Nobody Compares - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2016
  • Opdateret: 23 maj 2016
  • Status: Igang
Anastacia Deverel bor sammen med sin mor på et hotel. Det er moren, der driver hotellet. - Hvis det overhovedet kan kaldes et hotel. Det er ikke specielt stort, det ligger midt ude i ingenting, og der er ikke så mange, der kender til det, så da One Direction kommer derud, kommer det som en overraskelse for både Anastacia og hendes mor.
Niall får med det samme et godt øje til Anastacia, og mon ikke det er gengældt? Hun finder hurtigt ud af, at de er der for at få en pause fra det hele. De har jo pause i et år nu, men de vil gerne have noget tid uden alle kameraerne og uden alle de skrigende fans.
Anastacia begynder at være meget sammen med drengene - specielt Niall. Findes der alligevel kærlighed ved første blik?

55Likes
33Kommentarer
11991Visninger
AA

3. Well done. You hurted me.

Jeg vågnede ved, at det bankede på døren til mit værelse.

”Kom ind,” mumlede jeg træt. Døren blev åbnet, og det overraskede mig egentlig, at personen kunne høre mig. Jeg kiggede hen mod døren. Det var Niall. Hvordan vidste han, at jeg havde værelse her?

”Jeg spurgte din mor, hvor dit værelse var,” sagde Niall. Var han tankelæser eller sådan noget?

”Min mor? Er hun allerede oppe?” spurgte jeg forvirret. Min mor plejede aldrig at stå op før mig. Niall grinede. ”Allerede? Darling, klokken er halv tolv,” sagde han. En ukendt følelse af varme ramte mig, da han kaldte mig darling. Jeg smilede svagt og bed mig i læben. ”Hovs,” sagde jeg. Niall grinede igen. ”Hvad?” spurgte han. Jeg smilede og sukkede tungt. ”Jeg har sovet længe. Har i spist morgenmad?” sagde jeg. Niall smilede stort og åbnede døren helt. Bag ham stod en vogn med mad på. Han tog fat i den og kørte den ind på værelset. ”Jeg tænkte, at vi kunne spise sammen,” sagde han, mens han lukkede døren.

”Niall, du behøver altså ikke det der,” sagde jeg. Niall så forvirret på mig, mens han kørte vognene ned foran sengen. ”Hvad for noget?” spurgte han. Jeg sukkede. ”At snakke med mig. At blive venner med mig. Vi ved begge to, at du skal afsted igen om et par uger. Jeg er træt af at blive såret. Jeg er blevet venner med de fleste, der har været her, som var på min alder, men de tog jo også afsted igen, og de kontaktede mig aldrig igen. Alle, der sagde, at de ville være der for mig altid, forlod mig. Det gør ondt, Niall,” sagde jeg. Niall satte sig ved siden af mig.

”Det vil jeg ikke gøre, Anastacia. Ja, jeg tager herfra på et tidspunkt, det bliver jeg nødt til, men jeg vil ikke stoppe med at kontakte dig. Jeg forlader ikke bare folk, jeg kan lide,” sagde han. Jeg smilede svagt, men det forsvandt hurtigt igen. ”Det troede jeg på, da alle de andre sagde det. Jeg blev såret,” sagde jeg lavt.

Niall sukkede og tog fat i min hånd. En ukendt følelse for gennem min krop og blev siddende. Niall klemte min hånd blidt. ”Stop nu. Jeg lover, at jeg ikke sårer dig. Bare spis den mad sammen med mig og lad være med at tænke så meget,” sagde han. Jeg smilede. ”Tak,” mumlede jeg.

 

***

 

Vi var færdige med at spise efter cirka tyve minutter, fordi vi også havde siddet og snakket imens. Derefter havde vi siddet på sengen og snakket om alt mellem himmel og jord i lidt over en halv time. Niall havde inviteret mig med ind på sit og Liams værelse, hvor resten af drengene også var. Jeg havde selvfølgelig fået tøj på, før vi gik derned.

