Obsessed - På pause****

Emma Browning er en særpræget og intellektuel pige på 14 år, der går i high school i Beverly Hills. Hun elsker at begrave sig i bøger og mest af alt, er hun ikke særlig social anlagt når det kommer til stykket. Emma hører til den velhavende del af borgerne i Los Angeles. Hun har begge sine forældre plus en irriterende lillebror på 10 år - Alt i alt, så tyder familien til at være rimelig normal, men det er kun på overfladen, for bag lukkede døre har Emmas forældre alt for travlt med at gøre karriere, så Emma og hendes bror let bliver glemt i hverdagen. Emma flygter i sine bøger, indtil den dag Emma og hendes klasse får en ny engelsklærer - En ung lærer på 21 år, der er nyuddannet og klar til nye udfordringer. Emma begynder at få forestillinger om hende og ham - Forestillinger, der kun findes i hendes hoved. Det går op for hende, at hun elsker ham og kun ønsker ham, koste hvad det vil! *Justin er ikke kendt*

112Likes
177Kommentarer
164896Visninger
AA

31. Brændte vafler!


Justins synsvinkel:
I soveværelset, Bieber og Barash's hjem, Wilshire Blvd, S Oakhurst Dr, 23908, Beverly Hills, lørdag d. 21/11-2015 kl 10:51

"Brendan.. Brennan.. Brown.. Browning..", mumlede jeg mens jeg langsomt sad og førte min pegefinger ned ad alle navnene på siden, på alle de telefonnumre her var. Der var faktisk en hel del, der hed Browning, når man specielt tænkte på, at man ikke stødte på det efternavn særligt ofte.

Dog, gjorde det dog lidt nemmere, at finde det rigtige efternavn, alt efter jeg jo havde besøgt Emmas adresse før. Jeg mente bare, at det var vigtigt, at Emmas forældre blev informeret om, at Emma ikke var forsvundet, men blot havde overnattet hos mig og min familie.

En hånd kærtegnede mig pludseligt på min hofte tæt ved min venstre balle, så jeg smilede svagt over det og så mig over skulderen, hvor jeg opdagede Jamilla lå og kiggede lettere træt op på mig.

"Hvad laver du?", spurgte hun med en lav morgenhæs stemme. Jeg smilede svagt.

"Jeg bliver nød til at kontakte Emmas forældre og forsikre dem om, at Emma altså er i trygge hænder...", forklarede jeg roligt, så Jamilla sukkede svagt og lagde hendes underarm hvilende over hendes øjne, hvor ved hun smaskede en smule. Øjensynligt, fordi hun havde tørhed i sin mund.

"Hvad med om Emma selv ringede fra sin egen mobil?", mumlede Jamilla, mens hun virkede til at falde godt til ro med armen over hendes øjne alt efter hendes ret rolige vejrtrækning at bedømme. Jeg smilede skævt, selv om Jamilla slet ikke så op mod mig, hvor ved jeg lænede mig lettere hen mod hende og nussede hendes underarm, som hun havde over øjnene, hvorefter jeg fjernede mig fra hende igen og vendte atter blikket ned i telefonbogen, som jeg havde liggende åben ovenpå mine lår.

"Det kunne hun selvfølgelig godt baby, men Emma ville nok ikke kunne berolige hendes forældre på sådan en måde, som jeg nok kan, og desuden er Emmas mobil løbet tør for strøm, så jeg tænkte, at det nok ville virke mere troværdigt, at jeg som voksen taler lidt med hendes forældre i stedet...", forklarede jeg lavt, hvortil jeg vidst fandt det rette telefonnummer på en Maxwell P. R. Browning, som hovedsagligt havde samme tilsvarende adresse, som den Emma havde påstået, som hun boede på.

"Åh ja.. Du har nok ret...", lød det i et nærmest opgivende suk fra Jamilla bag mig i sengen, så jeg ikke kunne lade være med at smile lidt over det, hvor ved jeg rakte ud efter min iPhone, der lå og ladede op på mit sengebord, og hvor jeg tastede telefonnummeret ind og lagde min iPhone til mit venstre øre.

