Obsessed - På pause****

Emma Browning er en særpræget og intellektuel pige på 14 år, der går i high school i Beverly Hills. Hun elsker at begrave sig i bøger og mest af alt, er hun ikke særlig social anlagt når det kommer til stykket. Emma hører til den velhavende del af borgerne i Los Angeles. Hun har begge sine forældre plus en irriterende lillebror på 10 år - Alt i alt, så tyder familien til at være rimelig normal, men det er kun på overfladen, for bag lukkede døre har Emmas forældre alt for travlt med at gøre karriere, så Emma og hendes bror let bliver glemt i hverdagen. Emma flygter i sine bøger, indtil den dag Emma og hendes klasse får en ny engelsklærer - En ung lærer på 21 år, der er nyuddannet og klar til nye udfordringer. Emma begynder at få forestillinger om hende og ham - Forestillinger, der kun findes i hendes hoved. Det går op for hende, at hun elsker ham og kun ønsker ham, koste hvad det vil! *Justin er ikke kendt*

112Likes
177Kommentarer
164944Visninger
AA

27. "Dig?!"


Justins synsvinkel:

Soveværelset, Wilshire Blvd, S Oakhurst Dr, 23908, Beverly Hills, fredag d. 20/11-2015 kl 17:03

Jeg kløede mig opgivende i nakken, der stadig var fugtig efter mit bad her til aften. Jeg følte, at jeg stod og gloede mig blindt inde i det klædeskab, hvor mit tøj dominerede både hylderne og bøjlestangen, mens Jamilla havde sit tøj i den modsatte ende af klædeskabet. Modsat mig, så var hun allerede i tøjet og klar, men okay, hun havde også fortalt mig, at hun havde taget det yderst afslappende med karbad, fået ordnet negle ovre hos genboen, som hun åbenbart havde fået et godt venindeskab med og så havde hun bare taget den med ro med at lægge makeup og fundet passende tøj. Selv jeg havde tidligt fri i dag allerede kl 14:15, så jeg havde selvfølgelig hentet Sean fra vuggestuen i dag.

Jeg følte mig ærligt talt på herrens mark her, hvad angik valg af tøjet til aften. Altså, hvad jeg umiddelbart vidste af, så skulle vi ud og bowle, spise og more os og hvad tog man så på? Altså, det var jo ikke fordi jeg manglede tøj, men jeg kunne også mærke på det tøj, der var til overs på hylderne og på bøjlerne, at meget af det også var til vask. Jeg stod bare og rodede i bunkerne af tøjet og følte mig lidt rastløs.

Altså, jeg kunne da tage mine hullede og slidte jeans på og så én af mine fede grungetrøjer - Ja, måske den røde, sorte med Nirvana på? Men på den anden side, så vidste jeg heller ikke om det var for upassende at vise hele mit tatoverede sleeve for mine kollegaer på en første aften i byen sammen, nu hvor den trøje var ærmeløs. Jeg sukkede og kørte mine fingre opgivende igennem mit fugtige og rodede lange affarvet hår, så det helt sikkert så endnu mere rodet ud, men what ever! Jeg stod ligesom stadigt kun med mit sorte badehåndklæde bundet om hofterne på mig selv og var ikke det mindste kommet i tøjet overhovedet.

"Far?!"

"Ikke lige nu skat...", mumlede jeg med et frustreret suk, mens jeg tjekkede mine skjorter ud på skift, der hang på bøjlerne. Ja, dem brugte jeg jo helst til jobbet og når jeg skulle noget pænt, men hvad var en bowlingtur med kollegaer? Var det en mellemting eller hvad.

"Faaaar!", lød det gentagende fra Sean, uden jeg så på ham og var fuldkommen klar over, at han åbenbart var kommet ind i soveværelset til mig.

"Sean, ikke lige nu - Jeg skal have fundet mig noget tøj..", mumlede jeg igen, mens jeg sukkede tungt over blikket på mine skjorter.

