Are you sure? ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 14 maj 2016
  • Status: Igang
Alexandras liv er en del anderledes end de fleste andres. Hun er prinsesse. Hun får ved en enkel fejltagelse vendt sit liv totalt på hovedet, og glæden i hendes hverdag forsvinder langsomt. Men en person træder ind og får hurtigt smilet frem på hendes læber. At få ham ind i hendes liv er dog ikke helt så ligetil, som hun kunne håbe.

14Likes
14Kommentarer
5125Visninger
AA

11. ¤ Kapitel 10 ¤

"Du er i godt humør, huh?"
20. maj, Alexandras synsvinkel.

”Må de ikke godt se mit værelse?”

Sophies kiggede bedende på mig, og hvor havde jeg meget lyst til at give mig.

Hvorfor kunne de ikke bare se hendes værelse? De var søde, og Sophie elskede dem.

Men jeg kunne jo ikke bare give mig. For hvordan ville det ikke se ud, hvis jeg igen gav efter?

Så ville mine forældre helt sikkert ikke give mig lov til noget som helst, og jeg blev sikkert forbudt at se Sophie. Hvilket jeg for alt i verden ikke ville.

”Soph, det siger far, at de ikke skal. Kan du ikke vise dem den lille dagligstue ovenpå i stedet? Det kan være, at Albert sidder derinde,” prøvede jeg, og det lykkedes næsten.

Hun kiggede kun et øjeblik skuffet på mig, inden hun vendte sig og hev Louis med ned af en af gangene.

Liam og Harry gik og diskuterede noget lige bag Louis og Sophie, imens Niall gik ved siden af mig. Han gik med hænderne i lommerne og forholdte sig lige der ret tavs. Han havde ellers sagt rimelig meget under hele Sophs og min rundvisning, hvilket jeg egentlig meget godt kunne lide.

”I bor stort,” sagde han og pegede ned af endnu en lys gang, vi gik forbi.

Jeg smilede til ham, inden jeg trak på skuldrene. Vi befandt os egentlig ikke så meget hernede.

Vi var mest ovenpå i vores private afdeling. Der måtte vi ikke tage nogle med op, så der var ikke rigtig nogle der vidste, hvordan det så ud deroppe. Kun vores familie og nærmeste venner har været der.

”Jeg kan bedst lidt at være ovenpå,” forklarede jeg, og han nikkede, inden han igen spurgte indtil en ny gang, vi gik forbi.

Det havde han gjort under hele turen. Han ville vide, hvad der befandt sig på der, hvad historien bag gangen var og hvorfor den havde de farver, den havde.

Det fik vi en del gode grin ud af, da jeg ikke anede noget om det her steds historie. Come on, hvem går op i den slags ting?

”Se, deroppe.” Niall satte sine hænder på mine kinder for at få mig til at dreje hovedet, men jeg kom til at slå ham i hovedet, da jeg fik et chok.

”Niall, din idiot. Du kan ikke bare gøre sådan noget,” mumlede jeg, hvilket fik ham til at grine højt.

Men det skulle han aldrig have gjort, for jeg vendte mig brat op, så vi stod med fronten mod hinanden. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg havde gang i, så jeg gik lidt i stå.

Waow, flot Alex. Du skulle ligesom have hævnet dig.

”Stener du nu igen?”

Nialls drillende stemme var ikke til at tage fejl af, og han prikkede mig drillende i siden, hvilket fik mig til at vride mig. Irriterende dreng da.

”Tsh, Niall. Lad os nu følge med de andre, vi sakker bagud,” mumlede jeg, for jeg kunne ikke finde på et bedre comeback.

Så jeg måtte bare spille tøsefornærmet. For hey, det virkede jo altid.

”Årh, er lille Alex sur?”

Niall lagde med et grin armen om mine skuldre og trak mig helt indtil hans krop. Jeg sukkede dramatisk af ham, hvilket fik ham til at grine igen.

”Du er i godt humør, huh?”

Jeg vendte mine øjne mod Niall, der smilende nikkede. Hans blå skinnede, da de mødte mine, og jeg smilede genert til ham. Årh, han var cute jo. Heheh.

Vi fortsatte efter de andre, der stadig var et stykke foran os. Vi drejede mod højre af en ny gang. Vi var på vej mod det store badeværelse, for det synes Sophie var vigtigt at vise.

Det var faktisk også virkelig flot, men måske ikke vildt interessant for popstjerner, der har boet på Jordens flotteste hoteller.

Nialls arm lå stadig om mine skuldre, og jeg nød det faktisk. Det var hyggeligt.

Vi kunne nu se de andre drenge og Sophie. Sophie sad på ryggen af Harry, og Louis sad på ryggen af Liam. De løb vist om kap.

