Come back - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2016
  • Opdateret: 18 maj 2016
  • Status: Igang
Et år er gået. Caroline er i gang med at opbygge sin modelkarriere. Drengene går rundt og nyder deres velfortjente pause/ferie fra bandet. Caroline vælger at tage hjem, for at overraske Liam på hans fødselsdag. Hun savner at være hjemme ved sin familie og venner, så da hun ser en mulighed for at komme hjem, gør hun det. Men hun har bare valgt ikke at sige det til nogen. Så hvad sker der, når hun kommer hjem til nogen, som ikke forventer at se hende?. Er Caroline og Harry kommet videre med hver deres liv? DETTE ER TO´EREN TIL SECRET LOVE - ONE DIRECTION, SÅ JEG VIL KLART ANBEFALE, AT MAN LÆSER DEN FØRST:))
Ikke så godt resumé, men håber i vil læse med alligevel:)))

83Likes
37Kommentarer
15345Visninger
AA

3. Chapter 2

Carolines Synsvinkel

Jeg vågnede ved at min alarm ringede. Jeg trak min dyne over hovedet. No fucking way, jeg vil ikke op nu, jeg har så meget jetlag. Jeg trak dynen ned igen, og satte mig op i sengen. Jeg kiggede på klokken, som viste 09:22. No way. Jeg havde åbenbart ikke hørt alarmen ringe før nu. Jeg skyndte mig op, og tog noget tøj på, og lagde en naturlig make-up, jeg lavede to fletninger i begge mine sider, og satte dem sammen bag på, ellers lod jeg bare mit hår hænge, da det var naturligt bølgede i dag.

Outfit:


Jeg tog mine hvide Keds sko på, og min jakke, og derefter gik jeg ud af døren. Klokken var allerede 09:54, så jeg havde pænt travlt, selvom jeg ikke gad at være den første, for så var der jo ligesom ikke meget surprise over det, hehe. Jeg kom ned på gaden, og prøvede at få fat på en taxi, men selvfølgelig var der ikke nogen der drejede ind til siden, for at tage mig med i taxaen. "Hey, der er en taxi til dig derover", kom det fra højre side, jeg kiggede og så en meget flot ung mand. "Tusind tak skal du have", sagde jeg, mens jeg smilte til ham. "Det var da så lidt. Forresten så hedder jeg Christopher Smith", sagde han, mens han rakte sin hånd ud imod mig. Jeg tog hans hånd, "Caroline Angel Payne", svarede jeg, og smilte. "Det er altså ikke fordi jeg ikke vil snakke med dig, men jeg må hellere gå ind i taxaen, så jeg kan komme afsted", sagde jeg undskyldende. "Det er da helt i orden, vi snakkes bare ved en anden gang", sagde han, og gik ned ad gaden. Jeg gik ind i taxaen, og sagde adressen.

 

Jeg stod foran Liams lejelighedskompleks klokken 10:11. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå derind. At stå ude foran bragte sygt mange minder. Efter jeg tog mig selv i at have stået herude for lang tid, valgte jeg at tage mig sammen, og gik derefter ind. Jeg kom op til Liams hoveddør. Omg Caroline bank nu på, hvor svært kan det lige være, hvad er du bange for? Din familie? Drengene? Jeg fik mig taget sammen til at banke på. Jeg kunne høre skridtene, som var på hen mod døren. Mit hjerte bankede 180 km/t, eller det føltes i hvert fald sådan. Døren blev åbnet, og i døren stod Liam. Hans ansigt var en million værd. Han var glad, men også forvirret, men mest glad. "Caroline,hvor har jeg savnet dig!", udbrød han, mens han løftede mig, så meget han nu kunne. "Jeg har virkelig også savnet dig Liam", svarede jeg, og prøvede at kramme ham, mens han løftede mig, men det skal lige siges, at det var lidt besværligt. "Wow, du er virkelig blevet brun og lækker, ikke fordi du ikke var lækker før, men ja, okay jeg er din bror, det var nok lidt underligt sagt", sagde Liam, og lignede en, som tænkte over hvad han lige havde sagt. "Tak Liam, jeg elsker også dig, og du er nu også meget lækker", sagde jeg og klappede ham let på skulderen. "Ej hvor pinligt, Stort tillykke med de 23 år bro", sagde jeg, og smilte til ham. "Tak sis, i det mindste huskede du det, hehe", sagde Liam, og grinte. "Kom lad os gå ind til de andre", sagde Liam, og tog mig i hånden.

