Shiny Love - Harry Styles

Amber er en almindelig ung, som studerer til psykolog. Selvom hun har pengene i stopfyldte lommer, og bor sammen med sin bedste veninde Jenna, har hun ikke kunnet se bort fra sin jalousi.
Jenna er nemlig kærester med superstjernen Harry Styles, som Amber altid Harry haft et godt øje til.
Den dag Harry ikke føler alt er rigtigt mere, går det galt.
Læs selv det hele her:

15Likes
0Kommentarer
14282Visninger
AA

9. Jenna: Einstein

Jenna Seinfield

Igen var jeg utrolig skuffet over Amber. Det var nærmeste som om vi havde mistede kontakten til hinanden – som om vi gik i blinde. Jeg hev grædende og lagde mig i fosterstilling på Harrys seng.
Der var bare et eller andet der nagede mig, det var som om Harry bevidst havde valgt mig fra – det gjorde ondt at tænkte på det opdigtede scenarie.
For det var da opdigtede, det var da bare noget jeg bildte min neurotiske hjerne ind?
Var det ikke?

Jeg trak stille min telefon op til ansigtet inden jeg tastede det velkendte nummer ind. Amber, jeg havde brug for at snakke med hende, hun var min bedsteveninde igennem tyve år, igennem tykt og tyndt.
Der gik nogen lange dyt inden telefonen blev taget.
”Det er Ambers telefon, Det’ Christel der snakker!” Jeg rynkede undrende på næsen inden jeg rejste mig fra min fosterstilling. Bare for at sidde i oprejst fosterstilling, jeg græd stille og rømmede mig kort.
”Christel hvad laver du med Ambers telefon?” min stemme var hæs imens jeg lukkede stramt mine øjne.
”Amber bad mig tage den” jeg havde aldrig troede at Christel ville lyde rasende, og slet ikke med den foragt hun havde i stemmen overfor Amber.
Jeg havde altid følt mig som tredjehjul når Amber, Christel og jeg var sammen.
”Hvad?” hun stønnede rasende ind i telefonens højtaler, og i det sekund hun gjorde det gik Harrys dør op igen. Jeg ignorerede det, for det kunne kun være Harry.
”Amber er ikke sig selv for tiden, Jenna” hendes stemme lød som isende kulde. Det skræmte mig altid, især fordi Amber og Christel begge var uafhængige og stinkende rige piger.
”Hvad er der sket?” jeg kunne svagt høre at Amber råbte nogen utydelige ord i baggrunden. Jeg kiggede tøvende hen mod døren og Harry stod igen med et tøvende smil. Jeg sendte ham et træt og grædende smil.
”Jenna. Kan du ikke bare give hende noget tid til at komme sig! Amber hold så kæft!” Jeg åbnede chokeret munden. Christel havde altid elsket Amber, og jeg havde altid været bange for at Amber elskede at være Christels veninde mere ind min.
Især fordi de var så forbandede ens.
”Jenna. Være sammen med Harry. Jeg tager Amber med hjem til mig!” og inden længde afbrød hun samtalen og jeg blev efterladt alene med en udslukkede telefonopkald.
”Jenna er du okay?” Harry satte sig efterfølgende uroligt ved siden af mig. Prøvede at holde om mig, som om der intet var sket mellem os. Men det var jo bare lige det, der var sket en tonsvis ting imellem os.
Nogen ting var til at reparere, andre ting havde sværere ved det.
”Ser det sådan ud?” jeg trak mig op fra sengen og gik med faste skridt hen mod døren. ”Jenna, hvad skal du?” Harry så faktisk utrolig nervøs og skræmt ud. Var der noget jeg ikke vidste?
Var der sket noget med Amber?
Var det sket noget med Harry? Eller Christel? Ambers familie?

