Come back - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2016
  • Opdateret: 18 maj 2016
  • Status: Igang
Et år er gået. Caroline er i gang med at opbygge sin modelkarriere. Drengene går rundt og nyder deres velfortjente pause/ferie fra bandet. Caroline vælger at tage hjem, for at overraske Liam på hans fødselsdag. Hun savner at være hjemme ved sin familie og venner, så da hun ser en mulighed for at komme hjem, gør hun det. Men hun har bare valgt ikke at sige det til nogen. Så hvad sker der, når hun kommer hjem til nogen, som ikke forventer at se hende?. Er Caroline og Harry kommet videre med hver deres liv? DETTE ER TO´EREN TIL SECRET LOVE - ONE DIRECTION, SÅ JEG VIL KLART ANBEFALE, AT MAN LÆSER DEN FØRST:))
Ikke så godt resumé, men håber i vil læse med alligevel:)))

83Likes
37Kommentarer
15615Visninger
AA

5. Chapter 4

Carolines Synsvinkel

2 uger senere sad jeg på toilet i Miami med en positiv graviditetstest. Fuck. Jeg var ude af stand til at bevæge mig. Jeg sad bare og stirrede på de 2 streger, som var i den lille boks på testen. Jeg var 18 år gammel og allerede gravid. Det gjorde mig faktisk rigtig ked af det. Jeg skulle til at bestille en tid ved lægen for at få en abort, det var det eneste rigtige. Jeg har personligt ikke lyst, og jeg har altid sagt til mig selv, at jeg aldrig skulle have lavet en abort, men det bliver jeg jo nød til. Jeg er bange for, at jeg ikke ville kunne tilgive mig selv igen for det. Men jeg er som sagt 18, jeg er overhovedet ikke klar til at få børn, jeg er ikke sammen med faren, da han er lykkelig med hans kæreste Amelia, så det gik jo ikke. 

 

"Det her går ikke, vi tager 5", råbte fotografen frustreret. Jeg sukkede, mens jeg derefter gik ud i make-uppen. I dag var det en uge siden, jeg fandt ud af at jeg var gravid. Jeg havde haft en aftale med lægen her i går, men jeg var ikke dukket op. Jeg følte, at jeg blev nød til at sige det til Harry, før jeg gjorde noget. Var det ikke bare det mindste jeg kunne gøre? Det gør mig virkelig ked af at jeg ikke kan koncentrere på arbejdet. Jeg har virkelig været stresset for tiden. Det stresser mig virkelig, at der ligger en ikke udviklede baby i min mave, jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op, jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle det til Harry, og jeg er virkelig stresset på grund af arbejde, jeg har virkelig haft mange photoshoots, siden jeg var kommet hjem igen. "Caroline hvad sker der? Det ligner ikke dig at være så meget fra den", spurgte min manager bekymret. Jeg vendte mig om, så jeg stod med front mod ham. "Undskyld, jeg er bare virkelig stresset her for tiden", svarede jeg undskyldende. "Jeg vil gerne give dig ferie, og det ikke et valg, det er en ordrer. Du skal holde pause, indtil du føler dig mindre stresset, og så kan du holde pause. Men så skal du også love mig at du går ud her til sidst, og give den alt hvad du har", sagde han, mens han smilte til mig. Jeg smilte og nikkede derefter til ham. "Tak", sagde jeg. 

 

4 dage er gået. Jeg sidder ombord på et British Airways fly på vej mod London. Jeg havde aftalt med Liam, at jeg boede hos ham, så lang tid jeg ville. Han synes ikke jeg skulle bruge mange penge på et hotel, da jeg ligeså godt kunne bo inde på mit gamle værelse. Jeg havde fortalt ham alt, jeg undgik bare, at fortælle ham at jeg var gravid. Jeg havde det svært ved ikke at fortælle ham det, men hvad han ikke ved, har han jo heller ikke ondt af. Det var fandme også for dumt, at Harry og jeg ikke beskyttede os. Altså jeg er på P-piller, men de er ikke 100% sikre, men 99% sikrer. Det er jo håbløst, den ene procent gjorde mig gravid. Jeg må åbenbart være ramt af karma eller noget. Jeg synes det er underligt, at tænke på at Harrys og mit barn, eller noget der ville udvikle sig til et barn lå inde i min mave. Hold kæft jeg er enlig skarp i dag. 

 

Jeg fik min bagage, og var nu kommet ud i ankomsthallen. Jeg så Liam, og han så mig. Jeg slap min kuffert, og løb hen til ham. Liam åbnede sine arme, og jeg løb lige ind i hans arme. Lige hvad jeg havde brug for. Et Liam kram. Jeg lukkede mine øjne for at undgå at græde. Hormonerne havde virkelig været oppe at køre på det seneste, men det har jeg hørt er normalt. Jeg trak mig ud af krammet, og gik hen for hen for at hente min kuffert igen. 