"Jamen faaar! Min bi...i...i...i...l!", lød det tydeligvis med en irriteret og hoppende stemme fra Sean, så jeg endelig så mig over skulderen og opdagede Sean hoppende i Jamillas og min dobbeltseng, så jeg smilede opgivende og vendte mig omkring og gik hen til ham og greb straks fat om livet på ham.

"Skat, du ved godt, at du ikke må hoppe i sengen, det vil din mor ikke have ved du..", forklarede jeg med et roligt smil og fik ham til at sætte sig ned, hvor han så med et frækt og drilagtig smørret smil op på mig.

"Men det er sjooovt!", grinede han smørret, så jeg selv grinede svagt og satte mig ned på sengekanten ved siden af ham og ruskede ham flygtigt i hans strithår.

"Det ved jeg skat, men når nu mor siger det, ikke?", forklarede jeg med et skævt smil og trak ham ind til et kys på panden, hvorefter jeg så ned på ham og ruskede ham blidt om hans arm væk fra mig.

"Nå, så lad mig se den bil skat?", spurgte jeg roligt og straks rakte Sean mig en sort og hvid politibil, som han havde liggende ved siden af sig gemt i min dyne og straks så jeg, at den manglede et hjul, hvor jeg så med et svagt bid i underlæben.

"Så hvad vil du have jeg skal gøre med den skat?", spurgte jeg med et svagt smil, så Sean så trist op på mig.

"Den er i stykkeeer..", snøftede han svagt og lignede én der var tæt på at græde, hvor han gned sine øjne med hans ene bare underarm, eftersom han havde en grå t-shirt på i dag. Jeg smilede kærligt ned på ham og gned ham let på ryggen med en flad hånd.

"Rolig nu stump.. Det er jo bare legetøj - Du har jo så mange andre biler i forvejen, ikke?", forklarede jeg roligt, så Sean begyndte at græde svagt.

"Jamen, det er... nrrh.. min enes.. nrrh..te.. politibil...", hulkede han svagt, så jeg grinede sødt over det.

"Åh åh skat... kom her...", svarede jeg trøstende og straks kravlede Sean puttende op ad mig med hans små ben på hver side af mine ben oven på håndklædet, hvor jeg sad og vuggede frem og tilbage med ham, mens jeg trøstede ham med et lille kærligt smil, mens han bare græd stille. Utroligt, at et stykke legetøj, kunne vælte hele verdenen for en lille dreng? Men ja, sådan var det med Sean til tider. Så mange følelser, der havde det med at tage overhånd.

"Rolig nu skat...", trøstede jeg med et smørret smil og gav ham et kys på panden mens jeg vuggede lidt med ham.

"Skal vi købe en ny politibil til dig her i løbet ad weekenden?", spurgte jeg roligt med et lille smil, så han snøftede hårdt og gned sig under næsen med sin lille håndryg og så betuttet op på mig.

"Men hvornår er det weekend?", spurgte han snøftende, så jeg grinede svagt.

"Det er det i morgen, når du vågner skat..", svarede jeg roligt, så Sean så lykkeligt op på mig.

"Yay!", jublede han med armene i vejret, så jeg grinede lidt.

"Må far få et kys?", spurgte jeg med et kærligt smil, så Sean nikkede kraftigt og spidsede kysselæber op mod mig, som jeg tog imod med et gensidigt trutkys, hvor efter han rejste sig på benene og omfavnede min nakke med et ordenligt knus, så jeg gnubbede ham svagt grinende på hans lille varme ryg og kyssede ham på nakken.

"Godt skat... kan du fise ind og lege videre, mens jeg finder noget tøj, at tage på?", spurgte jeg roligt, så Sean slap min nakke og så med et grin på mig.

"Ja far...", svarede han sødt og kravlede hurtigt ned fra mit skød og sengen, hvor jeg betragtede ham med et smil, da han løb trampende i gulvet ud af soveværelset og formentligt mod sit eget værelse.