"Duut.. duut.. Hos Browning, det er Max..", lød det rømmende fra en dyb herrestemme, så jeg smilede svagt og nikkede lidt.

"Dav mr Browning, de taler med Justin Bieber - Jeg ringer på vegne af deres datter Em..."

"Du godeste! Er hun i god behold?!", lød det med en afbrydende chokerende stemme fra Max, så jeg nikkede med et lille smil.

"Ja, deres datter er i god behold.. Hun har sovet hos mig og min familie i nat, da ingen af jer var hjemme på adressen i går aftes, da jeg kørte hende hjem.."

"Jamen, hvem er de mr Bieber?" Jeg smilede svagt og fugtede mine læber lidt.

"Jeg er deres datters skolelærer.. Emma passede min søn i går, da min forlovede og jeg skulle i byen med nogle kollegaer i aftes.. Emma indrømmede, at hun faktisk ikke havde givet jer besked om, at hun skulle babysitte, da hun var bange for at få et nej af dem og deres kone... Jeg beklager virkelig den ulejlighed mr Browning, men Emma indrømmede først sin hemmelighed over for mig, da jeg havde kørt hende hjem til jeres adresse.. Jeg indrømmer selv, at det chokerede mig en del, og jeg forsikrede hende også om, at dem og deres kone må være ret bekymret, og..."

"Ja, det tør siges! Både vores chauffør, min kone og jeg kørte mange km rundt omkring i byen i aftes for at lede efter hende, eftersom vi desværre ikke kunne melde hendes forsvinden over for politiet, da de har den dumme regel, at der først skal gå 24 timer... nå men, det er virkelig lettende, at høre, at vores datter er i god behold hos dem.. Har de en adresse, så jeg kan hente hende?", afbrød Max mig i en køre. Det var tydeligt at høre på, at han var langt mere lettet i stemmen nu end før. Jeg smilede svagt.

"Det behøves ikke mr Browning.. Jeg havde lovet deres datter, at hun kunne blive og spise morgenmad hos os, derefter skal jeg nok sørge for at køre hende hjem, og så tænkte jeg om vi evt kunne få tid til en lille samtale, da jeg er lidt bekymret for hende - ville det passe dem mr Browning?", forklarede jeg roligt og bed mig spændt i underlæben og hørte et svagt suk fra ham i den anden ende.

"Nårh ja, det må vi nok kunne sætte lidt tid af til mr Bieber.. Hvornår regner de med at komme med vores datter?"

"Vi er kun lige vågnet her hjemme, eftersom vi alle kom ret sent i seng, så nok om et par timer vil jeg tro?", svarede jeg med et roligt smil.

"Javel, jeg giver min kone besked.. Så ses vi mr Bieber.."

"Ja mr Browning.. Hey.."

"Farvel.. klik!"

Jeg fugtede mine læber, mens jeg så ned på min iPhone i min venstre hånd, hvor jeg satte låsen til på og kunne i det samme mærke et lille ryk i dobbeltsengen, så Jamilla uden tvivl havde rejst sig fra sengen, og jeg havde ret, eftersom hun dukkede op uden for min venstre synsvinkel, hvor hun fortsatte hen til vores klædeskab og stod med ryggen til mig, som nøgen og smuk gravid, som Gud havde skabt hende, så jeg trods alt ikke kunne lade være med at sidde og nyde synet af hende.

"Gider du begynde på vaflerne dernede, så smutter jeg lige i bad først?", spurgte hun med ryggen til, mens jeg kunne se, at hun fandt noget tøj frem til sig selv, som hun stablede i sine arme. Jeg sad bare og betragtede hendes guddommelige smukke nøgne krop, uden at svare. Ja, jeg var sgu betaget af hende!

Hun vendte sit ansigt bagud mod mig og så med et spørgende smil på mig.

