Obsessed - På pause****

Emma Browning er en særpræget og intellektuel pige på 14 år, der går i high school i Beverly Hills. Hun elsker at begrave sig i bøger og mest af alt, er hun ikke særlig social anlagt når det kommer til stykket. Emma hører til den velhavende del af borgerne i Los Angeles. Hun har begge sine forældre plus en irriterende lillebror på 10 år - Alt i alt, så tyder familien til at være rimelig normal, men det er kun på overfladen, for bag lukkede døre har Emmas forældre alt for travlt med at gøre karriere, så Emma og hendes bror let bliver glemt i hverdagen. Emma flygter i sine bøger, indtil den dag Emma og hendes klasse får en ny engelsklærer - En ung lærer på 21 år, der er nyuddannet og klar til nye udfordringer. Emma begynder at få forestillinger om hende og ham - Forestillinger, der kun findes i hendes hoved. Det går op for hende, at hun elsker ham og kun ønsker ham, koste hvad det vil! *Justin er ikke kendt*

112Likes
177Kommentarer
164961Visninger
AA

30. Slemme piger leger bedst!


Emmas synsvinkel:

Udenfor hoveddøren til familien Brownings villa, Doheny Rd, 217, Beverly Hills, lørdag d. 21/11-2015 kl 00:12

Med en klump i halsen trak jeg ned i dørhåndtaget, mens jeg bemærkede at Justin stod en halv meter bag mig og rystede paraplyen fri for det værste regnvand. Ja, nu stod vi jo under det store halvtag foran hoveddøren, der bredte sig med over tre meter i en halvcirkel om hoveddøren. Jeg sukkede over, at døren var låst og så flygtigt over skulderen på Justin, der så uforstående på mig.

"Er der låst?", spurgte han roligt, så jeg nikkede og vendte atter blikket mod døren og brugte nu vores store fine dørslag i messing, der forestillede et løvehoved og bankede et par gange på den, hvorefter jeg slap den og trådte et par skridt bagud mod Justin, mens jeg blot stod og betragtede døren, men hvor intet skete.

"Kan du ikke prøve, at ringe til dem?", spurgte han roligt ved min side, så jeg så forknyt op på ham og rystede svagt på hovedet.

"Min iPhone er løbet tør for strøm...", mumlede jeg og løj tydeligt om det, eftersom jeg havde lagt den slukket ned i min skuldertaske, så hverken mine forældre, Fred eller min barnepige Ann havde haft nogen mulighed for at kunne kontakte mig i dag. Justin nikkede roligt med et lille smil.

"Okay, kan du så dine forældres telefonnumre i hovedet?", spurgte Justin yderligere, hvor efter han fiskede sin egen mobil om ad hans ene bukselomme, så jeg rystede på hovedet af hans spørgsmål.

"Nej..", løj jeg igen, så Justin nikkede med et bekymret smil og fugtede sine læber.

"Alright.. Det var måske ikke det fedeste, men så bliver jeg hos dig og passer på dig så længe til dine forældre dukker op..", forklarede han roligt med et sødt smil, så hans ord varmede usigeligt i mit hjerte og fik sommerfuglene til at sværme lystigt i min mave over hvor dejlig og betænksom han var. Ja, han var jo ikke min drømmefyr for ingenting! Jeg ville aldrig stoppe med at elske ham.

Jeg betragtede Justin, der gik hen til den lille hvidmalet jernbænk, der stod til højre for hoveddøren, hvor han satte sig roligt ned på den, og så afventende hen på mig med et lille smil.

"De er måske nok ude og lede efter dig?", konstaterede han roligt, så jeg nikkede med et lille smil.

"Det håber jeg ikke..", svarede jeg med et smil, så Justin så med et løftet blik på mig.

"Hvad?!", spurgte han i en målløs tone, så jeg grinede lettere akavet.

"Jeg mener.. Altså, jeg håber ikke, at de er ude og lede efter mig, da jeg gerne vil ind og forklare min forsvinden og undskylde over for dem...", forklarede jeg roligt, så Justin smilede svagt og nikkede, men hvad han selvfølgelig ikke var klar over, at det var en løgn fra min side af.

"Nå ja, på den måde..", svarede han roligt og så atter frem for sig med blikket ude på den øsende regn.

