Obsessed - På pause****

Emma Browning er en særpræget og intellektuel pige på 14 år, der går i high school i Beverly Hills. Hun elsker at begrave sig i bøger og mest af alt, er hun ikke særlig social anlagt når det kommer til stykket. Emma hører til den velhavende del af borgerne i Los Angeles. Hun har begge sine forældre plus en irriterende lillebror på 10 år - Alt i alt, så tyder familien til at være rimelig normal, men det er kun på overfladen, for bag lukkede døre har Emmas forældre alt for travlt med at gøre karriere, så Emma og hendes bror let bliver glemt i hverdagen. Emma flygter i sine bøger, indtil den dag Emma og hendes klasse får en ny engelsklærer - En ung lærer på 21 år, der er nyuddannet og klar til nye udfordringer. Emma begynder at få forestillinger om hende og ham - Forestillinger, der kun findes i hendes hoved. Det går op for hende, at hun elsker ham og kun ønsker ham, koste hvad det vil! *Justin er ikke kendt*

112Likes
177Kommentarer
164968Visninger
AA

10. Kan man ønske sig mere?


Justins synsvinkel:

Wilshire Blvd, S Oakhurst Dr, 23908, Beverly Hills, mandag d. 16/11-2015 kl 19:42

"Én til far!"

Jeg smilede skævt og lænede mig frem mod ham og gav ham et kys på panden.

"Ikke mere for i dag skat, for nu skal du altså sove, da der er endnu en dag i morgen...", svarede jeg roligt og rejste mig fra hans sengekant, hvor ved jeg strakte mig en anelse over ham mod væggen og satte bogen tilbage på plads på den smalle blå væghylde, hvor alle hans andre eventyr og historiebøger stod.

Ja, Jamilla havde virkelig fået skabt et hyggeligt børneværelse for Sean, mens jeg havde sørget for at bore hylder, lamper og alt andet praktisk op, som sådan nogle opgaver, som Jamilla ikke kunne overkomme selv. Ja, jeg havde lært lidt af min egen far hjemme i Canada. Så Jamilla havde været den, der havde sørget for meget af udpakningen - Sådan noget elskede hun at gå og hygge med og det var vel en kvindeting, at de vidste hvor ting og sager skulle stå og være, mens jeg var den der var mere praktisk anlagt, som fixede ting og opgaver, og sørgede for at passe arbejdet, så der kunne komme mad på bordet herhjemme - og på den måde, var Jamillas og mine opgaver jo egentligt ret godt fordelt, ikke?

"Okay...", svarede han med en betuttet og træt stemme og gabte højt med hans lille søde mund. Jeg smilede og så ned på ham og satte mig på hug ved siden af hans seng og puttede dynen ekstra godt om ham, så hele hans sorte og hvide Star Wars nattøj blev skjult af dynen, så kun hans lille hoved stak frem, men han var hurtig til at tage armene ud over dynen, der fik mig til at trække en anelse på smilebåndet.

"Kan du sove godt knægt?", spurgte jeg roligt og tæt ved ham. Sean nikkede svagt.

"Mhm.. I lige måde far..", mumlede han træt, så jeg smilede svagt og lænede mod ham igen og gav ham et kys på panden, mens jeg strøg ham blidt gennem hans brune pjuskede og halvlange hår og jeg rejste mig op og vendte mig omkring med ryggen til ham.

"Lampen skal være tændt far...", kom det mumlende fra Sean nede i sengen. Jeg vendte mig atter mod ham og så med et lille smørret smil ned på ham og lænede mig tværs ind over ham mod væggen og tændte på kontakten til den lille bamselampe, der puttede sig op ad en gul måne med en lille stjerne i favnen. Det var en lampe han havde haft siden da han var baby, og det kunne vel nok være, at han nok pludseligt ønskede sig noget andet og mere drenget end den, nu han havde fundet interesse i superhelte, biler, Nemo og Star Wars, så det var vel bare et spørgsmål om tid, men den slags småting gad jeg ikke tænke på nu. Det måtte bare komme hen ad vejen, når Sean følte for det. Jeg fik tændt for den lille lampe og smilede ned til Sean.

"Bedre knægt?", spurgte jeg roligt, hvortil han nikkede svagt og vendte sig om på siden med ansigtet ind mod væggen og trak sin lysebrune sovehund ind til sig og lukkede øjnene.

Jeg smilede roligt og strøg ham blidt på hans bløde kind og vendte mig atter væk fra ham og gik roligt hen mod døren til hans værelse og vendte mig med front mod værelset, mens jeg betragtede ham på afstand i sekunder og slukkede derefter på kontakten på væggen, så værelset blev dunkelt og kun lyst op af Seans lille bamselampe og de selvlysende gule og neongrønne stjerner og planeter oppe i loftet. Jeg lukkede forsigtigt døren på klem, eftersom Sean havde det princip, at han ville kunne høre vores stemmer, selv om han skulle sove. Ja, jeg blamerede ham ikke for det, eftersom vi lige var flyttet hertil, og han var stadigt ikke helt vant til det, at sove i et nyt værelse, men det skulle han nok falde til med hen ad vejen.