Niall åbnede bare døren og gik ind. Jeg gik ind lige efter ham. Han lukkede døren efter mig. ”Hvad så Niall, fik du hygget med Ana? Du var væk længe!” Det var tydeligt at høre, at det var Louis’ stemme. ”Ja da! Vi kunne slet ikke holde fingrene fra hinanden,” svarede Niall sarkastisk. Jeg begyndte at grine, før jeg gik ind i stuen, hvor Harry, Louis og Liam sad. De kiggede alle tre på mig, da jeg kom ind. ”Hej, Ana,” sagde Harry. ”Halløj,” sagde jeg. Jeg skulle lige til at sætte mig ned i den sidste tomme lænestol ved siden af Liam, men Niall, som for resten lige var kommet ind i stuen, tog pladsen fra mig.

Jeg fnøs, før jeg lod mig dumpe ned på ham. Han lavede en falsk – og dårlig – halvkvalt lyd, som fik mig til at puffe til ham. Han grinede og lagde sine arme om mig – bagfra selvfølgelig. Jeg smilede stort; jeg kunne ikke lade være.

”Jeg tager det som et ja,” lød det fra Louis. Jeg kiggede forvirret på ham. ”Jeg spurgte i går om det var kærlighed ved første blik. Og det der tager jeg som et ja,” forklarede han. varmen steg op i mine kinder, og jeg bed mig i læben, hvorefter jeg kiggede ned. ”Hey, Anastacia og jeg er bare venner,” sagde Niall. Jeg pressede mine læber sammen. Jeg kunne ikke lade være med at føle et lille stik indeni mig, da han sagde det. ”Klart. Det ville jeg også have sagt,” mumlede Harry. ”Og derfor sidder Ana og ligner en, der er ked af det over, at du lige kaldte hende bare en ven,” sagde Liam. Jeg kiggede til siden, så mit blik landede på Liam. Jeg sendte ham et dræberblik, så han begyndte at grine.

Niall begyndte at ”tegne” cirkler på min mave med sin højre tommelfinger, hvilket fik mig til at smile. Jeg tog ubevidst fat i hans venstre hånd med min venstre hånd. Da det gik op for mig, hvad jeg havde gjort, skulle jeg til at give slip, men stoppede da Niall klemte min hånd. Så smilede jeg, mens en underlig blanding af sitren, varme og kilden kom frem i min krop.

Harry hostede falskt. ”Bare venner,” mumlede han. Jeg grinede. ”Det blev et godt billede.” Jeg kiggede hen på Louis, som havde sagt det. Han viste sin skærm til Harry, som begyndte at smile. ”Det skal på twitter,” sagde han. Jeg rynkede panden. ”Twitter?” sagde jeg spørgende. Harry kiggede måbende på mig. ”Kender du ikke twitter?” spurgte han. Jeg løftede det ene øjenbryn. ”Skulle jeg det?” spurgte jeg. Harry nikkede ivrigt. ”Kom med din mobil,” sagde han. Jeg tog min mobil op fra lommen, som by the way var en iPhone 5s. Jeg låste den op, før jeg kastede den hen til Harry, som greb den.

”Niall?” sagde jeg. ”Mmh?” mumlede Niall. Jeg grinede. ”Spred benene, jeg sidder dårligt,” sagde jeg. Niall grinede højt, hvilket fik den samme følelse som før frem i mig. Han spredte benene, så jeg dumpede ned mellem dem. Jeg lænede mig op ad ham, så mit hoved lå næsten oppe ved hans ene skulder. Han holdt stadig om mig, og vi holdt stadig i hånd.