Egentligt, så ønskede jeg mest af alt, at mine forældre ikke var hjemme, så jeg havde muligheden for at tilbringe ekstra tid med min elskede Justin. Jeg så atter mod døren og mod de aflange vinduer i siderne af dobbeltdøren og kunne sagtens se, at der ikke var noget lys inde i hallen. Hvad jeg også havde bemærket, så var både Freds limo væk og det samme var min mors grå Maserati. Så jeg vidste med garanti, at de var ude at køre alle sammen. Min far var jo ligesom ikke kommet hjem fra forretningsrejse endnu, kunne jeg regne mig til. Jeg hørte et tungt suk ovre fra Justin, så jeg så hen på ham.

"Går det?", spurgte jeg med et lille smil og prøvede at virke bekymret, så han smilede svagt og nikkede for derefter at rejse sig igen fra jernbænken, hvor han gik de få skridt hen til mig.

"Det kan jo ske, at der går lang tid, før de dukker op Emma.. Mon ikke vi skulle køre dig hen på politistationen og melde dig, så dine forældre kan hente dig der?", foreslog han med et suk og så med et svagt smil på mig, så jeg bed mig nervøst i underlæben.

"Jeg er virkelig træt Justin... Jeg magter ikke at skulle vente på politistationen... Må jeg ikke sove hos jer i nat, så kan du køre mig hjem engang i morgen formiddag?", foreslog jeg med et uskyldigt smil og tænkte bare at det var til dags dato én af mine bedste forslag. Justin så med en fure i panden på mig.

"Mon det overhovedet er nogen god idé Emma? Dine forældre må jo være syge af bekymring, og jeg mener at det ville være be..."

"Kom nu Justin? Bare i nat? Jeg er så smadret efter en hel dag med skole og efterfølgende børnepasning.. Please?", afbrød jeg ham og så virkelig bedende op på ham, så Justin sukkede tungt og så flygtigt op i luften, hvorefter han kørte sine fingre gennem sit perfekte lange blonde hår i toppen, hvorefter han fjernede sin hånd fra håret og stak sin hånd i sin ene bukselomme og så med et lille svagt smil på mig og nikkede.

"Alright Emma, men jeg kører dig altså hjem, ligeså snart vi er vågnet og fået morgenmad - deal?", svarede Justin med et lille smil, så jeg selv nikkede med et træt smil. Ja, jeg var jo ikke træt, men blev nød til at spille træt. Justin nikkede med et smil og slog atter paraplyen ud, hvorefter jeg gik hen til ham under paraplyen, hvorefter vi gik i hastige skridt ned ad stien mod hans bil, der holdte op ad kantstenen på vejen. Jeg så mig godt for til begge sider i håb om, at hverken Freds limo eller min mors bil ville dukke op nu her.

Vi nåede til mit held hen til bilen, hvor Justin åbnede døren for mig og jeg steg ind igen, hvorefter han smækkede døren i for mig. Han småløb ind foran bilen og ud på vejen, hvorefter han hurtigt åbnede sin bildør og hurtigt satte sig ind bag rattet og smækkede døren i, hvor ved han smed den våde paraply ned på gulvet ved mine fødder. Han så med et smil på mig, mens han tog selen på, så hans smil varmede usigeligt. Uff, hvor jeg bare elskede de smil og de indgød så meget håb for mig, at Justin inderst inde skjulte sine reelle og sande følelser for mig. Den slags kunne jeg bare mærke, og nu kunne jeg se frem til at sove under samme tag som ham. Damn, det blev vildt og jeg var ret sikker på, at Sean ville blive glædeligt overrasket, når han vågnede engang i morgen og så for at opdage, at jeg også havde sovet der. Jeg smilede tilbage til Justin og tog min sele på.

Han startede atter bilen og lavede en u-vending på villavejen og trykkede flygtigt på gps'en, blot for at finde vejen tilbage til hans hjem. Vi nåede at køre et godt stykke ned ad villavejen, til jeg følte mit hjerte slå hårdt i brystet, da jeg opdagede min mors Maserati komme kørende roligt mod os.

"Er det dine forældres bil, den der kommer der?", spurgte Justin ved min side, mens han så frem for sig ud af forruden, hvor regnen endelig var begyndt at stilne lidt af.

"Nej... Jeg kender slet ikke bilen..", løj jeg kraftigt med et bid i underlæben og håbede ikke, at Justin ville stoppe op for at stoppe min mors Maserati, når Justins bil nåede hendes.

