Obsessed - På pause****

Emma Browning er en særpræget og intellektuel pige på 14 år, der går i high school i Beverly Hills. Hun elsker at begrave sig i bøger og mest af alt, er hun ikke særlig social anlagt når det kommer til stykket. Emma hører til den velhavende del af borgerne i Los Angeles. Hun har begge sine forældre plus en irriterende lillebror på 10 år - Alt i alt, så tyder familien til at være rimelig normal, men det er kun på overfladen, for bag lukkede døre har Emmas forældre alt for travlt med at gøre karriere, så Emma og hendes bror let bliver glemt i hverdagen. Emma flygter i sine bøger, indtil den dag Emma og hendes klasse får en ny engelsklærer - En ung lærer på 21 år, der er nyuddannet og klar til nye udfordringer. Emma begynder at få forestillinger om hende og ham - Forestillinger, der kun findes i hendes hoved. Det går op for hende, at hun elsker ham og kun ønsker ham, koste hvad det vil! *Justin er ikke kendt*

112Likes
177Kommentarer
164967Visninger
AA

19. En lille overraskelse.


Justins synsvinkel:

Lærerværelset, Beverly Hills High School, onsdag d. 18/11-2015 kl 15:17

Siden det skide møde i morges, så havde jeg følt det meste af dagen ret langtrukken. Jeg havde med vilje valgt at opføre mig som en skide teenagedreng og gjort alt for at undgå Emma. Jeg havde utroligt nok det end lød, bumpet ind i hende flere gange i dag - flere gange end normalt.

Om det var fordi hun villigt opsøgte mig og nærmest forfulgte mig, anede jeg ikke, men jeg mistænkte hende for det. De gange vi var rendt ind i hinanden, havde jeg med vilje virket fortravlet og undskyldt mig, for derefter at rende væk fra hende i en hastefart. Ja, det virkede fuldkommen latterligt, at jeg som voksen skulle opføre mig så fuldkommen idiotisk, men jeg kunne virkelig ikke overskue hende i øjeblikket. Lige i øjeblikket, havde jeg min indre kamp bare det med at skulle undervise hende. Mere kunne jeg seriøst ikke holde til.

Min krimi foran mig, var helt sikkert spændende, men ikke spændende nok til at rive mig væk fra tankerne på Emma Browning, og det gik mig virkelig på. Hendes lille snedige plan om ikke at indrømme den reelle sandhed over for miss Colette og mrs Emmerson, havde gået mig kraftigt på.

Siden Emma havde forladt mødelokalet i formiddags, så jeg var endt tilbage med miss Colette og mrs Emmerson, så havde jeg siddet og prøvet at forklare min uskyld og havde forklaret, at Emma altså spandt en løgn sammen, men de ville bare ikke tro på mig.

Deres sindssyge svar på min opførsel - "mente de", at jeg gik i en indre drømmeverden, om at pigerne på skolen helt sikkert fantaserede og forelskede sig i mig, fordi jeg sådan set var sådan en flot ung mand, som pigerne godt kunne have et godt øje til, og så mente mrs Emmerson 100%, at det var noget jeg selv gik og bildte mig ind, at Emma Browning skulle være forelsket i mig.

- Wow!

Jeg fattede virkelig ikke, at de seriøst valgte at tro mere på en 14 årig elev end en voksen og ansvarsfuld lærer? Ja, jeg var sgu chokeret over den gang mundævl! Så ja - Sagen var altså lukket!

Jeg sad nærmest for mig selv, eftersom de fleste var udenfor for at snakke, trække luft, drikke kaffe og ryge smøger, mens jeg bare havde valgt at fokusere på at læse lidt for mig selv i det lille sofaarrangement, som vi havde her på lærerværelset. Jeg sukkede og lænede mig lettere frem mod mit kaffekrus, for at tage en tår af min halvlunkne kaffe.

"Duk duk duk!"

Jeg så straks hen mod døren til lærerværelset, som blev roligt åbnet og med et bredt smil, stilte jeg min kaffe på det lille sofabord, da jeg opdagede Sean komme ilende hen mod mig og Jamilla lidt efter, hvor hun lukkede døren efter sig.

"Faaaar!", jublede Sean energisk og sprang straks op til mig i sofaen og omfavnede mig. Jeg omfavnede ham kærligt og kyssede ham let i håret.

"Sikke en overraskelse - Det havde jeg bestemt ikke regnet med..", sagde jeg roligt mens jeg rokkede let med ham i sofaen, og jeg så Jamilla komme gående roligt med et kærligt smil til mig. Hun placerede sin sorte dametaske på én af stolene omkring det store ovale bord, og kom derefter roligt hen til Sean og jeg, hvor hun bøjede sig lettere over mig, så vi fangede hinanden i et lille let kys.

