Obsessed - På pause****

Emma Browning er en særpræget og intellektuel pige på 14 år, der går i high school i Beverly Hills. Hun elsker at begrave sig i bøger og mest af alt, er hun ikke særlig social anlagt når det kommer til stykket. Emma hører til den velhavende del af borgerne i Los Angeles. Hun har begge sine forældre plus en irriterende lillebror på 10 år - Alt i alt, så tyder familien til at være rimelig normal, men det er kun på overfladen, for bag lukkede døre har Emmas forældre alt for travlt med at gøre karriere, så Emma og hendes bror let bliver glemt i hverdagen. Emma flygter i sine bøger, indtil den dag Emma og hendes klasse får en ny engelsklærer - En ung lærer på 21 år, der er nyuddannet og klar til nye udfordringer. Emma begynder at få forestillinger om hende og ham - Forestillinger, der kun findes i hendes hoved. Det går op for hende, at hun elsker ham og kun ønsker ham, koste hvad det vil! *Justin er ikke kendt*

112Likes
177Kommentarer
164896Visninger
AA

13. Forgæves kæmpen...


Emmas synsvinkel:

Biblioteket, Beverly Hills High School, tirsdag d. 17/11-2015 kl 16:22

Der var ret stille her på biblioteket - Ja, misforstå mig ikke, for normalt var der ikke specielt nogle lyde på biblioteket, men lige nu var der mere end stille. De fleste var jo gået hjem for i dag, så der var faktisk ikke rigtigt nogen, der sad og lavede lektier eller andre ting. Der var kun mig og få andre, der sad et godt stykke væk fra mig, hvor der var flere reoler fyldt med bøger mellem os.

På en måde, var det nu meget rart, at jeg bare kunne sidde her for mig selv og få styr på de lektier, som jeg var kommet lidt bagud med siden i går. Ja, det lignede mig ikke med den slags, og mine forældre forventede rent faktisk, at jeg havde styr på det meste i skolen.

Det var måske lidt sjovt, at det lige var i engelsk, jeg var lidt bagud i, men på den anden side, så gav det måske mening. Min lærer var altså som kravlet ind under huden på mig, og jeg kunne dårligt lade være med at dagdrømme om ham nu og da. Jeg smilede lidt ved tanken om Justin;

"Emma?"

Hans dejlige sprøde stemme, lød som sød musik i mine ører, mens jeg lod mærke til, at han med et par blide fingre strøg noget af mit lange hår bag mit venstre øre, og sekunder efter mærkede jeg en blid varm pusten ved mit øre, så jeg ikke kunne lade være med at fnise.

"Mmh, du dufter så dejligt...", lød det brummende og hviskende fra ham ved mit øre, så jeg fnes og lagde min stiftblyant på bordet foran mig.

Jeg vendte langsomt mit blik lettere bag ud og fandt hans dejlige brune øjne, der var så spiselige som karameller. Han fugtede sine bløde og indbydende læber, hvor jeg opdagede en smule af hans tungespids, der kærtegnede mellem hans svagt adskilte læber.

"Hvor har du været i hele mit liv?", spurgte han hæst, så jeg fnes og trak lidt på skuldrene.

"Jeg har bare ventet på dig Justin..", svarede jeg lavt og fnes forelsket. Han bed sig tændt i underlæben og jeg gispede dejligt, da han sneg sin venstre hånd ind foran maven på mig, hvor han kærtegnede mig i blide berøringer.

Jeg lukkede øjnene og stønnede sagligt og lænede hovedet lettere bagover til siden, og jeg mærkede pludseligt en masse små og blide kys på siden af min hals. Et magisk stød gik gennem min krop, da jeg mærkede hans hånd lægge sig om mit højre bryst, hvor han begyndte at massere blidt i roterende og langsomme bevægelser, så jeg stønnede endnu mere over hans kærtegn og kys - Han..."

"BLAM!"