Jeg smilede og begav mig roligt ned ad trappen, selv om der var et par trappetrin, som knirkede under den lange trappeløber. Om de knirkende trin overhovedet var et problem, som jeg ville tage mig af hen ad det lange løb, anede jeg ikke endnu. Lige nu var der kun én ting jeg tænkte på, og det var at få lov til at slappe lidt af med min elskede i stuen.

Få minutter efter, kom jeg ind i stuen, hvor jeg straks bemærkede Jamilla siddende i havfruestilling op ad det ene armlæn i sofaen, mens hun sad og spiste popcorn af en hvid plastikskål og havde blikket rettet mod tv'et, der kørte på CSI, så vidt jeg kunne se. Jeg grinede lidt over at se hende sådan. Hun virkede opslugt af serien og generelt vidste jeg bare, at hun elskede at følge med i alverdens tv-serier - særligt CSI var én af hendes favoritter. Ud over det, så hun lidt for magelig ud med de popcorn, som hun nærmest kastede i munden med den ene håndfuld efter den anden, som om hun sultede for et godt ord.

"Er der også nogen til mig?", grinede jeg smørret, mens jeg gik afslappet over mod hende, så hun endelig så op med et fnis.

"Næh! Hvad tror du selv? Kan du ikke bare lave dine egne?", fnes hun flabet og rakte for sjovt tunge ad mig, så jeg så med et overrasket blik hen på hende.

"Hvad sagde du, din frække tøs?", udbrød jeg med et stort smil og nærmest kastede mig over hende i sofaen, så hun hvinede højt i grin, og desværre tabte skålen med popcorn ned på gulvet. Jeg overfaldt hende med trut på hendes nøgne hals og skulder, så hun spjættede grinende over det.

"Justiiiin, hahaha.. Det er slet... haha.. ikke... hahaha... fair!", skreg og spjættede hun af grin. Jeg stoppede med at trutte hende, så hun slappede lidt mere af, og vi så svagt grinende på hinanden, så jeg så dybt ind i hendes fantastiske smilende og blågrønne øjne, som i det her dunkle lys i stuen, så mere grønne ud, ja næsten som smaragder - Hun var virkelig det smukkeste i mine øjne, og nå ja, det samme var vores smukke lille Sean, men snydt ud af næsen på mig, bortset fra, at han havde arvet meget af sin mors sind - selvfølgelig også fra mig. Jamilla så flygtigt ned på gulvet, hvorefter hun så fnisende op på mig igen.

"Altså, se nu hvad du har gjort? Alle mine popcorn ligger på gulvet.."

Jeg så hurtigt ned på gulvet med et smørret smil og så hende igen dybt i øjnene.

"Og? - Du kan alligevel ikke tåle dem baby.. Se, du hæver alt for meget op på maven..", drillede jeg med et smørret smil, mens jeg kærtegnede hende på hendes fine runde mave, så hun fnes stille.

"Du er tosset skat - det er jo vores baby...", fnes hun sødt, så jeg lod som om, at det kom helt bag på mig, at hun var gravid og flyttede mit blik ned på hendes mave. Jeg satte mig på hug i sofaen og lagde mit hoved ned på hendes dejlige mave.

"Tænk, er der virkelig en baby derinde?", drillede jeg lidt, så jeg hørte et fnis oppe fra hende. Jeg lå og lyttede til alle de små bobler og de små spark, der kom derinde fra, så det var tydeligt, at vores lille baby ikke lige sov endnu. Jeg lukkede øjnene lidt og kælede hendes mave i lange strøg, så Jamilla fnes lidt.

"Mmh... det er dejligt...", stønnede hun svagt, så mine læber trak op i et kærligt smil og jeg vendte mit øre væk fra hendes mave og jeg åbnede øjnene og trak op i hendes lysegule stramme top, hvorefter jeg kyssede hende blidt på maven en enkelt gang.

"Mmh, den dejligste far til vores drenge, man overhovedet kunne tænke sig...", stønnede hun svagt og nød tydeligvis mit enkle lille kys, så jeg valgte at fortsætte med mine små kys og kærtegn på hendes fine runde mave.

"Mmh..", mumlede jeg med et lille kærligt smil og fjernede mig fra hendes mave og rettede mig lettere op og så med et kærligt smil på hende.

"Kunne det tænke sig, at vi to kunne smutte tidligere i seng i aften?", nærmest hviskede jeg tændt og lænede mig over hende og begyndte at kysse blide kys i nakken på hende, så hun stønnede svagt.