"Justin, hørte du, hvad jeg sagde?", spurgte hun roligt, så jeg blot nikkede med et lille skævt smil.

"Jo jo.. skal nok..", mumlede jeg med et forelsket blik på hende, så hun smilede med et særligt blik på mig.

"Aha! Jeg kender det blik du har der skat...", fnes hun, hvor ved hun gik de få skridt hen til mig og bøjede sig lettere over mig og fangede mig i et lille hurtigt kys, hvorefter hun fjernede sig med et lille smil, og smuttede derefter ud af soveværelset, med uden omtanke for, at hun valsede nøgen gennem gangen mod badeværelset i fare for at blive set, men hva'... Der var jo kun Sean og jeg, eftersom jeg ikke gik ud fra, at Emma gik og luskede rundt heroppe, eftersom vi havde sagt, at hun bare kunne benytte gæstetoilettet neden under.

Jeg sukkede og gned mig træt i de inderste øjenkroge med min tommel og pegefinger og fjernede derefter den åbne telefonbog fra mine lår og smed den blot på sengebordet, hvorefter jeg rejste mig, for derefter at bukke mig ned efter mine boksershorts fra i går, som lå på gulvet ikke langt fra sengen, som jeg valgte at tage på, eftersom jeg skulle i bad efter morgenmaden, når Jamilla engang kom ned i køkkenet til mig. Jeg gik hen til klædeskabet og greb bare ud efter noget random til overkroppen, som jeg tog på, hvor det viste sig at være en grå tanktop. Mere gad jeg ikke tage på, eftersom det bare lige skulle dække kroppen lidt. Håret gad jeg heller ikke tænke på og kørte bare en hånd gennem det, selvom det nok ikke hjalp ret meget, fordi mit hår var ret filtret.

Jeg gik roligt ud af soveværelset og ville lige tjekke om Sean var vågnet, så jeg tøvede ikke med at begive mig hen til hans værelse, hvor døren der ind til stadig var lukket. Jeg kunne høre Jamillas sang ude fra badeværelset af, selv om døren var lukket. Ja, hun elskede bare at synge, når hun var i bad - sådan kendte jeg hende bedst. Med et smil på læben, trak jeg roligt ned i dørhåndtaget ind til Seans værelse, og åbnede døren langsomt, mens jeg stak hovedet ind og så hen mod hans seng.

Jeg grinede svagt over, at se ham ligge på ryggen i sengen, mens han lå med strakte arme og legede med et par små dinosaurer, som han lå og bankede mod hinanden, mens han lå og sagde små prustende lyde, og lavede små skærende ansigter. Ja, der mindede han nok meget om sin far som lille, måtte jeg indrømme. Ja, han virkede slet ikke til at have opfattet mig.

Jeg åbnede døren helt op og lænede mig op ad dørkarmen med mine arme over kors, mens jeg så hen på ham og endelig opdagede han mig med et stort glædessmil.

"Faaar!", jublede han glad og rullede nærmest ud af sin juniorseng og fik lige et øjebliks overbalance ned på gulvet, men fik sig rejst hurtigt fra sit ret rodede gulv af legetøj, som han øjensynligt havde rodet i her til morgen, for legetøjet havde bestemt ikke ligget der i aftes, da han var blevet puttet.

"Hvad så stump? Skal du med ned og have vafler?", spurgte jeg med et skævt smil og ruskede ham let i håret, da han var kommet hen til mig.

Han omfavnede mine nøgne ben med armene omkring hvert ben og så lige op på mig, "Jaaa!", svarede han med hans søde lille grin. Jeg smilede smørret ned til ham og ruskede ham igen i hans totalt uglede morgenhår, der strittede i alle sider.

"Godt, så slip fars ben...", grinede jeg lidt, hvorefter han slap mig og lige hvor jeg skulle til at vende mig mod retningen til hen mod trappen, så kom det slet ikke bag på mig, da Sean straks satte sig ned på gulvet med et ben udstrakt på hver side at mit venstre ben på min fod og lukkede sine små arme omkring mit ben, så jeg straks vidste hvad han ville nu.