"Okay.. Det var sgu ærgerligt... Nå, vi kører hjem...", svarede Justin med et suk og så flygtigt med et smil hen på mig, så jeg nikkede med et svagt smil og lod som om jeg var træt og lænede mig op ad den kolde siderude og lukkede øjnene med vilje og nød følelsen, at han tydeligvis bare kørte videre...

~

I stuen, hjemme hos Justin, Wilshire Blvd, S Oakhurst Dr, 23908, Beverly Hills, lørdag d. 21/11-2015 kl 00:52

"Så! Her er gæstedynen og jeg har givet den ren dynebetræk på.", smilede Justin, hvor han lagde den i en bylt i den opredte sofa, hvor han også havde lagt et blødt fleecetæppe, som lagen og en pude, som jeg åbenbart lånte fra deres soveværelse. Jeg nikkede med et smil og satte mig ned på den opredte trepersoners sofa, hvor ved jeg med en lille indre irritation så Jamilla komme ind i stuen til os gående i en ret flot lang pink natkjole i silkelook eller lignende med blonder i brystudskæringen, der fremhævede hendes flotte brystparti og overlod ikke meget til fantasien, kunne jeg forestille mig for Justins vedkommende, hvor hun kom hen med en hvid foldet tøjstykke af en art og rakte mig det med et sødt smil.

"Det er én af mine ældre natkjoler, som jeg sjældent bruger, men den kan du låne for natten Emma...", forklarede hun med et sødt smil, så jeg nikkede med et falsk taknemmelig smil.

"Tak Jamilla, det var sødt af dig...", svarede jeg roligt og lod mærke til Justins søde smil ud af øjenkrogen til mig. Jamilla nikkede med et træt smil.

"Du må sove godt Emma... Jeg håber du kan lide vafler til morgenmad?", spurgte hun med et fnis, så jeg nikkede med et smil.

"Det kan jeg godt ja..", svarede jeg roligt med et smil, der stadigt kun var skuespil for mit vedkommende. I virkeligheden, måtte hun gerne skride ud af Justins og mit liv så hurtigt som muligt for mit vedkommende. Jamilla smilede kærligt og til endnu mere irritation skulle hun absolut gå hen til Justin, der stod ved siden af den ene lænestol over for mig, hvor hun lagde sin arm om hans lænd og gav ham et flygtigt kys på hans perfekte læber. Seriøst; Jeg kunne korse mig over, at det ikke var mig og ham, der kunne kysse sådan.

"Jeg går op i seng og venter på dig elskede...", sagde hun lavt til ham med tydeligvis et meget kærligt smil op til ham, som han gengældte med et ligeså kærligt smil og jeg kunne ikke lade være med at bemærke af hans klem på hendes røv uden på hendes fine og i mine øjne ret forførende natkjole til trods for den gik ned til hendes ankler.

"Okay baby...", svarede han lavt til hende og hviskede pludseligt noget i hendes øre, der fik hende til at fnise balstyrisk, så det var tydeligt, at gætte, at Justin havde hvisket et eller andet, der havde fået hende til at fnise sådan på den måde.

"Ej Justin, din lømmel...", fnes Jamilla, hvorefter hun så op på ham og han så med et særligt smil ned på hende.

"Bare vent baby...", sagde han lavt og kyssede hende flygtigt på munden igen, hvorefter Jamilla gik ud af stuen igen. Justin så atter ned på mig med et lille smil.

"Du benytter dig bare af gæstetoilettet hernede og Jamilla har lagt en ny tandbørste og tandpasta frem på håndvasken på gæstetoilettet.. Og hvis du skulle vågne før os andre i morgen, så er det tilladt at tage lidt at spise i køkkenet og se tv... Der er ingen der siger, at du skal vente på at vi andre står op, vel?", forklarede Justin med et sødt smil, så jeg nikkede med et kærligt smil igen.

"Tak Justin.. Det er virkelig sødt af jer, at i vil passe så godt på mig...", svarede jeg kærligt, så Justin nikkede med et smil.

"Ingen årsag Emma... Kan du sove godt?", svarede han med et smil.