Det kildede skønt i nakken, da jeg mærkede hendes fingre rode i mit hår i nakken. Hun fnes svagt.

"Jamen elskede... Klokken er... mmh.. kun lidt i... mmh.. dejligt... lidt i otte... mmh... ikke stop...", stønnede hun sagligt, så jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet over det.

Der skulle som regel heller ikke særligt meget til, for at jeg kunne fyre op under hende. Hun tændte mig enormt meget - om hun så var gravid eller ej, så tændte hun mig bare.

Jeg stoppede mine kys på hendes hals og nakke og så med et frækt og tændt smil på hende, mens jeg hvilede min pande mod hendes.

"Mmh... Gør det noget baby? - Nu sover Sean endelig og vi har valget mellem at spilde tid på fjernsyn, eller gå op i seng i god tid, hvor jeg vil forkæle dig så meget, at du kommer til at sove tungt og dejligt bag efter... Det er op til dig prinsesse...", hviskede jeg meget tændt med et bid i underlæben. Hun smilede dejligt og kærtegnede mig i svagt masserende bevægelser på mine skuldre, mens vi ikke veg blikkene et eneste sekund fra hinanden. Tro mig, jeg var drønforelsket i hende - mindst lige så meget, som dengang vi mødtes første gang for fem-seks år siden. Hun var min drømmepige..

"Mmh... Du ved lige hvilke knapper du skal trykke på...", hviskede hun med et tændt bid i underlæben, så jeg smilede smørret over det.

"Mmh... Jeg vidste, at jeg kunne overtale dig baby...", hviskede jeg tændt og jeg lagde mine læber blidt over hendes, så hun lukkede øjnene hvor jeg selv gjorde det. Vi smagte roligt og længe på hinandens læber, hvorefter vi satte vores tunger i spil.

"Mmh..", mumlede hun og afbrød vores dejlige tungekys, så jeg så undrende på hende.

"Er du dårlig?", spurgte jeg roligt. Ja, for der var perioder, hvor hun kunne få pludselig kvalme og så havde brug for at komme af med det. Det var heldigvis sjældent, men desværre opstod det stadigt en sjælden gang - særligt når hun lige havde spist noget, som f.eks efter de popcorn før og aftensmaden tidligere. Jamilla fnes og rystede på hovedet og så meget forelsket på mig.

"Kunne du have lyst til at slikke mig i aften?", spurgte hun  med svagt blussende kinder, så jeg grinede smørret og nikkede svagt.

"Den slags behøver du slet ikke spørge mig om baby...", svarede jeg tændt og fjernede mig for at rejse mig op, hvorved jeg løftede hende op i mine arme i brudeløft fra sofaen, så hun gispede svagt i et lille fnis og lagde sine hænder om nakken på mig.

"Justin, du skal da ikke bære mig - jeg vejer en halv elefant..", fnes hun. Jeg så med et løftet øjenbryn og smørret smil ned på hende.

"Hmm, hvis du vejer en halv elefant, så må jeg jo være stærk, for mit vedkommende vejer du ikke meget mere end en fjer..", svarede jeg kækt og bar hende hen mod tv'et, så hun fnes og hun trykkede på powerknappen, så fjernsynet slukkede. Jamilla lagde atter sine hænder om nakken på mig og smilede drillende.

"Er jeg ikke ved at være for tung for dig nu?", fnes hun. Jeg så med et smørret smil på hende og rystede svagt på hovedet.

"Nope..", svarede jeg bestemt og begav mig med Jamilla i armene med retningen ud af stuen, til vi kom ud til entréen, hvor trappen optil var.

Jeg begav mig forsigtigt med hende i armene op ad trapperne, så hun smilede svagt grinende til.

"Pas nu på skat...", forklarede hun lavt. Jeg bed mig koncentreret i underlæben og valgte blot at holde blikket frem for mig, så jeg ikke skulle træde forkert og jeg kunne godt mærke, at Jamilla strammede grebet om nakken på mig, som om hun var nervøs for, at jeg skulle falde med os, men nu måtte hun altså lige bide det i sig og vise sin tillid til mig.

Jeg nåede endelig ovenpå med hende uden at få overbalance og jeg sendte hende et kærligt smil, mens jeg bar videre med hende med retningen mod soveværelset.

"Hvad med lyset nede i stuen?", spurgte hun lavt, mens jeg fortsatte ind i vores soveværelse og lod hende dumpe ned i sengen, så hun gispede i et lille fnis. Jeg smilede smørret og lænede mig over hende og gav hende et flygtigt kys på hendes dejlige læber.