Jeg sukkede svagt og rejste mig fra sengen og gik hen til klædeskabet for at rode videre efter noget tøj, men stadigt blev jeg lettere irriteret over at det kunne være så besværligt at finde noget så enkelt som tøj. Hvorfor var det sådan for mig og sjældent for Jamilla?

"Baby?!", råbte jeg, uden så meget som at flytte blikket fra mine tøjhylder, men der kom intet svar, så jeg gik ud fra, at hun ikke lige hørte mig, så jeg begav mig ud på gangen og gik hen til gelænderet, der afskærmede for trappen ned.

"Jamilla?!", kaldte jeg igen, hvor jeg så ned og ventede på, at hun ville stikke sit hoved frem nede for enden af trappen.

"Ikke nu Justin, jeg taler lige med barnepigen - Du må lige vente!", hørte jeg hendes svar igen, som måske kunne stamme fra stuen af eller køkkenet måske. Jeg sukkede og himlede irriteret med øjnene og så i loftet.

"Hvad er der far?", lød det pludseligt fra Sean, der stod og så spørgende på mig ovre fra dørkarmen til hans værelse, hvor han stod med en grøn kålormbamse i sin ene hånd, så jeg så med et skævt smil hen på ham og gik med drillende skridt og foroverbøjet mod ham.

"Du skal hjælpe far!", udbrød jeg på en fjollet måde og greb uf efter ham og svang ham op i luften på tværs, så han tabte sin kålorm og jeg truttede hans mave, fordi hans t-shirt var gledet lidt op, så han skreg op i et skingert hvin og grinede. Jeg vendte ham rigtigt og lod ham sidde på hoften af  mig og så ham, hvor hans søde grin var falmet en smule.

"Kan du hjælpe far med at finde noget tøj?", spurgte jeg med et skævt smil, så Sean nikkede kraftigt og jeg smilede stolt af ham og begav med ham og jeg ind i soveværelset igen, hvor jeg stillede mig med Sean foran det åbne tøjskab.

"Nå stump... Hvilke bukser skal jeg have på?", spurgte jeg med et skævt smil, så Sean bare lod sin venstre hånd daske mod et par sammenfoldet gyldensandfarvet baggybukser, så jeg så med et overrasket smil ned på ham.

"Skal far have dem på?", spurgte jeg med et smil, Sean nikkede kraftigt, så jeg kyssede ham på panden og satte ham ned på gulvet og så ned på ham.

"Tak stump, så ved jeg hvilken stil jeg skal gå efter..", smilede jeg stolt og bukkede mig lettere over ham.

"High five!", sagde jeg og rakte min flade hånd i luften foran ham, så han selv klaskede alle sine kræfter mod min, hvorefter han løb ud af soveværelset igen. Jeg rystede svagt grinende på hovedet og vendte  mit blik mod tøjet og trak mine valgte baggy bukser ud og foldede dem ud og lagde dem op ad maven på mig og så ned ad dem hvor de flugtede mine ben, så jeg lige kunne få en forestilling om hvad jeg kunne sammensætte med bukserne.

Jeg kastede bukserne over på sengen hvorefter jeg tænkte på, at tage en pæn hvid stor t-shirt på til og kastede den samme vej hen på bukserne på sengen. Jeg bed mig tænkende i underlæben og gned mig lettere på hagen, mens jeg funderede om jeg kunne tage noget ud over t-shirten.

"Hvad var det du ville skat?", overraskede Jamilla mig pludseligt i værelset, så jeg så med et kærligt smil hen på hende og hintede hende hen mod mig, så hun kom hen til mig. Jeg lagde mine arme om hende bagfra, mens hun stod med ryggen til mig. Hun så hamrende dejlig ud med hendes knælange lavendelfarvet kjole med små påsyet blomster på langs kjolekanten. Kjolen fremhævede hendes dejlige bryster og gav et lille pikant kig ned til hendes fyldige kavalergang, som jeg havde rigelig med udsigt til, fordi hun ikke var så høj og det var til trods for, at hun havde nogle hvide halvhøje sandaler på til.