Han skreg op af grin, mens jeg slæbte mit venstre ben nærmest vraltende og haltende hen ad gulvet, mens han sad som omklamrende om mit ben. Jeg kunne ikke lade være med at grine selv over det. Men ja, Sean var sgu min spillopmager.

"Hahaha far, det er sjoovt!", grinede han af fryd, mens jeg lavede overdrevet prustende lyde, mens jeg slæbte mit ben efter mig med Sean omkring det hen mod trappen. Ja, jeg overdrev lidt med mine hårde prustende lyde, så det skulle virke som om, at han vejede et halvt ton, hvad han selvfølgelig ikke gjorde.

"Main, du er jo tung! Du vejer som en helt elefant!", prustede jeg med en overdreven stemme, så Sean bare hvinede af fryd, mens jeg slæbte mit ben og Sean videre hen mod trappen.

"Haha far, du er så skøøør!", grinede han han højt, mens jeg så grinende ned på ham.

"Nå, det synes du skat?", smilede jeg smørret og så op, for at orientere mig om trappen, men blev i stedet mødt af et par smilende blå øjne,  hvor hun stod tre trin ned ad trappen og betragtede os med et fnis bag gelænderet.


"Undskyld, men jeg kunne høre Seans høje grin, og så trak nysgerrigheden sådan lidt i mig..", fnes Emma lettere forlegen, så Sean straks så bagud og opdagede Emma, hvor han straks slap mit ben og rejste sig for at løbe de få skridt hen til begyndelsen af trappen.

"Emmaaa!", jublede han op og hvor hun blev overrasket af Sean, der nærmest kastede sig ned  mod hendes spinkle arme, til trods for, at hun stod nogle trin nede men hun nåede trods alt at gribe ham. Jeg nikkede med et lille smil ned til hende, da jeg besluttede mig for at følge trop ned ad trappen.

"Det er helt okay...", svarede jeg lavt, så hun selv nikkede med et lille smil og tog imod Seans lille hånd, hvor de gik roligt ned ad trappen foran mig, mens Emma holdte fast i gelænderet for dem...

~


Emmas synsvinkel:

I køkkenet, Bieber og Barash's hjem, Wilshire Blvd, S Oakhurst Dr, 23908, Beverly Hills, lørdag d. 21/11-2015 kl 11:41

"Skal du prøve skat?", lød det i en meget kærlig tone fra Justin, der stod og så nærmest forelsket ned på Sean, der stod på en spisestuestol og lænede sig op ad køkkenbordet, mens han betragtede sin far stå og bage vafler, til trods for at Sean lænede sine små hænder oven på små dejklatter på køkkenbordet.

Jeg kunne ikke lade være med at sidde og betragte de to med et varmt smil. Fuck, hvor var de bare søde og se på. Jeg elskede det faktum, at jeg stadigt sad i natkjole med morgenhår og Sean var klistret i dej, fordi han havde stået og slikkede dej fra fingrene, som havde ramt køkkenbordet, mens han stadigt var i sin søde drengepyjamas og strittende morgenhår, mens Justin...

"Åh gud Justin... Du er bare så sexet!", tænkte jeg med et bid i underlæben og kunne ikke lade være med at nyde synet af ham. Hvide stramme boksershorts, der tydeligt afslørede, at han havde en god størrelse - you know what I mean? - og så kun i en løs grå tanktop, der afslørede flere af hans tattoos, som han havde på brystet og skuldrene. Dem, som man normalt ikke så i skolen og ja... Hans hår... hans guddommelige lækre viltre og uglede morgenhår, der kun gav mig ordet sex i hovedet! Han var virkelig sex og en sexet, smuk og kærlig far, der tydeligvis knuselskede sin søn.