”Endnu et godt billede til twitter,” mumlede Louis. Jeg kiggede op på Niall. ”Hvad er det der twitter?” spurgte jeg lavt. Niall grinede. ”Det er verdens bedste app,” sagde han. Jeg grinede og kiggede på Harry igen. ”Grib,” sagde han. Derefter kastede han min mobil hen til mig. Jeg greb den med højre hånd. Den var inde på en blå app på et eller andet med at lave en profil. ”Du skal bare skrive din email, det du gerne vil hedde og et kodeord,” sagde Niall. Jeg nikkede og gjorde, som han sagde. Derefter skulle jeg have et profilbillede. Jeg valgte at tage et nyt, så jeg holdt mobilen frem foran mig og Niall. Vi stak begge to tungen ud af munden, og Niall havde også gjort sig skeløjet, mens jeg havde løftet mine øjenbryn. Jeg tog hurtigt billedet og valgte det som profilbillede. ”Verdens bedste profilbillede,” mumlede jeg. Niall grinede. Han tog fat i min mobil med højre hånd og trykkede på søg. Så søgte han på sit eget navn og gik ind og fulgte sig selv. Jeg grinede og tog min mobil igen.

Jeg gik ind og fulgte One Directions profil, Liams profil, Harrys profil og til sidst søgte jeg på Louis. Jeg fulgte ham og rullede lidt ned ad siden for at se de billeder, han havde lagt ud. Jeg smilede, da jeg så dem. Jeg gemte dem hurtigt, før jeg læste teksten.

”Just friends..” Well, i don’t believe you Niall.. ;)

Jeg grinede lavt og det samme gjorde Niall, som havde siddet og kigget med på skærmen. ”Fed app alligevel,” sagde jeg. Jeg slukkede min mobil og lagde den i min lomme igen.

”Hvad laver i egentlig her?” spurgte jeg. De begyndte alle fire at grine, og der gik det op for mig, at det lød som om, jeg ikke ville have dem her. ”Det lød ret mærkeligt,” sagde Niall så lavt, at det kun var mig, der kunne høre det. Jeg grinede. ”Det gik op for mig, ja,” sagde jeg. Niall flettede sine fingre ind i mine, så vi flettede fingre i stedet for at holde i hånd. Mit hjerte bankede afsted, og det kildede i nærmest hele in krop.

”Vi ville væk fra alle medierne, kameraerne og alle de skrigende fans i noget tid,” sagde Liam. Jeg grinede lavt over det sidste.

”Har i ikke noget ædelse?” spurgte jeg. Niall grinede og klappede mig på maven. ”Du har lige spist, darling,” sagde han. Jeg sukkede tungt. ”Men jeg er sulten. Må jeg ikke få en af de bananer, der ligger ved siden af dig Louis?” sagde jeg. Louis kiggede på det bord, der var ved siden af hans stol. Han tog en af bananerne og kastede den hen til mig. Det var Niall, der greb den.

”Jeg holder ved den, du skræller,” sagde han. Han holdt den ind foran mig. Jeg tog fat i toppen og rev i den, så noget af skrællen blev revet nedad. Det gjorde jeg fire gange, inden alt skrællet var ved bunden af bananen.

Kortere forklaret: jeg skrællede den.

Niall førte bananen op til min mund, og jeg tog hurtigt en bid af det. ”Årh, jeg elsker bananer,” sagde jeg, da jeg havde slugt det. ”Niall, giv mig noget mere.” Niall grinede højt, da jeg havde sagt det, og det samme gjorde de andre drenge. Jeg rynkede panden, indtil det gik op for mig, hvor meget det kunne misforstås. Så begyndte jeg også at grine. Niall førte grinende bananen ned til min mund igen. Jeg gispede, da jeg så, at der var blevet taget en bid. ”Har du spist af min banan?” sagde jeg. Niall grinede.

For at få det på det rene: ingen skulle spise min mad, hvis jeg ikke havde givet dem lov. Engang tog min bror noget af min mad. Jeg snakkede ikke til ham i flere dage. Har jeg fortalt om min bror? Jeg havde en tvillingebror. Han hed Marcus, og han boede i sin egen lejlighed i London.