Jeg røg med et gisp ud af min dagdrøm over den pludselige høje lyd af en bog der var røget på gulvet et sted i biblioteket, og  lettere slukøret over min hede dagdrøm, så jeg ned på mine engelskopgaver foran mig. Jeg hørte nogle skridt længere væk et sted i biblioteket, så jeg rettede mig op fra stolen og så mig søgende bag over skulderen, hvor jeg med et behageligt stød i maven opdagede i sekunder en ret genkendelig røv i hans sorte jeans, der gik med retningen af arkivrummet i biblioteket. Jeg smilede med et bid i læben over, at finde ud af, at han rent faktisk også befandt sig på biblioteket.

- Var min hede dagdrøm en bøn, der var blevet hørt?

Jeg valgte, at rejse mig fra stolen og lade mine ting blive liggende på bordet, hvorefter jeg begav mig ud fra det lille område, der var beregnet til lektielæsning og sådan, hvor jeg gik ud af indhakket, men blev stående lige på hjørnet bag reolen af en masse bøger, som jeg hurtigt lod mærke til var om ret tung lekture, som jeg nægtede at bevæge mig ud i.

Jeg fugtede flygtigt mine læber og bed spændt i underlæben, mens jeg ved reolhjørnet spejdede hen mod arkivrummet, hvor døren stod åben. Jeg så mig flygtigt til alle sider, for at bemærke, at jeg vidst var overladt helt til mig selv, bortset fra Justin også var her nu.

- Gad vidst om han godt var klar over, at jeg også var her lige nu?

Tanken fik mig til at smile forelsket over det. For måske, var det sådan det hele hang sammen? Han havde åbenbart fundet ud af at jeg befandt mig her på biblioteket og vi var jo alene, eftersom det var gået op for mig, at de sidste elever var smuttet. Endvidere, så gjorde han det jo på sådan en diskret måde, som om han skulle foretage sig noget helt andet, men jeg havde allerede regnet den ud - Ergo var han og jeg frit stillet til at kunne være alene sammen, uden andre skulle vide det.

"Genial plan Justin...", mumlede jeg frydende for mig selv med et forelsket smil, hvorefter jeg i flygtige sekunder så mig omkring bare for en sikkerheds skyld, da jeg trådte frem fra reolen og ud på det store gulv, hvor der var flere gange med reoler omkring mig, blot for at se, at Justin og jeg virkelig var de eneste på biblioteket i øjeblikket.

Mit hjerte slog flere slag over, da jeg med et spændt bid i underlæben nærmede mig hen mod arkivrummet, hvor jeg nu kunne høre Justin gå rundt og fløjte, mens han øjensynligt lod som om han ikke havde set mig, fordi han gik lettere frem og tilbage forbi døråbningen til arkivrummet.

Jeg stoppede op ved dørkarmen og lænede mig med min højre skulder op ad den, mens jeg betragtede ham stående med ryggen til, hvor han stod ved flere af de små åbne mahogniskuffer med kartotekkort i. Ja, dette bibliotek bibeholdte stadigt alle de gamle kartotekkort, mens andet var blevet moderniseret, men nok om det.

Jeg smilede forelsket over at se, at han kunne virke så ægte med at virke diskret, som om han virkelig havde travlt med noget helt andet, mens han stod og rodede i mellem flere kartotekkort. Jeg lod mit blik køre ned til hans lækre og faktisk ret flotte røv i hans sorte jeans. Han havde ikke denimjakke på lige her, så det at betragte ham på den måde og hans flotte underarme med alle de fede tattoos - Yup! Han var sgu lækker i allerhøjeste grad.

"Så er jeg her.", brød jeg stilheden, så jeg bemærkede et spjæt fra ham, hvor han nærmest så forskrækket over skulderen og opdagede mig med et skævt smil.

"Nårh! Det er bare dem? - Jeg troede jeg var alene her?", grinede han svagt hvorefter han vendte sig omkring mod kartotekkortene igen, så jeg betragtede ham med et svagt undrende blik og rettede mig væk fra dørkarmen og gik ind i arkivrummet til ham, hvor jeg diskret og roligt lukkede døren bag mig.

