Come back - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2016
  • Opdateret: 18 maj 2016
  • Status: Igang
Et år er gået. Caroline er i gang med at opbygge sin modelkarriere. Drengene går rundt og nyder deres velfortjente pause/ferie fra bandet. Caroline vælger at tage hjem, for at overraske Liam på hans fødselsdag. Hun savner at være hjemme ved sin familie og venner, så da hun ser en mulighed for at komme hjem, gør hun det. Men hun har bare valgt ikke at sige det til nogen. Så hvad sker der, når hun kommer hjem til nogen, som ikke forventer at se hende?. Er Caroline og Harry kommet videre med hver deres liv? DETTE ER TO´EREN TIL SECRET LOVE - ONE DIRECTION, SÅ JEG VIL KLART ANBEFALE, AT MAN LÆSER DEN FØRST:))
Ikke så godt resumé, men håber i vil læse med alligevel:)))

83Likes
37Kommentarer
15366Visninger
AA

6. Chapter 5

Carolines Synsvinkel

"Caroline hvad skete der?", spurgte Liam bekymret. Jeg gik ned til sengen, og satte mig ned ved siden af ham. Jeg tog hans hånd, og kiggede ham i øjnene. "Jeg har virkelig haft lyst til at fortælle dig det hele. Men Harry og jeg var ja.. øhm", jeg nåede ikke at sige mere, før Liam afbrød mig. "I seng sammen", sagde han og kiggede ned i sit skød. "Jeg er virkelig ked af, at jeg gjorde det imod dig. Men han skred dagen efter, og jeg hørte ikke noget fra ham, inden jeg tog hjem igen. Da jeg kom hjem 12 dage efter, begyndte jeg at få kvalme, jeg begyndte at spise meget, og begyndte at få ømme bryster. Jeg købte så en graviditetstest dagen efter, og tog den først dagen efter den dag. Den var så positiv. Ja og så bestilte jeg en tid til en abort, da jeg selvfølgelig ikke skulle have barnet. Jeg dukkede ikke op, da jeg synes jeg ville fortælle det til Harry først. Og ja det var så i dag, at jeg havde tænkt mig at fortælle ham det, men så lige det du så, var en spontan abort", forklarede jeg Liam. Han kiggede skuffende på mig. "Liam jeg er virkelig ked af det", sagde jeg, mens der trillede den første tåre ned ad min kind. Jeg skyndte mig at tørre den væk. "Du skal ikke være sur på Harry, lad det går ud over mig", sagde jeg. Jeg var jo faktisk på en måde van til, at dem jeg havde noget med var nogle idioter. I kan vel godt huske Jacob, jeps han var også en klam idiot og en masse andre ting. Jeg kunne ikke helt se hvordan Liam hade det, indtil han åbnede munden. "Jeg har brug for lige at tænke det her igennem", sagde han, mens han rejste sig op, og gik ud af rummet. Flot Caroline du har lige gjort din bror sur og ked af det, og Harry har du heller ikke mere, han er sammen med Amelia.

 

Jeg vågnede op, i mit mørke værelse. Var jeg faldet søvn? Jeg kiggede over i hjørnet, og så at Harry stod der. Jeg fik et kæmpe chok. "Harry du skræmte mig!", sagde jeg alvorligt. "Tænk du bare ligger der og sover. Du har slået vores barn ihjel, jeg vil aldrig tilgive dig", sagde Harry. Harry gik med hastige skridt hen mod mig. 

 

Jeg vågnede af min alarm der ringede. Virkelig havde jeg virkelig glemt at slå den fra. Jeg stoppede den, og kom med det samme til at tænke på min drøm som jeg lige havde drømt. Jeg rejste mig op, og gik ud på mit badeværelse. Jeg lagde mine hænder på hver sin side af håndvasken, og kiggede mig i spejlet. Jeg dræbte Harrys og mit barn. Jeg stressede barnet. Det er min skyld det hele. Men Caroline du ville alligvel have gjort det. For helvede det får det jo ikke til at blive bedere. Uanset hvad ville jeg have dræbt mit eget barn. 