"Kan du ikke finde noget tøj at tage på, siden jeg skal finde min mand rendende rundt i kun badehåndklæde?", fnes hun, mens hun så mod mit tøj i skabet. Jeg så bare forelsket ned på hendes smukke profil og kærtegnede hende på hendes runde mave uden på hendes fine kjole og begyndte at kysse hende med små hede kys på hendes nakke og hals.

"Måske, vi bare skulle blive hjemme og elske natten lang?", hviskede jeg tændt ved hendes øre, så hun fnes og trak sig ud af mine arme.

"Ej Justin, nu må vi lige tænke klart her..", fnes hun og så flygtigt op på mig med et dejligt smil, så hendes smukke perlerække af tænder viste sig, hvorefter hun så hen på sengen og atter på mig igen.

"Nå, du har fundet noget tøj?", fnes hun og stilte sig med fronten til mig og kærtegnede mig flygtigt på min kind og trak mig ned i et lille flygtigt læbekys.

"Ja, Sean hjalp mig med bukserne, og så tænkte jeg en hvid t-shirt, men det er som om det ikke virker nok?", svarede jeg med et skævt smil, så Jamilla nikkede med et tænksomt blik og bid i hendes smukke læbe. Hun gik forbi mig og hen til sengen, hvor hun løftede bukserne i luften frem for sig og så på dem.

"Det er jo de berømte baggy bukser skat...", fnes hun, så jeg grinede lidt og satte mig ned på sengen og så op på hende. Hun lagde bukserne på sengen og smilede skævt og gik hen til tøjskabet og begyndte at rykke mellem mine hættetrøjer med lynlåse, der hang inderst mod midten i skabet, der hang på bøjlerne, hvor hun pludseligt hev en hættetrøje ned fra en bøjle, der havde omtrent samme farve som baggy bukserne, hvor hun smed den med et smil hen til mig på sengen.

"Voila! Og prikken over i'et...", mumlede hun med en løftet pegefinger og gik hen til vores store kommode i værelset, hvor hun trak næstøverste skuffe ud, som jeg vidste var én af mine skuffer, hvor hun stod og rodede i den på en koncentreret måde, hvor hun pludseligt fandt en lysebrun beanie frem og viftede med den med et smørret smil og gik hen til mig og lænede sig frem mod mig på en forførende måde, mens hun hvilede sine hænder på mine nøgne skuldre og gav mig et dejligt kort og blidt tungekys, hvorefter hun slap mine læber, så jeg så med et forelsket smil ind i hendes smukke brune øjne.

"Du bliver min bad boy i aften...", sagde hun med en lav forførende stemme, så jeg grinede lidt over hende og betragtede hende gå ud af soveværelset. Så var det bare sokker, boksershorts og sko der manglede, og det skulle jeg vidst nok kunne klare..

~

Gangen, Wilshire Blvd, S Oakhurst Dr, 23908, Beverly Hills, fredag d. 20/11-2015 kl 17:42

Jeg kunne høre stemmer nedefra, da jeg begav mig fuldt påklædt ned ad trapperne. Mit afslappede bad boy look, hvis man skulle høre det fra Jamilla, var blevet fuldendt med et par grå og hvide vans med hvide såler og de gav ligesom stilen en mere afslappet look, men samtidigt pænt. Mine tattoos blev ikke afsløret voldsomt og skete det, at jeg ville smide min hættetrøje senere på aften, så havde jeg stadigt min hvide store t-skirt, der gik godt ned over overarmene. Ja, tænk at jeg kunne spekulere så meget over min tøjstil, som en repræsentabel skolelærer og kollega?

Jeg nåede ned for enden af trappen og gispede målløs over, at jeg nu kunne høre stemmerne,  hvor de alle var glade, men en pigestemme skilte sig ud mellem Seans søde lille drengestemme og Jamillas søde grin inde fra stuen af. Jeg gik med varsomme skridt mod stuen og trådte ind og min bange anelse blev vækket til virkelighed.

- Det var hende - Emma Browning!