Jeg fugtede mine læber, mens jeg sad lænende op ad min højre hånd, der støttede siden af min hoved, mens jeg hvilede min albue ned i køkkenbordet, mens jeg bare betragtede Justin og Sean drømmende - mest Justin.

"Åh Justin... Kunne jeg, så ville jeg overfalde dig med kys nu...", tænkte jeg med et bid i underlæben.

Hans blændende smil, der stod og betragtede ned på Sean, der stod med vaffeltangen, for at vende vaflen på det store vaffeljern, satte sig fast på min nethinde.

"Åh gud de smil..", tænkte jeg med et drømmende smil på ham.

"Bliver de ikke flotte far?", brød Sean pludseligt ind i mine tanker, mens han så som stolt op mod Justin, så Justin nikkede og kom med det fantastiske dejlige lille grin han havde.

"Jo skat, du er dygtig...", svarede Justin med et sødt smil, hvor Sean slap vaffeltangen på køkkenbordet og var så fræk at stikke sin hånd lettere ned i dejskålen, for derefter at slikke sine fingre fri for dej.

"Din børste! Har jeg ikke sagt, at du skal lade dejen være?", smågrinede Justin, hvor han greb fat om Seans hofter bag fra og løftede ham ned på gulvet, mens Sean skreg op af grin, så jeg ikke kunne lade være med at fnise selv over hvor fræk Sean var i øjeblikket.

"Jamen, det smager gooodt!", grinede Sean højt med ryggen til, mens Justin stod foroverbøjet over Sean på gulvet med ryggen til, så jeg var ved at tabe kæben over Justins lækre røv, der struttede mod min retning, og lad mig sige det sådan; Justins røv, var slet ikke dårlig. Jeg kunne have lyst til at bide i den - så indbydende så den ud.

"Yum!", tænkte jeg med et drømmende bid i underlæben, hvorefter Justin rettede sig op igen fra Sean, hvor han øjensynligt havde skubbet Seans pyjamasærmer op.

"Ud og vaske hænder på toilettet din bissebørste!", kommanderede Justin med et lille grin, så Sean straks stak i løb ud af køkkenet mod retningen af gæstetoilettet i gangen.

Justin hyggegrinede lidt med blikket mod Sean, som til sidst forsvandt helt ude af syne, hvorefter han så grinende hen på mig.

"Han er sgu så fræk det lille lømmel..", grinede Justin smørret, men blev hurtigt alvorlig, mens jeg smilede kærligt. Ja, jeg kunne ikke andet. For hold da kæft Justin var dejlig, som han stod der.

"Hvad er der?", spurgte han ret alvorligt og spændte kæben en anelse. Jeg fnes lettere forlegent og rettede mig op fra min hvilende tilstand og sad nu ret op på den høje barstol for enden af køkkenbordet og rystede lettere på hovedet og smilede svagt.

"Der er ikke noget...", svarede jeg lavt, mens Justin stod med armene over kors i flere sekunder og bare så ret alvorligt hen på mig.



"Du ser så underligt på mig Emma?", sagde han i en alvorlig tone og så stadigt som nervøst hen på mig, så jeg smilede svagt og rystede lettere forlegent på hovedet.

"Der er ikke noget Justin..", forsikrede jeg ham om, da jeg ikke ønskede, at han skulle begynde at føle sig usikker over for mig.

Ja, jeg mente ikke, at jeg allerede skulle begynde at ødelægge mine planer allerede nu. Justin følte sig tydeligvis ikke helt sikker på sig selv endnu, og jeg ville som sagt give det lidt tid, så han nok skulle komme til at sande med tiden, hvor rigtige vi to var for hinanden. Så min plan var; venskab først.. dernæst... you know!

Justin bed sig et øjeblik i underlæben stadigt med armene i en forlegen stilling med armene over kors, "Er du helt sikker Emma?", spurgte han yderligere og slappede endelig af i sine arme, hvorefter han kørte sin venstre hånd gennem sit lange blonde og viltre hår. Jeg nikkede med et venligt smil.