 

Vi var endelig kommet hjem. Jeg gik ind på mit gamle værelse, og satte min kuffert og min taske. Jeg havde ikke forventet, at det her værelse ville bringe så mange minder frem. Jeg gik hen og satte mig på min seng, jeg kiggede lidt rundt i værelset. Det eneste der var forandret var, at det virkede tomt, da jeg jo havde taget mine ting med til Miami, ellers var det, som det plejede. Jeg sukkede, og rejste mig op igen. Jeg gik ind i stuen hvor Liam var. "Drengene kommer i aften og fejre din fødselsdag med os", sagde han, mens han smilte stort til mig. "Liam, jeg sagde jo, at jeg ikke gad at blive fejret på min fødselsdag", sagde jeg, havde jeg glemt at nævne, at jeg bliver 19 i dag. Åbenbart. Men jeg bliver 19 i dag, som er den 24 september. "Jeg tager ikke nej som et svar, og selvfølgelig skal man fejres på sin fødselsdag. Du fik ikke nogen 18-års fødselsdag, da du flyttede til Miami, så defor har jeg lejet et diskotek. Så i morgen aften bliver du fejret af alle dine gamle venner, veninder og familie, så du får en stor fest", sagde Liam, mens han smilte. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. "Tak Liam du er virkelig verdens bedste storebror, du er også min eneste", sagde jeg, mens mit smil ikke var til at få væk. 

 

Klokken var blevet 17:30, og drengene var kommet for en halv time siden. Da jeg så Harry havde jeg bare ladet som ingenting, selvom jeg var sur på ham, efter han bare skred dengang. Han havde heller ikke kontaktet mig siden. Men jeg havde besluttet mig for, at snakke med ham senere. "Hva´så Care, føles det godt at være 19?", spurgte Louis, mens han smilte til mig, og nippede til sin rødvin. Jeg smilte til ham, "Det føles ens, som da jeg i går var 18. Det eneste er bare, at jeg er 1 år tættere på at blive gammel og få rynker", svarede jeg ham, og blinkede til ham. Louis grinte bare af mit svar. "Hvordan går det med lille Freddie?", spurgte jeg ham om. "Det går fantastisk, han er virkelig dejlig. Det er ikke til at forstå, at han fylder 1, om cirka lidt under 3 måneder", sagde han, mens hans ansigt bare strålede af lykke. "Det er jeg glad for at høre Tommo", sagde jeg, og tog mit glas med vand og drak af det. "Hva´Care, skal du ikke have noget der er lidt stærkere", sagde Niall, som hentydede til at jeg bare sad og drak vand. "Jeg tror jeg venter til i morgen når festen går løs", svarede jeg og blinkede til ham. "Så er der mad", sagde Liam, som kom ind med maden. Han satte det på bordet. 

 

Vi havde lige fået spist desserten, og Liam og Louis var gået ud for at rydde op ude i køkkenet. Niall og Harry var gået igang med at tage af bordet. Jeg ville have hjulpet, men de sagde jeg ikke skulle. Jeg gik ind på mit værelse for at hente min telefon, da en smerte pludselig kom i mit underliv og i min nederst del af maven. Jeg støttede mig til min kommode, som stod inde på mit værelse. Jeg knibbede mine øjne hårdt sammen, mens jeg tog min hånd, ned på det nederst af min mave, og pressede lidt ind, for at prøve at stoppe smerten. "Mmmm", pev jeg af smerte. "Avvvv", skreg jeg. Jeg kiggede ned, og så at der løb blod ned af mine ben. "Hvad sker der", spurgte Harry, som kom løbende ind på mit værelse. "Spontan abort", var det eneste jeg kunne sige. Jeg kiggede op på Harry, som fik store øjne. "Det er dit, jeg ville have fortalt dig det", sagde jeg, mens jeg bed mig i læben. Harry lignede en der havde set et spøgelse. Smerten var næsten væk. Jeg følte mig bare klam, da jeg havde blod ned ad mine ben. Harry lignede stadig en der havde set et spøgelse. "Harry vil du ikke finde nogen trusser, og nogen afslapningsshorts", spurgte jeg ham bedende om. Han blev ved med bare at stå. "Harry!", råbte jeg, han begyndte derefter, at finde det jeg havde bedt ham om. Døren blev hurtigt åbnet, "Hvad sker der lige her", spurgte Liam om. Fedt. "Caroline? Hvorfor er der blod?", spurgte han mig forvirret om. Harry kom hen og gav mig mine trusser og shorts. "Harry må jeg lige tale med hende alene", spurgte Liam om. Harry nikkede, og gik ud. Jeg hørte døren lukke. "Må jeg ikke godt lige gå ud og klæde om først?", spurgte jeg, han nikkede, mens han satte sig hen på min seng. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...