Hun sad og hyggede med Sean i sofaen, hvor de tegnede begge to ved sofabordet, mens Jamilla sad i lænestolen over for og betragtede dem begge med små grin over deres tegninger. Jamilla opdagede mig dog stående henne ved dørkarmen, hvor hun smilede og vinkede mig hen.

"Der var du jo skat! Kom og hils på vores barnepige Emma Browning!", fnes hun og straks bemærkede jeg Emmas opmærksomme blik på mig, hvor hun smilede på en måde, som jeg ikke havde oplevet før, som om at... ja... hun virkede normal med hendes smil? Hvad pokker foregik her?

Jeg gik med varsomme skridt hen til Jamilla, der rejste sig fra lænestolen og Emma gjorde det samme, hvorefter hun gik roligt omkring sofabordet med et smil, hvor hun standsede op foran Jamilla og jeg. Jeg prøvede at læse Emma af, men det var godt nok svært.

"Ja, jeg kender godt deres forlovede miss Barash - Mr Bieber er min skolelærer, men jeg vidste ikke, at han var forlovet med dem?", fnes Emma på en helt uskyldig facon, så jeg gloede mistænkeligt og mærkeligt på hende, mens Emma bare stod med blikket på Jamilla, der grinede lidt over Emmas bemærkning.

"Gud, hvor morsomt! Jamen, der kan man bare se - Verden er da lille.", grinede Jamilla, hvor Emma nikkede med et lille fnis og så på skift mellem Jamilla og jeg.

Helt seriøst, så følte jeg mig på bar bund og jeg vidste slet ikke om jeg overhovedet skulle tro på, at Emma prøvede at forbedre sig.

"Er det ikke skat?", tilføjede Jamilla, så hun rev mig ud af min øjebliks dagdrøm.

"Jo...", mumlede jeg mistroisk, uden at jeg overhovedet så på Jamilla, og kunne bare ikke holde mit mistroiske blik fra Emma, der vidst lod sig bemærke af mit skarpe blik på hende. Emma fnes bare og nikkede kort til mig, hvorefter hun brød hendes blik fra mig og så på Jamilla, som om Emma ikke fattede en skid, at jeg følte mig truet over, at hun skulle opholde sig i mit hjem og passe min søn! Sig mig, hvad fanden foregik i det pigebarns hoved?

"Jeg er sikker på at Sean og jeg nok skal få det hyggeligt sammen i aften..", fnes Emma, mens jeg bare ikke kunne holde mit mistroiske blik fra hende, selv om hun ikke så på mig.

"Det er jeg også sikker på Emma - Det virker til at Sean og dig allerede har en god ke..."

"Hvad siger dine forældre til det her?!", afbrød jeg Jamilla, mens jeg stadigt stod og så mistroisk på Emma. Emma så med et svagt smil hen på mig.

"Det er helt i orden for dem - Det er jo trods alt ikke første gang jeg passer børn.", svarede Emma bestemt med et skævt smil.

"Ikke det?!", spurgte jeg lettere olmt, så jeg mærkede et puf på min højre arm.

"Justin, dine manér!", afbrød Jamilla med et sarkastisk grin, så jeg så skulende ned på Emma, der bed sig i underlæben. Jeg valgte at gå hen til Sean, der stod ved sofabordet og malede i hans malerbog.

"Du må undskylde min forlovede, han er lidt stresset for tiden.."

"Årh, det går nok miss Barash - Jeg var godt klar over, at mr Bieber har det med at stresse... De skulle bare se ham i skolen - Han knokler virkelig for os elever, så det er okay for mig - Jeg klarer den.."

"Årh, det er jeg glad for at høre Emma, for Justin er normalt ikke sådan.."

Jeg kunne brække mig over den facade som Emma stod og holdte. Ja, jeg var næsten sikker på, at hun havde et eller andet for, men hvad, var jeg ikke sikker på endnu.

- Hun kunne lige vove på, at gøre Sean fortræd mens Jamilla og jeg var væk...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...