"Ja, vi ville lige kigge forbi, inden vi smutter til Santa Monica..", svarede Jamilla roligt med et kærligt smil og satte sig på armlænet på sofaen til venstre for mig, så jeg fulgte hende med øjnene og nikkede med et forelsket smil, og lagde min venstre arm let om hendes lænd hvor jeg kærtegnede hende blidt på røven.

"Det er jeg glad for... I tager da også ret tidligt afsted så?", spurgte jeg svagt grinende. Jamilla nikkede med et lille fnis.

"I know, men nu hvor du ikke kom hjem som du ellers skulle i dag, så tænkte vi på at besøge dig en lille times tid her på skolen inden vi smutter hjem til mine forældre, for så kan vi nå at få en smule kvalitetstid sammen alligevel, og jeg har taget lidt hjemmebagt med hjemmefra, så vi kan hygge os lidt med det...", forklarede hun med et kærligt smil, så jeg nikkede lettet.

"Det er jeg virkelig glad for..", svarede jeg lykkeligt og klemte hende let på hendes balle uden på hendes lyseblå sari. Ja, når vi skulle være sammen med hendes familie, så klædte hun sig altid i sari, men på en afslappende måde, uden at give den fuld gas, som hun ellers gjorde ved de store familiefester. Hun var smuk i mine øjne uanset hvad.

"Far, ved du hvad?", fik Sean min opmærksomhed, så jeg så smilende ned på ham, mens han sad og pillede let med en knap i min hvide afslappede og åbentstående skjorte. Jeg trak på smilebåndet.

"Nej, hvad skat?", spurgte jeg roligt og ruskede ham i sekunder i hans strithår, så jeg måtte rette det igen. Kun fordi det var en vane for mig at ruske i hans lange hår, men han var jo lige blevet klippet i går og Jamilla havde sat hans hår så pænt i dag, at det ville være synd at ødelægge hans frisure, der tydeligvis havde fået voks i toppen, så det sad som det skulle. Sean grinede lidt på hans typiske måde, når han havde narrestreger for.

"Jeg kan cykle på to hjul!", jublede han nærmest, mens han strakte sig lettere med hans arme hvilende i nakken på ham. Jeg så glædeligt overrasket på ham.

"Hold da op! Så du kører ikke med støttehjul længere?", spurgte jeg glædeligt, så Sean rystede kraftigt på hovedet og jeg hørte et lille dejligt grin fra Jamilla ved min venstre side.

"Ja, han har åbenbart lært det i børnehaven, for han skulle vise mig det i dag, da vi var kommet hjem efter jeg havde hentet ham..", forklarede Jamilla ved min side, uden jeg veg mit stolte blik fra Sean, der sad og grinede som en lille fræk filur.

"Hold da op skat - Det er sgu flot af dig..", svarede jeg glædeligt og Sean så måbende på mig.

"Man må ikke sige sgu!", svarede han højt, så både Jamilla og jeg grinede lidt.

"Og nu sagde du det selv?", svarede jeg med et lille grin og prikkede blidt i brystet på ham, så Sean hurtigt tog sig til munden med begge hænder, så jeg ikke kunne lade være med at grine lidt.

"Men jo, du har ret supermand.. Jeg glemmer det sommetider og det må du undskylde..", svarede jeg med et alvorligt smil og nussede ham let på hans ryg i små strøg. Sean nikkede.

"Så kommer der flere penge i bandekassen!", grinede han smørret, så jeg nikkede med et lille grin.

"Ja, det har du ret i skat..", svarede jeg med et lille smil, og straks kravlede Sean ned fra mit skød, og gik direkte hen til Jamillas halvstore sorte dametaske, hvor han rodede i den. Ja, det var sikkert legetøj, som han rodede efter kunne jeg forestille mig. Jeg rykkede mig lidt i sofaen og klappede let på sofapuden ved min side, så Jamilla kunne sætte sig ned ved siden af mig.

Vi fandt hinandens hænder og flettede fingre med hinanden, mens vi så forelskede i hinandens øjne. Hun bed sig blidt i underlæben, så jeg slet ikke kunne stå for hendes dejlige læber, som jeg i flygtige sekunder så ned på inden jeg fandt hendes smukke blågrønne øjne igen.

"Du er så dejlig baby...", hviskede jeg nærmest så hun fnes lidt og kærtegnede mig blidt på min højre kind med hendes frie hånd.

"Min romantiske Justin...", fnes hun kærligt og jeg lænede mig en anelse mod hende, så hun automatisk lukkede øjnene og helt sikkert tog imod mig.

Det var som det dejligste fyrværkeri i min mave, hver evig eneste gang jeg smagte blidt på hendes dejlige fyldige læber. Jeg lod min tunge komme i spil med hendes og lagde min venstre hånd blidt om hendes hage, hvorefter jeg kørte min hånd blidt over hendes kæbe for til sidst at grave mine fingre ind i hendes tykke brune hår i nakken og derved holde fast i nakken på hende, så hun ikke smuttede fra mig.