Nej vent, de løb ikke. Jeg anede ikke, hvad de lavede, men det så sjovt ud.

”Niall, vi skal være med!” Udbrød jeg og vendte mig energisk mod Niall. 

Han havde været fascineret af nogle malerier på væggen, så han havde ikke set drengene og Sophie.

Jeg pegede kort på dem, inden jeg hoppede op på Nialls ryg. Jeg lagde mine arme om hans hals og svang mine ben om hans talje.

Grinende pustede jeg opad, for at få noget af mit hår væk. Puh, måske jeg skulle blive klippet, jeg havde alt for meget hår.

”Du er så latterlig, Alex,” mumlede Niall grinende, inden han tog fat om mine ben og luntede ned mod de andre.

Da vi nåede dem, stod de helt stille. Soph lænede sig ind imod Louis, der stadig sad på ryggen af Liam og hviskede ham noget. Harry og Liam var ved at dø af grin over noget andet.

”Heeeey,” hvinede Niall, og de vendte alle fire deres blikke mod os.

De tre drenge kiggede først underligt på os, inden de smilte. Soph derimod lyste op i et kæmpe smil og klappede grinende i sine hænder. Hvilket hun ikke skulle have gjort.

For når man klapper i sine hænder, holder man ikke fast. Hvilket vil sige, at hun ikke holdte fast i Harry, der kun havde fat i hendes ben.
Hun fik overbalance, da hun lænede sig for langt tilbage, så det resulterede i, at hun landede på ryggen. På gulvet.

Jeg sprang hurtigt ned af Nialls ryg og løb de få meter hen til Sophie. Hun havde ikke rejst sig op, men hun rykkede sig da lidt. Gudskelov.

Jeg satte mig på knæ foran hende og fjernede hendes hår fra hendes ansigt.

”Soph, slog du dig, min skat?” Jeg trak hende forsigtigt op fra gulvet og hen på mit skød.

”Det gav et stød i min arm, Alex,” mumlede hun, og et hulk lød fra hendes mund.

Shit, mon den er brækket? Men da jeg mærkede på den, kunne jeg konstatere, at det var den nok ikke. Efter hvad jeg havde lært, så burde den ikke være brækket, når den ikke var øm.

Hun ømmede sig i hvert ikke, når jeg trykkede på den. Godt nok.

Jeg trak hende helt op i min favn og kyssede hende et par gange i håret. Hun rettede sit hoved op, så jeg kunne få øjenkontakt med hende.

Tårerne trillede hurtigt ned af hendes kinder, men da jeg smillede til hende, smilede hun forsigtigt tilbage. Lille pus dog.

”Er Harry okay?”

Hun vendte sig i mit skød, så hun i stedet kiggede på drengene. De havde alle fire allerede deres øjne på hende, og de lignede nogle enormt bekymrede storebrødre. Årh cute.

Og da hun stillede spørgsmålet, formede der sig et smil på deres alles læber. Harry bukkede sig ned til hende og trak hende op på hans hofte.

”Jeg slog mig jo ikke, love. Det var dig, der faldt. Er du okay?”

Han kiggede bekymret ned på hende, og jeg blev helt blød i knæene over at se den måde, han snakkede til hende på.

Soph nikkede forsigtigt og lagde sine arme om Harrys hals. Han smilede og trykkede hende blidt helt ind til ham. Årh, hvor var de dog cute.

”Skal du have en hånd?” Liam rakte sin hånd frem mod mig, og jeg tog taknemmeligt imod den. Da jeg var oppe, børstede jeg mine bukser. Med et smil kiggede jeg rundt på drenge, der alle fire smilte tilbage.

”Skal vi måske til at komme tilbage? I har så mange gange, at vi alligevel ikke kan nå at se dem alle, før vi alle har sat træskoene,” grinede Louis og skubbede drillende til mig. Jeg kunne ikke lade vær at grine med og skubbede ham blidt ind i væggen.

Sukkende og rystende på hovedet lagde han sine hænder på mine skuldre, for at prøve at styre mig direkte ind i Niall.

Og siden Louis jo ligesom var stærkere end mig, blev jeg nødt til at lægge mine hænder på Nialls hofter, for ikke at styrte direkte ind i ham. Og drengene grinede igen.

”Har du været på alle gangene, Alex?” Spurgte Liam mig interesseret, og jeg trak med et smil på skuldrene. Det vidste jeg faktisk ikke.

”De ligner alle sammen hinanden,” forklarede jeg, og en latter spredte sig igen blandt os.

Gud, hvor havde jeg dog grinet meget de sidste par timer.

 ¤¤¤ 

 

Her er et lidt mere positivt kapitel.
Like, favoritiser eller kommenter gerne, det varmer!

Og hey, hvad tror I, der kommer til at ske?

Xx Johanne.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...