"Er du da ikke glad for at se mig?", spurgte jeg med et lille forelsket fnis, så Justin stoppede op i det han havde gang i og vendte sig langsomt omkring.

"Miss Browning, de..."

"Sig dog Emma - Det gør altså ikke noget..", afbrød jeg ham med et smil og fnes lidt. Justin så med et opspærret blik på mig og grinede svagt akavet.

"Altså miss Browning, hvad laver de her? - Burde de egentligt ikke være på vej hjem fra skole nu?", spurgte Justin med et suk og smilede svagt efterfølgende. Jeg fugtede skuffet mine læber og så flygtigt i gulvet, hvorefter jeg så op mod ham igen, hvor jeg betragtede ham sukke svagt, for derefter at vende omkring, hvor han lukkede de små mahogniskuffer i igen, så han nu stod med en lille bunke kartotekkort i den ene hånd.

"Jeg har siddet og lavet lektier.. Jeg troede ligesom, at du ville blive glad for at se mig?", svarede jeg med et suk og så hen på ham, mens jeg lænede mig med ryggen op ad den lukkede dør. Justin sukkede tungt og vendte sig omkring og så på mig med en meget svag antydning af et smil.

"Miss Browning...", sukkede han med et svagt smil.

"Jeg troede ligesom, at vi havde det på det rene, at de, deres klassekammerater og alle de andre elever her på skolen, tiltaler mig mr Bieber og sir - De skal ikke gå og tro, at jeg giver lige netop dem særbehandling, for det gør jeg altså ikke.", forklarede Justin i en bestemt tone, så jeg så skuffet hen på ham. Jeg nikkede blot en anelse og så ned i gulvet.

"Javel mr Bieber...", mumlede jeg og fornemmede Justin røre på sig, hvor han trådte et lille skridt frem mod mig, eftersom jeg kunne se det på hans fødder i gulvet, men han stadsede op og jeg så langsomt op ad hans ben og betragtede ham tage sin iPhone op ad hans ene forlomme i bukserne.

"Undskyld mig miss Browning, men kunne de lige være sød at gå ud, tak?", spurgte han, så jeg så med et trist smil op på ham og nikkede svagt.

"Javel, mumlede jeg og åbnede langsomt døren med stadigt ryggen til, eftersom jeg betragtede ham vende sig bort fra mig, mens han tog sin mobil op til øret.

"Hey baby.."

Det gav et stik i hjertet på mig, da jeg hørte hans tiltale på vedkommende han snakkede med i sin mobil.

"Jo selvfølgelig.. To sekunder - Jeg skal lige finde noget at skrive med...", snakkede han med ryggen til og da han vendte sig omkring, skyndte jeg mig ud af arkivrummet, men fik i flygtige sekunder øjenkontakt med ham, inden jeg kom helt ud.

Jeg gik lettere væk fra rummet, men stillede mig op ad den afskærmende væg en lille meter fra døråbningen og valgte bevidst, at lytte med til hans samtale. Hvad det var der præcist fik mig til at gøre det, havde jeg ikke rigtigt svar på, men noget kunne måske tyde på, at nu jeg vidste, at han og jeg var alene her på biblioteket, så havde jeg godt nok svært ved bare at smutte.

"Hvad sagde du?"

"Æg, smør, bacon, mælk, hakket oksekød og... Haha, ej baby - du ved jo godt, at du ikke har go...."

"Ej men..."

"Er du sikker? - Du ved godt hvad det betyder ikke og det er ligesom kun tirsdag, og..."

"..nej, jeg driller bare elskede - Selvfølgelig skal jeg nok købe det med hjem til dig - og hvad med Sean?"

Jeg sukkede skuffet. Noget sagde mig, at han var i et forhold. Var han mon gift, og hvem var Sean egentligt? Jeg nærmede mig døråbningen og så diskret og forsigtigt derind, hvor Justin stod henne ved et bord og tog notater, men jeg så hurtigt væk fra ham igen og lænede mig hurtigt op ad den afskærmende væg.

