Come back - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2016
  • Opdateret: 18 maj 2016
  • Status: Igang
Et år er gået. Caroline er i gang med at opbygge sin modelkarriere. Drengene går rundt og nyder deres velfortjente pause/ferie fra bandet. Caroline vælger at tage hjem, for at overraske Liam på hans fødselsdag. Hun savner at være hjemme ved sin familie og venner, så da hun ser en mulighed for at komme hjem, gør hun det. Men hun har bare valgt ikke at sige det til nogen. Så hvad sker der, når hun kommer hjem til nogen, som ikke forventer at se hende?. Er Caroline og Harry kommet videre med hver deres liv? DETTE ER TO´EREN TIL SECRET LOVE - ONE DIRECTION, SÅ JEG VIL KLART ANBEFALE, AT MAN LÆSER DEN FØRST:))
Ikke så godt resumé, men håber i vil læse med alligevel:)))

83Likes
37Kommentarer
15362Visninger
AA

7. Chapter 6

Carolines Synsvinkel

Her står jeg så dagen efter i går i Heathrow Airport med tømmermænd. Det gik vidst lidt for vildt for sig i går. Jeg husker ikke så meget fra i går, men jeg kan sige at jeg talte med Toby og lige pludselig var Christopher der, og i morges vågnede jeg op ved siden af Christopher. Selvfølgelig kan jeg godt huske starten af festen, og alt det der, men ikke så meget den sidste del. 

 

"Caroline, vi skal gå ombord nu", sagde Liam, mens han viftede en hånd foran mit ansigt. Jeg var vidst faldet i staver, da jeg havde alt for travlt med, at tænke på, hvad der var sket i går, siden jeg endte i seng med Christopher. Logisk forklaring kommer nu. Christopher er virkelig hot og jeg er ret lækker, bum bum bum and then it just happened. Det nederen var så også, at jeg var fuld, så jeg kan overhovedet ikke huske noget af det. "Okay", svarede jeg Liam. Jeg tog min taske, og halv løb efter de andre, da de gik 10 meter eller noget foran mig.

 

Gæt engang. Bare prøv. Du gætter det ikke. Kun måske. 3 sekunder tilbage. 1, 2, 2.5, 2 3/4, 3. Du gættede det ikke. Gæt engang hvor jeg sad. Af en eller anden underlig grund, var jeg blevet placeret ved siden af de to turtelduer. Nice. Ligner jeg en, som gider det. Nej det tror jeg så ikke lige. Jeg havde prøvet at forhandle med Niall og Louis omkring det, men Niall og Louis ville gerne side sammen, og da Liam var en lille smule muggen på Harry, sad han ved Louis og Niall. "Fint så", sukkede jeg opgivende, da jeg ligesom ikke vandt retten til en anden plads. 

 

Kender i de der irriterende typer af kærestepar, ikk´tag det personligt, men dem der som siger "Nej du er dejlig", "Nej du er endnu mere dejlig", "Hvor du sjov skat men du er endnu dejligere" osv. Det havde jeg hørt på i cirka en time. Amelia og Harry lavede næsten ikke andet. Det endte med at jeg blev nød til at tage noget musik i ørene, da jeg var ved at blive syg i hovedet. Jeg er bare ikke den kærestetype. Vi skulle heldigvis snart lande. De første to uger skulle vi bo på en slags campingplads, og den sidste uge skulle vi bo på hotel inde i Rom. Det skulle nok blive hyggeligt, hvis jeg ikke skulle høre på Harrys og Amelias kærligheds pis hele tiden. 

 

Vi havde endelig fået vores bagage. Vi begyndte at gå ud til den bil, som skulle hente os, og derefter køre os ud til den der campingplads eller hvad det nu var. Resten af flyveturen havde forløbet sig fint nok. Altså indtil min telefon løb tør for strøm, da jeg havde glemt at oplade den i nat. Så da den løb tør, fik jeg så lov til at høre på Harry og Amelia, som sad og kom med de helt store kærligheds erklæringer til hinanden. F.eks sad Amelia, og fortalte om hvor meget hun glædede sig til, at de skulle giftes engang og have to eller 3 små søde børn. Jeg tænkte bare rolig nu, og jeg tror ikke, at jeg var den enste der tænkte det, for efterfølgende var Harry helt tavs. Han sagde ikke et ord. Jeg tror også hurtigt, at hun fortrød at hun havde sagt det, for hun kunne godt se, at Harry ikke lige havde regnet med, at det lige var det hun ville sige. 

