Hvis jeg var et menneske

Hvis jeg var en hval

så ville jeg dykke ned til de dybeste dele af havet og fornemme, uden at se, alle de mærkværdige skabninger, der holder til der.

Jeg ville fange mig selv en 10 meter lang kæmpeblæksprutte at spise, og derefter begive mig op til overfladen

for at tage en dyb indånding frisk havluft.

Og inden jeg dykkede ned i den blågrønne verden igen, ville jeg lade min hale bevæge sig igennem luften i en elegant bue

og ramme vandet med et enormt afskeds-plask.

Jeg ville betage menneskene med min mystiske, brummende sang

og altid sørge for at holde mig lidt på afstand af resten af verden, så jeg forblev mystisk og eksotisk.

En gigantisk, brummende skikkelse, der kun lige kunne skimtes som en gejser-lignende vandsøjle i horisonten, og skyggen af en halefinne.

Når jeg svømmede ud på mine eventyr ville jeg aldrig frygte nogen

for jeg ville vide at jeg var den største og mægtigste skabning i denne verden.

Og når jeg så havde lært alle havets nuancer af blå at kende, ville jeg dø, gammel og vis, og lade min krop synke ned til havets bund

og blive til endnu et af dybets mysterier.