Jeg rejste mig surt op fra stolen og satte mig hen på gulvet mellem Harry og Louis’ stole.

”Sis! Mor sagde, at du var heri-” Jeg kiggede hen mod døren, der førte ind til stuen. Når man tænker på solen, så skinner den. Det var Marcus. Han var gået i stå midt i en sætning, da han så, at jeg sad midt i en flok drenge. ”Hvorfor er du sur?” spurgte han mig, da han så mig. Jeg pegede anklagende på Niall. ”Han tog en bid af min banan!” sagde jeg surt, mens jeg lod min arm falde langs siden igen. Marcus skar ansigt. ”Ikke smart. Ikke smart. Jeg spiste engang noget af hendes mad. Hun snakkede ikke til mig i to dage,” sagde han. Niall grinede. ”Seriøst?” sagde han. Marcus nikkede.

”Det er lige sådan noget, Niall kan finde på,” sagde Harry. Jeg rejste mig op, da jeg begyndte at få ondt i min bagdel. Niall rejste sig op og gik hen til mig. Han lagde sine hænder på mine skuldre. Jeg lagde mine arme over kors og kiggede surt på ham, mens en sitren kom frem i min krop. Hvorfor skete det, hver gang han var i nærheden? Hver gang han rørte mig?

Fordi du er forelsket i ham.

Jeg er ikke forelsket.

Jo du er.

Stop.

”Undskyld, Anastacia. Jeg giver dig en ny banan, okay?” sagde Niall. Jeg kunne ikke stoppe mig selv i at smile stort. Jeg lagde mine arme om Niall, der hurtigt gengældte krammet. En underlig følelse af tryghed kom frem i mig.

”Du er hårdt ramt, hva’?” Jeg trak mig fra krammet, da Marcus snakkede til mig. ”Hvad?” spurgte jeg uforstående. Han grinede. ”Du lader aldrig folk kalde dig Anastacia. Du der. Hvis hun begynder at dele sin mad med dig, så ved du, at ingen nogensinde kommer til at være ligeså skudt i dig som Ana,” sagde han. Det sidste var henvendt til Niall. Jeg rødmede let.

”Hvorfor er du egentlig her?” spurgte jeg og kiggede på Marcus. ”Du har vel ikke glemt, at jeg kommer her en uge hver anden måned, har du?” spurgte han. Jeg gispede. ”Det er da rigtigt!” udbrød jeg. Marcus grinede. Jeg tyssede på ham. ”Typisk dig at glemme sådan noget,” mumlede han. Jeg udbrød en mærkelig akavet lyd, der fik alle drengene til at grine. Jeg mumlede et eller andet, før jeg satte mig hen i den stol, Niall havde siddet i før.

”Flyt dig, Anastacia,” sagde Niall, da han var færdig med at grine. ”Hvis jeg flytter mig nu, sætter jeg mig på dig bagefter,” sagde jeg. Niall nikkede, så jeg flyttede mig. Han satte sig ned. ”Spred benene, skovl,” sagde jeg. Niall grinede. ”Akavet,” mumlede han, mens han spredte benene. Jeg satte mig mellem hans ben og lænede mig op ad ham. Han lagde armene om mig. Ligesom på billedet.

”Når folk ser billederne af Niall og mig, så tror de jo bare, at vi er kærester?” udbrød jeg. Jeg fik alle drengenes opmærksomhed. ”Det er i jo også,” sagde Harry drillende. Niall sukkede. Han flettede sin venstre hånds fingre ind i min højre hånds fingre og sin højre hånds fingre ind i min venstre hånds fingre. Hvis i forstår.

”Vi har først lige mødt hinanden, Harry,” sagde jeg. ”Hvis i kan sige nu, at i ikke føler noget for hinanden, så siger ingen af os noget om jer igen. Og jeg kan se på Niall, når han lyver,” sagde Louis. Jeg bed mig i læben. ”Og jeg kan se det på Ana,” sagde Marcus. Jeg kiggede hen på ham. han havde været ude i det lille køkken og hentet en stol, som han havde sat sig på. Mit hjerte bankede hurtigt afsted. Hverken Niall eller jeg sagde noget. Vi sad bare og legede lidt med hinandens fingre.