"Der er ikke noget Justin.. Jeg synes bare Sean er en lømmel, så jeg kunne ikke lade være med at more mig over jeres sjove øjeblik..", forsikrede jeg Justin, så han så med et svagt skulende blik mod mig og nikkede derefter mens han i sekunder fugtede hans uimodståelige læber.

"Alright...", mumlede han og så væk fra mig, for at koncentrere sig om vaflerne, som han begyndte, at lave flere af af den rest dej, der var tilbage i dejskålen.

Han så som fuldstændig koncentreret ned på det han gjorde, men jeg kunne godt se det... Han tænkte, så det knagede... Jeg smilede roligt mod ham, selv om han ikke så på andet end de vafler, som han stod og vendte på vaffeljernet.

"Justin?", spurgte jeg lavt, men han stod bare og ordnede vaflerne med et dybt koncentreret blik nede på vaflerne.

"Justin, er der noget galt?", spurgte jeg selv med et lille smil, så han sukkede tungt og stoppede sig selv i sekunder og smed vaffeltangen på køkkenbordet, hvorefter han lænede sig op ad sine håndflader, der var lettere spredt placeret nede i bordet, hvorefter han så lettere op og bare stirrede tomt for sig i flere sekunder, men vendte kort efter sin opmærksomhed hen på mig.

"Emma, helt ærligt! Men har du gang i noget, som jeg bør vide her og nu?", spurgte han med anspændt kæbe og bed sig alvorligt i underlæben. Jeg smilede forsigtigt.

"Nej Justin... der er ikke noget..", svarede jeg roligt, hvorefter han rettede sig op og gik de få skridt hen mod mig, så han stod blot en halv meter fra mig og så bestemt på mig, hvor han igen lænede sig op af køkkenbordet og så mig indgående i mine øjne, så det var som om jeg så ind i hans sjæl lige nu.

"Er du sikker? For jeg kan virkelig ikke lade være med at tænke på, om du alligevel ikke kan slippe tanken om os to sammen... du driver mig til vanvid Emma...", hviskede han spidst, så jeg følte min vejrtrækning begyndte at blive ret heftig og uregelmæssig. Føj, hvor havde jeg lyst til at smide mine arme om hans nakke nu og bare voldsnave ham!

Justin flyttede sig slet ikke og stod blot og så skulende på mig og hvor han pludseligt løftede sit ene øjenbryn. Hans kæber var helt spændte, så det var tydeligt, at jeg gjorde ham nervøs. Men hvad fanden? Han gjorde fandeme også mig nervøs lige nu.

What a man!

"Emma?", tilføjede han lavt i en spids tone, mens han stadigt så søgende og skulende i øjnene på mig, så hans panderynker pludseligt kom til syne. Jeg sank en klump og fugtede nervøst mine læber, mens jeg slet ikke kunne sidde stille med mine nølende fingre i skødet på mig selv nede i natkjolen.

"D.. der e..er...", lød det i en pibende tone fra mig, så lyden fra ordene nærmest forsvandt fra mig. Han så med et løftet øjenbryn på mig. Ja, det var fandeme utroligt, at opleve alle de ansigtsudtryk, som han kom med i dette øjeblik. Jeg rømmede mig grundigt og så hurtigt over mod vaflerne på vaffeljernet og så igen på ham.

"Vaflerne brænder..", sagde jeg roligt, så Justin pludseligt så med et opspærret blik på mig.

"Fuck!", røg det ud af ham, hvorefter han fjernede sig rigtigt for at springe hen til de brændte vafler, som han med vaffeltangen som han smed ned i køkkenvasken på den modsatte side af ham.

- Virkelig brændte vafler! Og jeg følte mig selv brændt!

~

Puha, det var tæt på! Mon Justin alligevel formår at lugte lunten med hensyn til Emmas intentioner?

Måske bliver vi klogere hen ad vejen! ;)

~

Ida.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...