 

"Se hvem jeg har fundet", råbte Liam. Alle kiggede op på os. "Årgh min søde Caroline", kom det over fra min mor, som var på vej over til mig. "Mor, jeg har virkelig savnet dig", sagde jeg og løb over til hende. Jeg gav hende en ordentlig krammer. Jeg trak mig ud af krammet, og kiggede over på min far, "Far", sagde jeg, og smilte. Jeg løb over til ham, og gav også ham en ordentlig krammer. Jeg gav også min to søstre en krammer. "Hej Sophia, dig har jeg selvfølgelig også savnet", sagde jeg og smilte til hende. Sophia skyndte sig over til mig, og gav mig en kæmpe krammer, "Jeg har også savnet dig", sagde hun, og smilte til mig. Jeg havde fået sagt hej til Niall og Louis, da mit blik landede på Harry. Han kiggede ikke rigtig på mig, men da han opdagede at jeg kiggede på ham, smilte han lidt. Han rejste sig op, og kom hen imod mig. "Hej Harry", sagde jeg, og smilte genert til ham. Han kom hen til mig, og trak mig ind i et langt, varmt og dejligt kram. En ud af de 1507 ting Harry kunne finde ud af, var det virkelig at give en god krammer. Når man krammede Harry, var det ligesom at kramme, en kæmpe blød og dejlig bamse. Alle de gamle følelser for Harry, som jeg havde prøvet så godt som muligt at gemme væk kom igen på 0,2. "Hey Caroline", sagde han stille. Han trak sig ud af krammet, og satte sig ned mellem Niall på sin højre side, og en eller anden pige jeg ikke havde set før. Hun rejste sig også op, "Hej jeg er Amelia, og du må så være Caroline, som jeg ligesom kunne forstå", sagde hun, og gav mig hånden, imens hun smilte. Jeg tog hendes hånd, og nikkede bare, imens jeg smilte sødt til hende. "Nårh ja, og jeg er Harrys kæreste", sagde hun, imens hun stadig smilte til mig. I det hun sagde de ord, stivnede min krop. "Hyggeligt at møde dig", sagde jeg, og smilte falskt til hende. "I lige måde", sagde hun, og satte sig ned på sin plads igen. 

 

"Hvornår mødte I så hinanden", spurgte jeg Amelia nysgerrigt om, mens jeg prøvede at smile til hende så godt som muligt. Det var ikke fordi hun ikke var sød, for det var hun sikkert, men det gjorde bare ondt. "Det er faktisk sjovt, for i dag er det lige præcis et år siden", sagde hun, og smilte. "Et år siden?", spurgte jeg forvirret om. "Ja til Liams fødselsdagsfest, jeg var blevet inviteret med, af en af mine venner", sagde hun, og tog en slurk af sin juice. "Nå så det gjorde I, hvornår blev i så kærester", spurgte jeg og smilte, så godt som jeg nu kunne. "Altså vi var på date to dage efter Liams fødselsdagsfest, og så blev vi kærester efter cirka 1,5 måned", sagde hun, og smilte til mig. Jeg kunne mærke hvor skuffede og ked af det jeg blev over Harry. Jeg vidste godt at jeg havde skrevet at han skulle komme videre, men så hurtigt? Betød jeg virkelig ikke mere for ham? Dagen efter jeg var taget afsted, var han på date? "Undskyld mig", sagde jeg, og rejste mig op fra bordet, og gik up på Liams altan for at trække noget luft.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...