"Okay, jeg smutter lige ned og slukker alt det der skal slukkes baby - Sørg for at klæd dig af imens, for jeg er straks tilbage..", forklarede jeg med et frækt smil, så hun fnes nikkende, mens hun lå halvt indover vores dobbeltseng med al hendes mørke glansfulde hår spredt ude over sengetæppet. Jeg fjernede mig fra hende med et frækt blink med øjet og smuttede roligt ned ad trappen - mest for ikke at larme for meget, så Sean vågnede.

Jeg gik direkte ind i stuen med retningen hen til gulvlampen, der var tændt og stod ovre ved de store vinduer i hjørnet af stuen, som jeg slukkede. Jeg så flygtigt ud af vinduet og op mod himmelen, der var blevet ret dunkel, men dog ikke helt mørk endnu, men der gik vel ikke længe før man kunne se stjernerne - eller dem man ellers kunne få øje på, eftersom selve storbyen kunne afgive så meget lys, at det ødelagde udsynet til nattehimlen. Skulle vi se stjernerne ordenligt, så skulle vi ud på landet eller f.eks hjem til min familie i Canada, hvor udsigten for stjernerne var langt bedre. Min far boede et sted ude på landet i Canada, mens min mor boede i et lignende kvarter, som Jamilla, Sean og jeg gjorde nu, bortset fra min mor boede i Canada. Jeg var faktisk den eneste af min store familie, der boede i Los Angeles og nå ja, jeg havde da også en kusine, der boede i LA, men vi sås sjældent. Jamillas familie var ligesom her i Californien og resten af hendes kæmpestore familie bosat i Bangladesh og nå ja - hun havde også nogle familiemedlemmer bosat i England. Ja, de var ret spredte, men hun havde også fortalt engang, at hendes familie var kæmpestor - højrystede! Dog ikke ment på den negative måde, men familien satte virkelig hinanden og deres traditioner og kulturer i højsædet, og ja - Det var også gået op for mig, eftersom jeg havde været med til deres store festlige indiske fester et par gange efterhånden og når Jamilla klædte sig i deres traditionelle dragter og sarier, så blev hun en helt anden. Hun var virkelig smuk i de farverige dragter, der enten var pink, violette, røde, gule eller blå. Men hun klædte sig kun sådan til ære for hendes kæmpestore familie. For når vi ikke var sammen med hendes store familie, så var Jamilla så amerikansk, som man overhovedet kunne være. Kort sagt: Hun var sin egen..

Hun var i hendes families øjne, det undslupne sorte får, eftersom hun var gået egne veje og fundet sammen med en canadier og levede sammen med og fået barn - og med endnu én på vej, uden at hun havde giftet sig. Yup, der havde været meget drama omkring det, men efter flere år, havde Jamilla og jeg overbevist hendes forældre og bedsteforældre om, at Jamilla var den lykkeligste pige i verden sammen med mig, og det kunne intet eller ingen lave om på. Hendes søskende havde som de eneste støttet op om os helt fra starten af. Det havde været en sej kamp længe og selv om mine svigerforældre kunne være strenge ind imellem, så var jeg efter flere år endelig en del af familien.

Jeg smilede svagt over hvor heldig jeg faktisk var. Jeg havde et arbejde, som gav mig en masse igen med børn og unge mennesker, jeg havde Jamilla - min drømmepige, og en fantastisk søn og endnu én på vej og vi havde lige fået os et dejligt hus, der måske ikke var det mest luksuriøse, men det var vores - Dette var vores hjem og jeg elskede det allerede. Kunne jeg overhovedet ønske mig mere?

Jeg gibbede svagt forskrækket i min krop over at mærke nogle gyldenbrune slanke arme rundt om maven på mig, som derefter sneg op under min afslappede hvide t-shirt.

"Kommer du elskede? Du var så længe om at komme op igen...", spurgte hun roligt og jeg mærkede en kys på min ryg, selv om jeg ikke kunne mærke hendes læber pga min t-shirt var i vejen. Jeg sukkede med et sagligt smil og greb fat i persiennesnoren og trak persiennen ned.

"Sorry baby... Jeg faldt vidst i staver før...", svarede jeg lavt og der blev straks mørkere i stuen.

Jeg vendte mig omkring opdagede Jamilla stående i en lårkort pink satinnatkjole med blondekanter. Maven kunne lige med nød og næppe være der, selv om kjolen strammede en anelse, men det generede mig slet ikke. Hun lagde fnisende sine hænder på skuldrene på mig og så op på mig med hendes smukke hvide smil.

"Jeg har ikke noget på indenunder Batman...", fnes hun frækt, så jeg grinede smørret og fugtede mine læber og lænede mig ned mod hende.

"Mmh frækt baby... Kom med mig, min anakonda vil gerne ud og lege...", mumlede jeg frækt mod hendes læber, så hun fnes og jeg smagte blidt på hendes dejlige læber, mens vi nærmest i blinde bevægede os gennem stuen mod døren til entreen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...