 

Efter en times kørsel ankom vi endelig til lad os kalde det campingpladsen. Jeg gik ud af bilen, da en varm luft ramte mig. "Vi skal denne her vej", sagde Liam, mens han pegede til højre. Jeg tog mine ting, hvor jeg derefter begyndte at gå efter drengene. Da vi havde gået i et stykke tid, kom vi endelig frem. Nu skulle der bare sættes telte op, hvilket betød at jeg havde pause, da jeg er en spasser til at sætte et telt op. 

 

"Nogen der ved med i vandet?", råbte Louis. Liam, Harry og Niall sagde ja, men jeg ville bare gerne ligge og tage sol, og jeg vidste ikke med Amelia, men hun ville nok det samme. Drengene løb ud mod vandet og efter lidt tid var de i vandet. Det skal lige siges, at vi er på stranden. Jeg kan godt lide stranden, det eneste negative ved en strand er dog at der er sand. Jeg hader sand. Sand sætter sig over det hele, og det irreterre mig bare en lille smule. "Harry er bare så lækker", kom det lige pludselig fra Amelia. Hun kiggede på mig, men kiggede hurtigt ud på Harry igen. "Ja det er han vel", svarede jeg, mens jeg kiggede ud på drengene, som så ud til at have det sjovt. "Han er også bare så sød ved mig, han giver mig tit en kæmpe buket røde roser, chokolade, små gaver. Han er der også når jeg har brug for ham, han er lækker, mega god i sengen og virkelig dejlig. Hvad er der at klage over?", spurgte hun, mens hun smilte et oprigtig smil. "Det ved jeg ikke, han er sgu en dejlig dreng", sagde jeg, mens jeg faldt i staver af at kigge på ham. Jeg kiggede helt forelsket på ham. "Hvad mener du?", spurgte hun mig forvirret om. "Har Harry ikke fortalt dig det endnu?", spurgte jeg, "Fortalt mig hvad?", spurgte hun bekymret. "Harry og jeg har været sammen før. Altså vi var ikke kærester, men bare nogen der havde sex sammen", sagde jeg, og fortsatte "Jeg vil ikke lyve for dig, men til sidst blev der indblandet følelser ind i det, det sluttede der, da Liam fandt ud af det", sagde jeg. "Okay", sagde Amelia, mens hun rejste sig op, mens hun tog sine ting, hvor hun derefter gik op mod campingpladsen. Flot Caroline. 

 

Lidt efter Amelia var gået, kom Harry løbende hen mod mig. "Hvorfor gik hun?", spurgte Harry. "Harry. Du er lidt af en idiot. Du har ikke fortalt Amelia om os endnu", sagde jeg frustreret. Jeg kunne se vreden stige Harry til hovedet, hvis man kan sige det sådan. "Hvorfor har du fortalt hende det? Det vi havde er jo lige meget. Vi er begge to indforstået med at vi to aldrig ville fungere, plus jeg føler mere for Amelia end jeg nogensinde har følt for dig, og nu har du måske ødelagt det hele mellem Amelia og jeg. Tak skal du have", råbte Harry af mig. "Okay Harry. Jeg har forstået at du er fuldstændig ligeglad med mig, og du har lige sagt at det vi havde var lige meget. Jeg ville ønske jeg aldrig havde set andet i dig end min brors bedste ven", råbte hviskede jeg, mens tårerne trillede ned ad mine kinder. Jeg tog mine ting og gik. 

 

Harry kunne virkelig gøre mig sur og ked af det på samme tid. Det var så frusterende, at se en person, som man virkelig elsker og holder af, elske en anden person så mega højt, at han bare glemmer en. Jeg tørrede en trillende tåre væk fra min kind. Hvis jeg bare havde holdt min store mund, havde jeg måske stadig en chance, men nu skulle jeg aldrig regne med noget da. Harry havde aldrig kigget så vredt og surt på mig før. Han var virkelig vred. 

 

"Caroline vi skal spise", råbte Liam, som var udenfor. Jeg lå inde i mit telt, med dynen trukket langt over mit ansigt. "Jeg er ikke sulten", råbte jeg. Jeg vendte mig om på siden, "Men du kan da godt komme ud til os andre, at sidde imens vi spiser", svarede Liam råbende igen. Jeg sukkede, og trak min dyne væk fra mig, og tog den i stedet rundt om min krop, da jeg derefter gik ud fra teltet. 

 

Da jeg kom ud fra teltet sad alle ved bordet. Mit blik faldt på Harry og Amelia, som sad og nussede, mens de havde det vildt sjovt og et eller andet. Jeg rullede øjne og gik hen til bordet. Jeg satte mig ned og sukkede lavt. Please spis hurtigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...