. Dér er den. Men den er ikke ligesom mig. Jeg vinker igen. Den vinker ikke. Den er ikke mig, og jeg er ikke den. Den rækker ud efter min hånd. Skyggens hånd er iskold. Jeg trækker mig væk.
Min hånd mod væggen. Rosa håndaftryk. Jeg lader min hånd glide ned ad væggen. Mere rosa. Snart er hele væggen rosa. Jeg sukker tilfredst. Endelig farve.

Jeg vender mig mod en anden væg, og lader hånden glide ned. Ingen farve. Ingenting. Kun hvid. Altid hvid. Et sagte grin. Ikke mit, men skyggens. Den griner af mig. Af min håbløshed. Af min ensomhed. Mit hjerte banker hurtigere. Mine hænder slår løs på væggene. Skyggens grin bliver højere.

Der er ikke andet i verden end skyggens grin og hvid og sort.

Må. Ud. Herfra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...