"Ja, altså jeg tænkte jo bare, at nu hans mor skulle have noget, så kan vi da ikke glemme ham også, vel?"

Jeg hørte hans lille grin, der for mig lød mere en himmelsk. Damn, for et dejligt grin han faktisk havde.

"Nej, det synes du selvfølgelig ikke... Jeg finder på noget..."

"Haha, ej bare rolig elskede - Jeg finder en lille bil eller noget til ham, og så vælger jeg at lytte til min åh-så-kloge kærest..."

"Ja, sorry forlovede, haha!"

"Rolig nu baby - Jeg køber ikke slik til ham - ikke før fredag, som du siger..."

"Og hvad sagde du?"

"Massageolie? -Til hvad do...."

"Arrh... Nu er jeg med... Mmh, min frække tøs..."

Hans tonefald blev en helt anden. Sådan et tonefald, der fik mig til at sukke sagligt over, hvor dejlig han lød, når han snakkede sådan. Desværre for mig, var det ikke mig han talte sådan til.

"Mmh... Skal du have pik i aften?", lød det lettere afdæmpende fra ham, men det var højt nok til at jeg kunne høre hans frække spørgsmål, der fik mine kinder til at blusse kraftigt op. Wow, jeg havde så sandelig ikke taget fejl af ham.

- Justin Drew Bieber, var jo virkelig fræk!

"Desværre ikke over for mig...", mumlede jeg så lavt for mig selv i et svagt suk, at det næsten kun kunne høres i mine egne tanker.

Jeg sukkede endnu en gang og valgte at gå væk fra Justin og arkivrummet, hvor jeg begav mig over mod retningen af min skuldertaske og bøger, mens jeg flygtigt så på mit smalle armbåndsur i guld, som jeg engang havde fået i 13 års fødselsdagsgave af mine forældre. Jeg kunne se, at den var ved at være kvart i fem, så måske jeg bare skulle pakke mine ting sammen og gå ud på parkeringen og vente på at Fred ville hente mig...

~

På en bænk langs skolestien et par meter fra parkeringspladsen, Beverly Hills High School, tirsdag d. 17/11-2015 kl 16:54

Jeg sad bare og stirrede ned på fortorvet og tænkte. Jeg vidste ikke om jeg måske havde begået en fejl med at gå så hurtigt til værks med hensyn til Justin. Nok var det gået op for mig, at han åbenbart var i et forhold, men stadigt mente jeg, at han gjorde sit bedste for at skjule hans reelle følelser over for mig, for jeg kunne nærmest læse hans hemmelighedsfulde tanker om ham og jeg, hver gang jeg fik øjenkontakt med ham. Måske, det bare var fordi, at han ikke ville risikere, at han og jeg måske blev opdaget, og andet kunne også være, at han nok behøvede mere tid og med mere varsomme skridt?

Måske ønskede han bare, at vi gik meget stille med dørene, og at han helst ikke ville vække for meget opsigt? Tja, han var jo også kun lige startet og måske havde jeg lidt ret i, at han helst ikke ville prøve på det store, før jeg blev ældre? - Jeg ville i alt fald vente på ham uanset hvad - Det var sikkert!

Lyden af det der meget vel kunne betegnes som et rullende skateboard, fik mig til at se op til højre for mig, hvor jeg sukkede irriteret over, at se lige netop Harry, komme trillende roligt hen mod mig. Jeg mente stadigt 110% at han var dum og irriterende, men ja, jeg kunne heller ikke lyve over for mig selv, at han virkelig var en lækker fyr, men ja... Virkelig dum!

Han standsede langsomt på brættet en halv meter fra mig og selv om jeg så lettere ned i jorden, så kunne jeg fornemme hans blik på mig.

"Hvorfor er du stadigt på skolen? - Vi havde jo fri for fem kvarter siden?"

Hans spørgsmål, fik mig til at kigge op på ham, hvor han sendte mig et smørret og nok ret flabet smil. Jeg fnøs svagt med hænderne hvilende afslappet mellen mine lår.