"Adr.. Så kysser de igen..", hørte jeg Sean sige med en små-mopset tone i stemmen et sted i lokalet, så Jamilla og jeg ikke kunne lade være med at bryde ud i grin midt i kysset. Jeg vendte min grinende opmærksomhed hen mod Sean, der stod et par meter væk fra os og stod og så på os med en actionfigur i hver hånd.

"Jeg har jo ligesom savnet din mor, ikke superman?", forklarede jeg med et smørret smil og hørte et lille fnis fra Jamilla ved min side, hvor jeg kunne mærke, at hun hvilede sit hoved op ad min skulder. Sean så med et undrende blik på mig, så hans små bryn rynkede en anelse.

"Jamen, i ser jo hinanden hver dag?", svarede Sean med et svævende spørgsmål, så både Jamilla og jeg grinede lidt.

"Rigtigt nok knægt.", svarede jeg med et skævt smil, og valgte bevidst ikke at forklare yderligere, eftersom det ikke skulle gøres mere indviklet for Sean, end hvad godt var. Sean virkede dog stadigt en anelse uforstående over det, men trak derefter på skuldrene.

"Må jeg godt gå ud og lege på gangen?", spurgte Sean yderligere med hovedet på skrå.

"Det er jeg altså ikke så glad for skat..", svarede jeg roligt med tanken om, at han måske kunne formå at blive væk fra os på denne store skole. Sean så trist ned i gulvet.

"Ej skat.. Hvorfor skulle han ikke må det?", spurgte Jamilla ved min side, så jeg så på hende med et svagt smil og rystede svagt på hovedet.

"Jamen elskede, skolen er ret stor og vi kan ikke have, at han bliver væk fra os..", forklarede jeg roligt. Jamilla nikkede med et lille fnis og kyssede mig hurtigt på kinden.

"Vær nu ikke så omklamrende skat - selvfølgelig løber Sean da ikke væk fra os, vel..", forklarede hun roligt med et kærligt smil. Jeg sukkede tungt og nikkede.

"Alright, du har ret..", svarede jeg lavt, så hun smilede kærligt og gav mig et flygtigt kys på mine læber.

"Godt..", svarede hun med et kærligt smil og så derefter væk fra mig og hen på Sean.

"Du må¨godt lege ude på gangen, men du skal være i nærheden skat.", forklarede Jamilla bestemt med et lille skråsikkert smil.

"Okay mor - Yippiih!", jublede Sean, så jeg ikke kunne lade være med at trække lidt på smilebåndet over det og straks løb Sean ellevildt hen mod døren til lærerværelset, hvor døren i det samme gik op og han var åbenbart ved at støde frontalt ind i Denniz min kollega.

"Hey, hov hov! Jeg anede ikke at vores skoleelever voksede nedad her på skolen?!", grinede Denniz smørret, så Sean så grinende op på ham.

"Hahaha, du er skør!", grinede Sean og smuttede forbi Denniz og ud på den store skolegang, hvor Denniz kom helt ind med Evy efter ham.

Ja, som nævnt tidligere, så var alle skolens lærerer til stede, eftersom vi havde det lærermøde kl 17 i dag. Det var et ret idiotisk tidspunkt, men det kunne ikke være anderledes, eftersom nogle af lærererne stadigt underviste visse klasser, der ikke fik fri før 16:10 og andre først 17:00, så derfor havde rektor Morse valgt kl 17, så os lærerer, der ikke havde noget for, kunne sidde og krydre røv, rette elevopgaver, læse, studere eller noget helt andet, og lige der, var jeg sgu glad for, at Jamilla og Sean ville kigge forbi lidt.

Evy gik mod det lille te-køkken, som vi havde, hvor vi bryggede kaffe, te og havde sommetider medbragt madpakker med, når vi ikke gad kantinemaden, eller hvis vi i visse tilfælde havde sene eftermiddagsvagter på jobbet, og så ikke kunne spise med i kantinen - ja, så tog vi gerne medbragt mad med til senere på dagen.

Denniz satte sig ned på én af lænestolene, som var placeret over for Jamilla og jeg, og han smilede skævt mod os.

"Det er måske din kone Justin?", spurgte han med et skævt smil, så jeg nikkede og så forelsket på Jamilla i sekunder, inden jeg så hen på Denniz igen.

"Arh, vi er ikke gift endnu, men det kommer nok snart? - Men ja, det er min forlovede Jamilla, og så vores søn Sean, som du lige rendte ind i henne ved døren..", forklarede jeg med et stolt smil, så Denniz nikkede og rejste sig foroverbøjet, for at give Jamilla hånden.

"Mig en glæde - Jeg er Denniz, Justins kollega..", præsenterede han med et lille smil mod Jamilla, der glædeligt tog imod hans hånd med et fnis.

"Ja, det kunne jeg ligesom regne ud..", fnes Jamilla lidt.

- Det var faktisk rart at have min familie lidt hos mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...