Shiny Love - Harry Styles

Amber er en almindelig ung, som studerer til psykolog. Selvom hun har pengene i stopfyldte lommer, og bor sammen med sin bedste veninde Jenna, har hun ikke kunnet se bort fra sin jalousi.
Jenna er nemlig kærester med superstjernen Harry Styles, som Amber altid Harry haft et godt øje til.
Den dag Harry ikke føler alt er rigtigt mere, går det galt.
Læs selv det hele her:

15Likes
0Kommentarer
14284Visninger
AA

31. Amber: Is og hygge

Amber Kleinfield

Jeg stod foran hoveddøren til Harrys lejlighed. Jeg turde nok inderst inde ikke banke på, for han må da hade mig for ikke at have sagt mine forældre imod. Jeg havde bare ikke haft overskuddet, dårlig undskyldning, men det var sandheden.
Jeg talte stille til tre, en, to og tre. Og så bankede blidt på døren, skræmt for at Harry allerede hadet mig. . Jeg kunne bag døren høre noget turmult og lidt efter åbnede døren sig blidt, en pjusket Harry stod og kiggede misbilligt på mig.
”Eh... Hej Harry” jeg sendte ham et usikker smil inden Harry trådte til siden så jeg kunne komme ind. Jeg gik et tøvende skridt ind af døren inden, som bare blev efterfulgt af et andet.
”Hvad laver du her?” Harry havde lukket døren efter sig og vendt sig mod mig. Jeg stod og legede med mine finger imens jeg kiggede ned i gulvet. Hvad ville han have mig til at sige? Der gik dog ikke flere sekunder inden han løftet mit blik, sådan at jeg ikke kunne gøre andet end at kigge på ham.

”Jeg... Det mine forældre gjorde mod dig... Undskyld Harry” jeg rodede nok lidt rundt i min sætning, men Harry formodet alligevel at forstå mig. Harrys grønne øjne skinnede ikke af glæde, men af sorg.
”Burde det ikke være dem der siger det?” han lagde blidt hans hænder nede ved min kæbe inden han hev mit hoved tættere mod sig selv.
”Mine forældre har ikke lært at sige undskyld” jeg prøvede at hive mig lidt væk fra ham, det havde bare den modsatte effekt for lidt efter lagde han blidt sine læber mod min næsetip - Gav den et blidt kys.
”Amber. Jeg mente hvad jeg sagde” Han lod mig trække mig lidt væk inden han sendte mig et smil.
”Hvorfor kontaktet du mig så ikke?” jeg havde ikke troet at spørgsmålet ville nage mig så meget som det gjorde. Jeg kiggede stille på ham og Harry bed sig blidt i læben. ”Jeg turde nok ikke” Han skubbede mig op af væggen inden han kiggede bedrøvet på mig.
”Turde du ikke?” jeg kunne ikke lade være med at have en lidt mistroisk stemme. Turde han ikke at snakke med mig eller hvad?
”Jeg var bange for...” han stoppet sig selv, og så midt i en sætning – hvor grov kan det lige være. 
”For hvad Harry? At jeg hadet dig?!” min stemme var oprørt og jeg kunne have sværget på at den tårer trillede langs min kind, og så Harry der prøvede at tørre den væk. Jeg rystet bare på hovedet inden jeg skubbede ham en smule væk.
Jeg havde brug for at sidde ned, jeg kunne have svoret på at min krop brændte.  

”Amber. Jeg var bange for du hadet mig, jeg havde nært dræbt dig – som de sagde” han satte sig ned på sofabordet, overfor jeg der sad frustreret op af lænet i sofaen. ”Men det gjorde du ikke. Lad være med at bebrejde dig selv” min stemme var rystende imens tårerne denne gang bare fik lov til at løbe ned af mine kinder.
Jeg måtte indrømme at jeg var glad for at være tilbage i vante omgivelser.
”Jeg kunne have gjort det. Du brækket en ribbe på grund af mig!” hans stemme var oprørt og jeg kunne se de glitrende tårer.
”Jeg brækket en ribbe fordi bilen gled... Ikke på grund af dig Harry!” jeg greb fat om Harrys rystende hånd. Jeg havde troet at han ville slippe mit greb, men han lod den blive. Vores varme og kulde der gik igennem vores kroppe, som om vi var blevet til et.
”Jeg skulle have stoppet det” han skubbede sig længere ud mod kanten, og det gjorde jeg også. ”Der var jo intet du kunne gøre Harry” jeg kiggede stille ind i hans øjne, men hans øjne var meget tættere på end hvad jeg havde forventet. Hans øjne var få centimeter fra mig.
”Jeg skulle have gjort et eller andet” jeg nåede ikke at svare før han havde smedet vores læber sammen. Jeg vidste at jeg skulle have skubbet ham væk, jeg kunne bare ikke rigtig få mig selv til at gøre det – for det ville have været løgn hvis jeg ikke sagde at jeg nød det.
”Harry” jeg skubbede os endelig væk fra hinanden inden Harrys øjne igen fangede mig. Hans øjne var bare tryllebindende.
”Amber. Kan vi ikke bare lade det ligge” jeg nikkede stille. Selvom jeg var såret og min ribbe gjorde ondt, så elsket jeg Harry – nok til at lade det ligge.
”Tak” og igen smeltet vores læber sammen.

 

:-)

 

Dagen var gået med at vi havde ligget i sengen. Ingen af os gad egentlig noget, så vi havde bare ligget og set film, snakket og nok også kysset en del. Men ingen af os sagde mere til ulykken, for det havde bare været en ulykke, en forfærdelig ulykke.
”Amber?” Harry lod hans finger køre blidt op og ned af min overarm. Jeg kiggede hurtig op på Harry og Harry kiggede allerede ned på mig.
”Skal vi ikke have noget at spise?” han kyssede kort min pande inden jeg rødmet svagt. ”Jeg er ikke sulten Harry, men det skal ikke stoppe dig” jeg lod blidt mine hænder ramme hans kæbe inden jeg smilede.
”Er du ikke sulten? Er det sådan?” jeg kunne se at han ledte efter de rigtige ord, men ikke rigtig kunne finde dem. Måske var han bare bange for at det ville lyde hårdt?
”Harry, jeg har ondt, det gør jeg mister appetitten” han nikkede mut inden han lyste op i et glad smil.

”Hvad med is?” jeg kunne ikke lade være med at grine hjertelig af Harry, næsten så meget at min ryg brændte. ”Is? Harry, seriøst” han bed sig flovt i læben inden han rødmede. Jeg lagde bare smilende mit hoved mod hans bryst inden jeg stille svarede tilbage.
”Is er altid godt” denne gang var det Harry til at grine, så meget at hans bryst hoppede op og ned, og jeg fulgte stille med.
”Skal vi så sige at vi spiser is” jeg vendte hoved op mod ham, kunne se julelysende i hans øjne. Jeg vidste at Jenna ikke spiste sådan noget, men jeg havde ikke troede at Harry også led under det.
Ja jeg mener at man led under det når man ikke kunne spise det man ville. Jenna havde måske aldrig haft det behov, men det jeg.
”Harry, aftensmad først – så kan vi spise alt det is vi har lyst til” da jeg havde konstateret det, fik jeg faktisk lyst til is. Det var nyt, men gladlig nyheder – i hvert fald for mig.
”Fint. Jeg køre ud og hente det” han hoppede glad ud af sengen inden han forsvandt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...