”Hvad tro du?” jeg vrængede ordene ud inden jeg åbnede døren med et brag. Jeg var nok mere diffus med tømmermænd ind jeg plejede at være i ædru tilstand.
”Jenna. Amber og Christel skal nok klare den sammen!” jeg kan ikke forklare hvor ondt det gjorde at høre den kort sætning. Men det gjorde ondt kan vi godt blive enig om, og inden længe holdte Harry fast om mit håndled.
Jeg vred og klynkede under hans greb, men det så ud som Harry ikke registrerede det. For det følgende sekund skubbede han mig blidt ind i væggen. Jeg kiggede en anelse forarget på mig, jeg havde ikke glemt hans ord.
”HARRY! Amber er min, og MIN bedste veninde!” da min stemme hævede sig kunne jeg godt mærke tømmermændene. Det var som af få stukket et par dusin nåle i hjernen.
”Jenna!” han trak vejret kort imens han holdte fast om mine håndled. Jeg vred mig stadige under hans berøringer, jeg havde brug for min Amber og hun havde tydelig også brug for jeg.
”Amber er ikke sig selv nu!” jeg skubbede og vred mig under Harry. Harry strammede bare grebet blidt om mine håndled imens han stirrede ind i mine øjne med hans smukke grønne øjne.
”Derfor har hun brug for mig! Harry, hun er min bedste veninde!” jeg vrængede de næste ord ud af munden. ”Ligesom LOUIS, NIALL og LIAM har været for dig!” Harry gav sårede slip på mig, og jeg trak min hånd op til min løssagen mund.
Jeg havde aldrig troede jeg skulle bruge de ord mod ham. Det var et tovlig trak, men det var sagt og jeg kunne ikke tage det tilbage.
”Det der! Det var under bæltestedet!” Harry gjorde ligeledes noget jeg aldrig havde troede. Han åbnede hoveddøren inden han fint viste med hans gestik at jeg skulle gå.
”Harry. Undskyld…” jeg nåede ikke at sige mere før Harry rystede arrigt på hoved. Han kiggede rasende på mig og jeg kiggede tøvende op på ham.
”Jeg gider ikke snakke med dig mere i dag Jenna. Skrid!” jeg kiggede sårede op på Harry inden jeg sank den klump jeg havde i halsen. Jeg trak hurtig mine sko på inden jeg kiggede på Harry.
”Jeg sagde skrid Jenna!” hans grønne øjne skød nærmeste lyn og inden længe skubbede han mig vredt ud af døren inden han lukkede den med et kæmpe smæld.
Jeg gøs grædende inden jeg kiggede på den lukkede dør – den marineblå hoveddør.

 

:-)

 

Jeg sad stadige grædende indeni stuen. Da jeg endelige var nåede hjem var både Christel og Amber taget af sted. Det ville sige at jeg heller ikke nåede det, og nu var Harry også rasende på mig.
Jeg lagde grædende min hage ned mod hullet imellem mine knæ imens tårerne snart bare var blevet til en hvid, tør streg.
Jeg fortrød ikke det jeg havde sagt til Harry, Harry havde ikke været den samme som jeg forelskede mig i. Han var så fjern fra at have været så nærværende, det gjorde helt ondt at tænke på.
”Jenna?” jeg kiggede ligegyldig hen på Colin, det var vidst det Amber kaldte ham for. Jeg var ligeglad hvordan jeg så ud, og det så egentlig ikke ud til at bekymre ham synderlig meget.
”Hvem? Hvad laver du?” han rømmede sig nervøs hvilket faktisk fik et lille smil frem på mine læber.
”Undskyld. Du må tro jeg er en stalker, det er jeg altså ikke” han sendte mig et tøvende smil. Jeg grinede lavt.
”Så er du en meget dårlig stalker!” jeg lagde stille mit hoved på skrå og Colin lænede sig op af dørkarmen. Jeg rømmede mig som en hentydning på mit spørgsmål.
”Jo Colin. Jeg skulle faktisk hente en bog for Amber, selvfølgelig glemte hun det” han sendte mig et smil så man rigtig kunne se hans hvide tænder, hans lidt skæve tænder.
”Amber!” jeg kunne ikke gemme sorgen. Havde jeg gjort noget galt?
”Men det ser ud som om du mere har brug for selskab” jeg rystede på hovedet og han lagde undrende hans hoved på skrå.
”Kan du så forklare de hvide streger i ansigtet. Man skal ikke være dum for at regne ud at du har grædt” han satte sig ned på gulvet inden jeg rystede lidt hurtig og manisk på hoved.
”Jenna. Du ved godt at jeg også læser psykologi?” jeg rødmede kort inden han sendte mig et beroligende smil.
”Det kan godt være jeg ikke er så klog som din veninde… Men jeg er ikke så dum” jeg kunne se at det sårede ham at Amber var bedre ind ham. Amber var jo bare generelt klogere ind gennemsnittet, med en IQ 155, hvilket vil sige hun var geni. Det var egentlig lidt skræmmende at tænke på, var jeg bedsteveninder med en geni.
Hun er fem pointen fra Gates, er det ikke lidt skræmmende?
”Colin, hun er også et geni. Så du skal ikke være sårede over det” han rystede undrende på hovedet og jeg sendte mig et prøvende smil.
Colin og min samtale var nok højdepunktet i dag, hvilket burde være sørgeligt. Men det følte jeg bare det ikke var.
”Hvad?” jeg grinede hjertelig inden jeg tøvende satte mig ned til Colin. Colin sendte mig et nysgerrig smil.
”Når ens IQ er 155?” han åbnede munden chokeret, inden han rømmede sig kort. ”Altså fem point bag Einstein?” jeg rømmede mig kort.
”Og Bill Gates” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...