Shiny Love - Harry Styles

Amber er en almindelig ung, som studerer til psykolog. Selvom hun har pengene i stopfyldte lommer, og bor sammen med sin bedste veninde Jenna, har hun ikke kunnet se bort fra sin jalousi.
Jenna er nemlig kærester med superstjernen Harry Styles, som Amber altid Harry haft et godt øje til.
Den dag Harry ikke føler alt er rigtigt mere, går det galt.
Læs selv det hele her:

15Likes
0Kommentarer
14337Visninger
AA

29. Jenna: Hvad er der sket...

Jenna Seinfield

Da jeg ankom til hospitalet og gangen hvor Amber og Harry burde ligge, så jeg at Harry gik mumlende rundt for sig selv. Jeg stillede mig lidt utryg ved siden af hans søster Gemma, ja jeg havde mødt hende da vi stadige var sammen. Nu føltes det bare som tusind år siden.
”Jenna?” jeg nikkede distræt. Jeg måtte indrømme at jeg ikke vidste hvad jeg lavede her, men Ambers forældre havde ringet til mig, og jeg var kommet. Vidste de overhoved godt at Amber og jeg havde haft nogle gnidninger i de seneste uger, det håbede jeg faktisk.
Jeg havde brug for nogle der forstod mig.
”Gemma, hvad sker der med Harry?” jeg vendte endelig hovedet hen mod Gemma der allerede kiggede på mig. Harry var derimod stoppede op og stod og rev sig selv i håret imens hans ord nærmeste kun lød som en uendelig jammeren.
”Amber” mumlede hun tørt og en anelse forarget. Jeg tro vidst ikke kun var hoppede helt med på ideen om Amber og Harry. Jeg må sige at jeg heller ikke helt er vild med ideen, men jeg er i gang med at acceptere.
”Hvad er der sket med Amber?” jeg må indrømme at selvom jeg stadige var ved at vænne mig til tanken, så var Amber stadige min bedste veninde. Da Gemma skulle til at svare mig tilbage kom Harrys jammeren først. Vi kiggede alle med medlidenhed på Harry.
Harry havde trodsalt også været en del af ulykken, det var bare som vi alle glemte det. Han var jo ligeså påvirket som Amber og hendes familie var.
”Amber har brækket en ribbe” jeg åbnede chokeret munden og skulle til at svare ham da døren ved siden af os åbnede og ud kom hendes forældre.
Hendes forældre kiggede rasende på Harry, og jeg var denne gang helt fortabt indtil hendes mors ord skar igennem lydmuren.
”Harry du skal gå, du kunne have dræbt hende!” hendes stemme var fyld med bebrejdelse og jeg kendte den følelse Harry stod med. Jeg havde oplevede den på nærhold alt for mange gange at jeg havde opgivet at tælle det.
”Roselin, rolige nu” hendes mand og Ambers far lagde trygt hånden på hendes skulder som hun arrigt rystet af sig.
”Du skal ikke sige mig imod Dan! Det er din datter der inde” hun pegede arrigt mod den nu lukkede dør. Jeg lagde hovedet på skrå inden jeg kiggede frem og tilbage på Harry og hendes forældre.
Jeg ved jeg burde hjælpe Harry med at forsvare sig, men noget i mig holdte mig fra det. Jeg havde en indre stemme der sagde at han fortjente de ting der blev sagt. Kunne det ikke bare skyldes min jalousi stadige?
”Gå Harry!” hun skulle til at gå hen mod Harry da Dan rev hende tilbage. Jeg gik hurtig ind overfor dem, stod i mellemrummet mellem forældrene og Harry.
”Roselin, Harry elsker din datter” jeg kunne mærke hvor mange kræfter jeg egentlig skulle bruge på at sige ordene. For selvom jeg var ved at acceptere det, så gjorde det ikke ordene mindre smertefulde.
”Var det ikke ham der var dig utro Jenna?! Hvordan kan du forsvare en bæst!” jeg kiggede chorkeret på hende, hun havde aldrig brug sådan nogle vendinger, heller ikke hvis hun var sur. Det må vel betyde at det har kylet hende helt ud af den?
”Roselin. Harry og Amber er skabt for hinanden” ordene kom smertefulgt ud af munden, det var som om ordene brændte.
”Gå ind til hende igen. Jeg kommer om lidt” jeg sendte Roselin et lille smil inden jeg blidt skubbede hende mod døren. Dan og Roselin gik lidt efter ind og lukkede døren efter sig, og jeg vendte mig mod Harry.
”Tak Jenna” Harrys stemme var sprød og knækagtig. ”Du skal ikke forvente at jeg forsvarer dig igen” jeg lagde armene over kors inden jeg lagde vægten på mit ene ben. Harry nikkede stum. Jeg kunne igen mærke den smerte jeg havde mærket så mange gange under processen om at acceptere det, måske var jeg mere ødelagt end hvad jeg havde troede.
”Jeg skal snakke med dig”  jeg skubbede Harry ud mod hovedindgangen og han gik stille med. Ingen af os sagde noget til hinanden inde vi nåede de automatiske døre. Dem der åbnede sig af sig selv, men det giver vel mening?
”Jenna. Hør på mig før du siger noget” Harry kiggede sorgfulgt på mig og jeg nikkede bitre inden vi begge satte os på stenkanten til trappen.
”Jeg… Det var ikke med min gode vilje Jenna!” Harry lød oprevet og rev sig efterfølgende i håret. ”Så overbevis mig. For jeg ved du gerne vil have mig til at snakke med hendes forældre!” mine ord var hårdere. Måske skyldtes det at jeg faktisk bebrejdet ham for hendes ulykke.
Jeg holdte jo af hende.
”Hvad vil du have mig til at sige?” han fjernet sine hænder fra håret inden han lagde dem krampagtig ned i hans skød. Jeg derimod sad i skrædderstilling og bare ventet på hans forklaring.
”Hvad med sandheden. Jeg ved intet om ulykken, andet ind du kørte bilen” jeg lagde stille hovedet bagover inden vi begge hørte nogle velkendte stemmer. Vi kiggede begge hen mod lyden inden vi så Martin, Colin og Carter. Hvad lavede de overhovedet her?
”Hvad er der sket med Amber?” de nåede helt hen til os og Harry trak sig automatisk længere tilbage mod mig. Jeg tro ikke det var mig som sådan, men i stedet for hans utryghed.
”Hun var med i en bilulykke, sammen med Harry” min stemme var lav med jeg resten af min krop sitrede af uro.
”Hvor er hun så?”

 

:-)

 

Drengene var forsvundet ind på hospitalet og jeg og Harry sad stadige udenfor. Vi havde faktisk gang i en meget konstruktiv samtale. Harry havde fortalt hvad der var sket og jeg havde lovet at snakke med hendes forældre.
Vi begge vidste hvordan de forældre var, vi havde begge oplevet ikke at være i kridthuset, men jeg tro nu stadige at Harry var ude i kulden.
Jeg forstod begge parter.
”Jenna, hvad skal jeg gøre?” vi havde lige afsluttet en samtale hvor vi snakkede om alt det der var sket, og nu prøvede vi at være venner, bedste venner blev vi dog aldrig. Men venner kunne måske godt komme på talefod.
”Vente. Jeg skal nok snakke med hendes forældre” ikke at jeg allerede havde gentaget mig, for det havde jeg. Men en gang mere skader ingen?
”Jamen, hvad hvis de ikke vil lade mig se hende?” denne gang var drejningspunktet anderledes, for jeg havde ikke hørt denne før.
”Så er det godt hun er voksen Harry”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...