"Og hvorfor spørger du Harry? Du er jo selv på skolen?", svarede jeg med et fnys og så lettere ned i jorden igen, hvor jeg bemærkede at han trådte ned fra sit skateboard og vippede det op i luften med sin ene fod hvor ved han bar sit skateboard i den ene arm, hvorefter han åbenbart tillod sig at sætte sig ned ved siden af mig til venstre for mig, men jeg nægtede at værdige ham mit blik. Hvorfor han lige satte sig ved min side, forstod jeg virkelig ikke? Men ja, jeg blev vidst aldrig klog på Harry.

"Yup, men jeg kommer lige ovre fra skolens skaterbane af efter at have været sammen med gutterne... Men hvad laver du her?", spurgte han yderligere og satte nærmest et eftertryk på du. Jeg sukkede svagt og så endelig op på ham og smilede nærmest ikke, inden jeg så væk fra ham igen, for at stirre lige frem for mig, blot for at se om jeg kunne se Freds Mercedes ude fra vejen af, men den var slet ikke at se lige nu.

"Jeg var på biblioteket for at lave mine lektier - det er jeg hver tirsdag.", forklarede jeg med et opgivende suk, uden så meget som at se på Harry.

"Wow, du er virkelig en sær pige...", kom det med sarkasme i hans stemme, så jeg så svagt mod hans side, uden at se helt på ham. Ja, altså ud af min øjenkrog, ikke?

Jeg kunne fornemme, at han satte sig afslappet tilbage i bænken med sit ene ben bøjet, mens det hvilede over hans højre knæ.

"Lektier..", kom det yderligere i en lav dømmende tone fra ham, mens jeg stadigt sad og skulede svagt mod ham ud af min øjenkrog uden at se ordenligt på ham. Jeg kunne dårligt smile over hans dømmende ord.

"Har du virkelig ikke noget bedre at tage dig til, end lektier? - Hvad med dine veninder?"

Fuck, hvor kunne han dog knævre.. Kunne han ikke bare lære at tie stille?

"Er du blevet stum?", spurgte han yderligere, så jeg nu vendte mit irriteret blik direkte mod ham.

"Nej!", svarede jeg koldt og så væk fra ham igen.

"Okay..", lød det i et tørt overrasket grin fra ham, uden jeg så på ham.

"Vil du altid være så tør Emma? - Der er ikke noget at sige til, at d..."

"Hvad rager det dig?!", afbrød jeg ham olmt og så irriteret og fnysende på ham, så han grinede svagt akavet og rystede på hovedet.

"Har du aldrig lært, at du kommer længere med et smil?", grinede han tørt, så jeg så målløs på ham med en stor o-mund.

"Hvorfor lukker du alt det lort ud Harry? Du plejer ikke ikke, at tale med mig og nu sidder du pludseligt frivilligt ved siden af mig og knævrer løs? Hvad går dig af dig?", spurgte jeg svagt frustreret og meget irriteret. Harry smilede smørret og trak svagt på skuldrene og så let med et knejs med hovedet.

"Jeg prøver ligesom bare at skabe kontakt til dig, eftersom vi også skal kunne finde ud af at arbejde i gruppe sammen i biologi - Har du glemt det miss Rappenskralde?", forklarede han dorsk med et suk efter sig og rejste sig endelig med sit skateboard og tog sin rygsæk op på den ene skulder, hvor han smed sit skateboard ned på stien og trådte op og så flygtigt over skulderen mod mig.

"Vi ses Emma...", sagde han lavt med en skuffet tone i stemmen, hvorefter han så frem for sig og skatede væk fra mig med retningen ud fra skolens område.

Jeg så sukkende væk fra ham og bemærkede nu Freds Mercedes dreje ind mod parkeringspladsen, så jeg automatisk rejste mig fra bænken med et suk og tog min skuldertaske over skulderen.

- Jeg blev vidst aldrig klog på Harry...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...