Var jeg forelsket i Niall? Var det overhovedet muligt at få følelser på en anden på så kort tid? Jeg havde aldrig troet på kærlighed ved første blik, men..

Men nu har du oplevet det. Kan du huske, da du mødte Niall første gang? Hans grin gjorde dig blød i knæene, du kunne ikke lade være med at smile, da du så ham. Hver gang han er tæt på dig, smiler du. Det kilder i din krop, dit hjerte banker hurtigere og du føler en sitren hver gang han rører dig.

Så poetisk du er.

Så poetisk du er. Jeg er dig.

Stop med det der.

Du er forelsket i Niall.

”Har i følelser for hinanden?” spurgte Liam. Jeg havde jo følelser for Niall. Skulle jeg indrømme det? Var det for tidligt?

”Ja.” – ”Nej.” Vi sagde det i munden på hinanden. Jeg bed mig hårdt i læben, da han sagde nej. Jeg rejste mig op og kiggede fortumlet på Niall. ”Fair. Jeg var ærlig, og det var du vel også,” sagde jeg lavt. Niall bed sig i læben, og hvis jeg ikke tog fejl, så han lidt ked af det ud. Jeg nåede ikke at se det så længe, før han kiggede ned, og jeg vendte mig om og gik.

”Ana!” sagde en stemme bag mig. Jeg fortsatte bare ud ad døren og ud i gangen. Da jeg var kommet et par skridt ned ad gangen, var der en, der tog fat i min arm. Jeg vendte mig om. Der stod ikke, som jeg havde håbet, en fyr med farvet blond hår og blå øjne, som var kommet for at sige, at han også havde følelser for mig.. I stedet for var det Liam. Jeg kiggede ned i jorden, da han gav slip på min arm.

”Niall løj altså, Ana,” sagde han. Jeg rystede på hovedet og kiggede op, så jeg kiggede direkte ind i Liams øjne. ”Det siger du jo kun, så jeg ikke er ked af det. Men det er fair, Liam. Han må gerne sige sandheden,” sagde jeg. Døren bag Liam gik op, og da jeg kiggede derhen, mødte mine øjne Nialls. Jeg bed mig i læben. Han havde bedt mig om at spise med dem. Han havde lagt sin hånd på mit lår. Han havde kommet med morgenmad til mig. Han havde taget mig i hånden. Han havde ladet mig siddet på ham. Han havde flettet sine fingre ind i mine. Men han var ikke forelsket i mig. Hvad havde han egentlig gang i?

”Legede du bare med mine følelser? Du lovede mig for under to timer siden, at du aldrig ville såre mig. Jeg tror, det er en ny rekord. På under et døgn har du formået at såre en pige. Det er godt gået, Niall, det må jeg sige,” sagde jeg lavt. Niall bed sig i læben. Der faldt min første tåre.

Græd jeg over en dreng, jeg kun havde kendt i under et døgn? ”Virkelig godt gået.” Min stemme knækkede over, da jeg sagde det. Jeg vendte mig om og løb mod mit værelse, mens jeg tørrede mine kinder af for tårer.

Fandtes der alligevel kærlighed ved første blik?

 

______________________

Ja, i tænker måske, at det er gået hurtigt. Men det er meningen!

Som der står på coveret og i resuméet: det her er kærlighed ved første blik.. Det ville jeg jo ikke skrive, hvis det ikke var kærlighed ved første blik ;)

Spørgsmål!: Skal jeg lave sådan en "Movellas snapchat", hvor i kan stille spørgsmål til mig omkring denne historie og de andre historier, og hvor jeg opdaterer jer om, hvornår jeg er i gang med at skrive, og hvornår der kommer nye kapitler et.c.? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...