Shiny Love - Harry Styles

Amber er en almindelig ung, som studerer til psykolog. Selvom hun har pengene i stopfyldte lommer, og bor sammen med sin bedste veninde Jenna, har hun ikke kunnet se bort fra sin jalousi.
Jenna er nemlig kærester med superstjernen Harry Styles, som Amber altid Harry haft et godt øje til.
Den dag Harry ikke føler alt er rigtigt mere, går det galt.
Læs selv det hele her:

15Likes
0Kommentarer
14268Visninger
AA

27. Amber: Date

Amber Kleinfield

Jeg kunne ikke lade være med at rynke på brynene da Harry stoppet bilen. Jeg vidste da godt at jeg havde ændret mig, men det gør man jo når man bliver voksen. Jeg kan jo ikke blive ved med at være i en tilstand hvor jeg både vil behandles som en voksen, men opfører mig som en forkælet teenager.
Jeg trak vejret langsomt ind inden jeg kiggede ind i Harry grønne øjne. Jeg kunne ikke lade være med at føle et lille stik da jeg kiggede ind i hans sorgmodige blik. Der var noget der var ændret, han var ændret, men det var jeg ligeledes.
”Harry hvad sker der med dig?” jeg lagde hovedet på skrå inden jeg trak hans ansigt op til mit. Jeg kiggede svagt på ham, men med et splittet følelser.
”Intet Amber” han lød forpint, og jeg havde en bange anelse om at det skyldtes mig. Jeg gjorde alt forkert.
”Harry, seriøst?” jeg kiggede op i loftet inden jeg lukkede bedende mine øjne. Ikke fordi jeg var troende eller noget, men fordi jeg ikke ellers vidste hvordan jeg skulle håndtere det. Jeg skulle have valgt den letteste løsning da jeg skulle vælge uddannelse.
Jeg skulle bare have valgt at blive økonom, intet der havde noget med at skulle forstå andre. Måske var de her fire år spildt, men jeg måtte få det bedste ud af denne dårlige situation.
”Amber, det er ligegyldig” jeg vendte mig fnysende om inden jeg åbnede bildøren. Jeg kunne svagt skimte Harrys overrasket mine, men jeg havde for længst lukket bildøren.
Jeg tro jeg gik nogle lange meter i mine højhælet støvletter inden Harry trillede op på siden af mig. Hans bilvindue der rullede ned så han kunne kigge på mig.
”Amber, kom nu ind” jeg grinede hjertelig inden jeg rystet på hovedet, gik videre som intet var hændt. For det var der heller ikke, bare en lille misforståelse som var blevet til en stor en.
Hvorfor var mit liv så fyldt med uro, hvorfor kunne jeg ikke bare få lov til at rette op på det alene.
”Amber, der var jo intet” jeg gik videre, og Harry trillede stadige ved siden af mig. Jeg vendte efterfølgende mit blik, kiggende ind i bilen inden jeg spydige kom med mit modsvar. ”Så har du vel heller ikke noget problem med at sige det?” jeg foldet armene over kors inden jeg stoppet op, kiggende på ham.
Harry gjorde dog som jeg også havde forventet, han slukket bilen og trådte efterfølgende ud til mig.
”Amber, jeg er bare bange for vi gør noget forkert her” jeg skulle lige til at brokke mig da Harry lagde en finger mod mine læber.
”Lad mig snakke ud Amber” jeg nikkede stumt og han sendte mig et lille smil.
”Jeg er så bange for at såre dig fordi du betager mig så meget som du gør!” jeg åbnede overrasket munden og Harry grinet hjertelig af mig.
”Jamen Harry” han rystet på hovedet inden han trak mig ind i hans favn. Jeg kunne ikke lade være med at indånde hans lugt og omfavne ham stille, og Harry kunne ikke andet ind at grine hjertelig af mig. Jeg rødmet inden jeg lagde mit hoved mod hans bryst og Harry der bare strammet grebet om mig,
”Kom med ind Amber” han aede mig blidt over ryggen og jeg strammet grebet om ham. Jeg sukket inderlig inden jeg modvilligt nikkede tamt på hovedet. For hvad skulle jeg ellers sige, jeg kunne jo ikke blive ved med at spille kostbar, for folk kan kun klare en hvis gram af det.
”Jeg… Undskyld Harry” han trak sig lidt væk inden han lod hans hånd fastholde mit blik mod hans. Jeg kiggede stille ind i hans smukke, men en speciel grøn farve. ”Det er okay” han lænet sig ned mod mig, alt inden vores læber smeltet sammen, lidt ligesom de havde gjort det de allerførste gange.
”Kom Amber” han trak sig igen stille væk inden han skubbet mig blidt hen mod døren igen. Jeg gik stille foran ham, hans hænder der blidt lå på mine hofter, skubbede mig blidt længere frem.
Da vi begge havde fået sat os ind kigget vi kort på hinanden inden vi snakket i munden på hinanden. ”Hvor skal vi så hen?” både Harry og jeg grinet lavt inden jeg kiggede ud af forruden og ligeledes gjorde Harry, jeg kunne næsten fornemme det.
”Kender du nogen gode steder?” han satte stille bilen i gang inden han lagde blidt klemte mit bare lår. Jeg fjernet blidt hans hånd inden jeg flettet mine finger sammen med hans, bare selvom det kun var et kort sekund.
”Ja, et sted jeg og mine forældre altid tog på da jeg var yngre” han kigget kort på mig inden hans blik landet på vejen, bare så vi ikke kørte galt.
”Lyder hyggelig, hvad hedder stedet?” jeg lagde stille min hånd mod hans lår inden jeg klemte den kort og rømmet mig.
”Valentine”