"Du må også sove dejligt...", svarede jeg med et varmt smil, så Justin nikkede med et smil og vinkede med lav hånd, hvorefter jeg betragtede ham gå afslappet med retningen mod gangen fra stuen af, hvorefter jeg kunne fornemme lyset i gangen blev slukket og hvor et svagt lys fra gæstetoilettet blev efterladt som en lyskegle halvt inde i stuen, der også kun var lyst lidt op af en bordlampe i hjørnet mellem sofaerne. Jeg kunne høre Justins skridt op ad trappen, hvorefter det forstummede hurtigt.

Jeg stirrede frem for mig og så mig omkring i stuen. Egentligt havde jeg vænnet mig til stuen her efter at have passet Sean, men nu hvor jeg sad her alene i stilhed om natten med dunkel belysning, så føltes det underligt...

~

I stuen, hjemme hos Justin, Wilshire Blvd, S Oakhurst Dr, 23908, Beverly Hills, lørdag d. 21/11-2015 kl 01:47

Jeg kunne bare ikke sove... Hele tiden, lå jeg og stirrede rundt omkring i den mørke stue, hvor jeg med vilje havde ladet lyset være tændt ude på gæstetoilettet efter jeg havde været ude og tisse af, børstet tænder og skiftet til Jamillas natkjole, der ganske vidst var sød og behagelig at have på, men langtfra så forførende, som den hun havde på selv. Nå, med selv om, at jeg havde ladet lyset være tændt på gæstetoilettet, så kunne jeg bare ikke sove!

Jeg satte mig op og fjernede dynen fra mine ben og svang dem ned på stuegulvet, hvorefter jeg sad lidt og bed mig i underlæben over, at jeg faktisk kunne høre nogle svage lyde ovenpå, men ikke helt var klar over, hvad det var? de var så svage, at det bare ikke kunne høres ordenligt, men alligevel kunne jeg ikke lade være at smile svagt over, at der kunne høres noget.

Jeg kiggede hen mod dørkarmen fra stuen til gangen, og kunne ikke dy mig for at luske lidt rundt, for selvom tanken om, at Justin måske havde sex med Jamilla, slet ikke huede mig overhovedet, så gad jeg nu godt se selv hvordan han var i sengen, og var mine fornemmelser korrekte, så var han sikkert vildt lækker i sengen.

Roligt, listede jeg i hastige skridt mod gangen og hen til trappen, hvor jeg så op med et spændt bid i underlæben. Jeg vidste det! Der var et svagt lysskær deroppefra, så det var tydeligt, at de nok ikke sov endnu. Jeg fugtede mine læber og så ned på trappetrinene. Var det ikke noget med at et af trappetrinene knirkede?

Med tungen lige i munden, listede jeg langsomt op ad trappen, og stirrede vildt på det trappetrin, som jeg mindes var det knirkende trin. Jeg tog chancen og sprang det ene trin over, hvorefter jeg listede videre langsomt op ad trappen og smilede lettet over, at det havde været det rigtige trin, som jeg havde sprunget over, for jeg nåede langt om længe op, hvorefter jeg satte mig ned på alle fire og kravlede langs væggen hen mod døren til soveværelset, der stod lettere på klem, og nu kunne jeg endelig høre lydene, og jeg var slet ikke i tvivl!

- De bollede fandeme!

Jeg skubbede en smule til døren, så den gik en anelse mere op og nu så jeg ham. Jamilla, kunne jeg kun se halvt af, eftersom hun stod på alle fire med røven til ham.

Han . var . en . gud . at . se . på!

Hans nøgne svedige krop, og alle hans spændte muskler i kroppen, så mere end smukt ud. Alle hans tattoos var blottet til skue, og lad mig sige det sådan her; Jeg var fandeme ikke ked af at se ham nøgen!

Føj, han var smuk! Hans intense og erotiske bevægelser mod hende, hvor hun lød klynkende og stønnende, mens han selv brummede og stønnede og holdte om hendes hofter, hvor en faktisk pæn gravid mave også var blottet, fik mig bare til at bedømme, at han måtte være en fantastisk elsker! Helt sikkert som de mange mænd, som jeg havde læst om i mine noveller og romaner, som jeg havde hjemme på værelset.

- Justin var som en drøm - en drømmefyr i et brag af en kærlighedsroman!

Hvor end meget jeg havde lyst til at se hans smukke nøgenhed, så måtte jeg også sande, at jeg ikke kunne blive ved med at udspionere dem, for tænk hvis de pludseligt ville opdage mig?

- Med et nervøst bid i underlæben rejste jeg mig og listede tilbage mod trappen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...