 

Tårene begyndte at strømme ned ad mine kinder. Jeg havde ondt i hele min krop. Jeg følte mig som et dårligt menneske. Jeg bebrejdede mig selv. Jeg gik tilbage på mit værelse, og nåde lige at sætte mig på min seng, da en åbnede døren. Jeg kiggede derhen, og så at det var Harry der kom ind. Det fik mig bare til at bryde helt sammen. Okay jeg var i en meget sårbar fase lige nu. 

 

"Caroline", sagde Harry chokeret, da han så hvor ked af det jeg egentlig var. Harry kom hen, og satte sig ned ved siden af mig. Jeg lagde mig ind til Harry, hvor han derefter holdte om mig. Ingen af os sagde noget. Det eneste der kunne høres var min gråd. 

 

Outfit (Festen):


"Caroline! Vi kører nu", råbte Liam. Jeg studerede mig lige en sidste gang i spejlet, inden jeg tog min clutch og gik ud til Liam. "Du ser godt ud søs", sagde Liam. Jeg smilte, "Tak og i lige måde", sagde jeg og fniste. "Skal vi komme afsted", spurgte han, og jeg nikkede. 

 

Liam og jeg ankom til den klub, som han havde lejet. Der var allerede gang i den. Der var vildt mange mennesker, og det lignede, at det bare blev ved med at strømme ind af indgangen. "Liam, hvor mange har du lige inviteret?", spurgte jeg, mens jeg grinte. Liam smilte, mens han trak på sine skuldrer. Liam gik ind blandt de mange mennesker på dansegulvet, og til sidst kunne jeg ikke få øje på ham mere. Liam og jeg havde talt, da Harry var taget hjem igen. Han havde tænkt over det, han sagde, at han ikke ville være sur på mig, men ville støtte mig indtil jeg ikke var så ked af det mere. 

 

"Caroline", kom det spørgende fra min højre side. Jeg vendte mig om, og blev overrasket. "Toby?", spurgte jeg. Han nikkede. Jeg gav ham en ordentlig krammer. Toby var min eks-kæreste. Vi var kærester i 8 og 9 klasse, men slog op, da han efter 9, skulle til udlandet i nogle år. Vi havde kontakt i 3 måneder, men lige pludselig talte vi ikke sammen mere. Vi var ikke blevet uvenner eller noget, vi snakkede bare ikke sammen, da det var svært at blive ved med at holde kontakten. "Dig har jeg fandme savnet", sagde han, mens han sendte mig et stort smil. "I lige måde", sagde jeg oprigtigt, og smilte til ham. 

 

Jeg havde fået snakket en hel masse med Toby, og det var virkelig rart. Vi klingede bare sammen, ligesom vi gjorde for omkring 4 år siden. "Jeg kommer lige om lidt", sagde jeg til Toby, da drengene, som sad ved bordet, som var næsten lige overfor det bord, som jeg sad ved, sad og viftede mig over, som et tegn på at jeg skulle komme hen til dem. "Hva' så?", spurgte jeg, mens jeg stod og kiggede på dem. "Vi har ikke givet dig din fødselsdagsgave endnu", sagde Liam, mens han smilte. Jeg nikkede, og ventede på at de ville sige hvad det var eller give mig det. "Vi skal 3 uger til Italien i morgen", sagde Liam, mens han smilte stort. Jeg begyndte og smile. "Ej tusind tak, hvem skal med?", spurgte jeg. "Drengene, mig, dig og Amelia", sagde Liam. Jeg nikkede, og smilte til dem. Jeg var glad, men blev mindre glad, da de sagde at Amelia skulle med. Jeg gik hen til baren og bestilte 2 mojitos. Jeg fik dem serverede, og gik hen til bordet hvor Toby sad. Jeg stilede den ene foran ham, mens jeg smilte. 

 

-------------------------------------------------------------------------------

Jeg ved godt det her kapitel var ret kort, men jeg håber i kan lide det. Jeg ved godt, at jeg ikke har opdateret i lang tid, men jeg vil prøve at se, om jeg ikke kan opdatere noget oftere igen.

#Noname :)))

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...