 

:-)

 

Vi sad begge inde på stedet. Stedet var ikke et prangende sted, men man skulle alligevel have en hvis klasse før man kunne komme der ind, og så altså også lige pengene. Men både Harry og jeg havde vores del af penge, vi kan i hvert fald ikke sige at vi manglede noget eller for den sags skyld penge.
For selvom jeg havde min børneopsparing havde jeg også et job ved siden af, og så ikke for at tale om at jeg nok også overtog mine forældres empire når de ikke gad mere. Jeg vidste nemlig at det ikke var til diskussion, for det skulle være en familieempire.
”Amber?” jeg tro først det var nu det gik op for mig at Harry faktisk prøvet at snakke til mig. Jeg rystet rødmende på hovedet inden jeg kigget hen mod ham.
”Hvad sker der?” han kastet henkastet med hovedet og jeg kigget hen mod stedet, stedet hvor vores tjener stod, ventende på at hører vores bestillinger.
”Jeg… Det må du undskylde” jeg kiggede undskyldende på manden der bare sendte os et afmålt smil, sikkert noget han var blevet instrueret i, for det så i hvert fald uægte ud.
”Hvad skulle det så være?” han fandt sin pen og blok frem inden han kiggede indgående på mig. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig blottet, men det gjorde jeg hver gang folk kiggede sådan på mig.
”Jeg tager bare nummer 51” jeg kiggede smilende hen på Harry der tog den samme ret som jeg lige havde gjort det. En god ret med en god bøf og noget tilbehør.
”Så gerne”  han nikkede anerkende til os inden han vendte sig om og gik væk fra os. Jeg og Harrys blik landet på hinanden igen inden vores finger fandt hinanden, flettet sig sammen, som om de var bestemt for hinanden.
”Amber, jeg vil ikke miste dig igen” han strammet grebet i vores sammenflettet finger, vores hænder der var flettet sammen. Jeg kunne ikke lade være med at føle i mange latente sommerfugle blomstre i min mave. Min mavesyrer der gjorde at de blev presset sammen, gjorde at jeg bedre kunne mærke det.
”Og jeg vil ikke miste dig!” jeg kiggede på Harry da jeg sagde ordene, for det passet. Jeg kunne ikke forstille mig at miste ham, han betød allerede utrolig meget for mig, og det blev nok bare være med tiden.
”Hvad så med… lad os starte med ikke at misforstå hinanden mere” jeg kiggede stadige på ham og han kiggede på mig.
”Vi kan nok ikke undgå det, men vi kan lade være med at forhaste en konklusion der ikke er blevet sagt endnu” han nikkede stille inden han trak sin hånd op til hans læber, kysset min håndflade blidt, og et dusin gange.
”Lad os det” mere nåede vi ikke at sige før vores mad kom og vi slap hinandens hænder. ”Jeg mener det Amber. Jeg vil ikke miste dig” han kigget intens på mig og jeg nikkede roligt.
”Det kommer du heller ikke til” men det var for hurtig sagt i forhold til det der skete efterfølgende.

 

:-)

 

Vi havde begge sat os ud i den kolde bil og kiggede på hinanden. Harry og jeg havde delt regningen hvilket var kommet bag på ham. Måske kendte jeg ikke helt Jenna som jeg havde troet. Jeg havde altid troet at hun var selvstændig og havde penge til selv at kunne betale for sin mad, men jeg havde åbenbart taget fejl.
”Amber, jeg tænkte på noget?” han satte nøglen i bilen, begge uvidende om hvad der snart skulle til at ske. ”Sig frem” han rullet mildt hans læber sammen inden han igen slap dem.
”Hvad hvis vi tager hjem til dine forældre” jeg kiggede lidt manisk på ham inden jeg ikke kunne gøre andet ind at hyperventilere.
”Rolig Amber. Jeg vil bare gerne snakke ordentlig med dem, og det regner jeg også med at du vil?” han kigget kort på mig inden han satte bilen i gang, bilen som snart ville ændre hvordan vi så på verden.
”Selvfølgelig Harry” jeg lagde blidt min sitrende hånd på hans lår inden han drejede ud og væk fra parkeringspladsen.
”Tak, jeg var vidst ikke helt stille sidst jeg sås med dem” jeg grinet hjertelig inden jeg lagde mit hoved mod det kolde bilvindue.
”Bare lig dig til at sov Amber, jeg skal nok vække dig?” jeg gryntet stille inden jeg kiggede på Harry, kiggede på ham med mine trætte øjne. ”Kommer ikke på tale Harry” jeg gjorde alt for ikke at falde i søvn, men alligevel lykkes det mig ikke at holde det længevarende gab tilbage.
”Amber vi har over en time hjem til dine forældre” jeg kiggede bare ud i aftens dulmer skumring.
”Harry jeg ligger mig ikke til at sove” jeg ville have sagt mere hvis det ikke var for den slingrende fornemmelse vi fik. ”Hvad var det?” både Harry og jeg kiggede mere eller mindre panisk på hinanden inden endnu et par voldsomme ryk kom.
”Jeg ved det ikke…” jeg kunne fornemme at Harry ville sige mere inden et ryk og et skrigende lyd kom frem, bilen vi sad i var mere eller mindre på vej mod afgrunden. ”Jeg er bange…” mere nåede jeg ikke at få formuleret inden en opbremsning skete og jeg røg mod vinduet i lydens hastighed, mærket den hårde barriere, alt inden det hele blev sort for mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...