Savn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2016
  • Opdateret: 12 feb. 2016
  • Status: Færdig
Jeg ankom til den forfaldne cementfabrik præcis klokken 17.00, som der stod i beskeden med ukendt afsender. Jeg satte mig på en gammel ølkasse og ventede. Klokken 17.15 ankom en mand forklædt i sort og med hætte på, som jeg syntes, jeg havde set før...............

5Likes
0Kommentarer
204Visninger

1. Savn

Jeg ankom til den forfaldne cementfabrik præcis klokken 17.00, som der stod i beskeden med ukendt afsender.

Jeg satte mig på en gammel ølkasse og ventede.  

Klokken 17.15 ankom en mand forklædt i sort og med hætte på, som jeg syntes, jeg havde set før, han går direkte hen til mig slår mig i hovedet med et jernrør og griber mig i armen og slæbte mig hen i den varebil, som han ankom i med den anden mand. Inde i bilen sidder den anden mand klar til at overtage mig og bandt mig fast til sædet og puttede tape for munden. Da vi havde kørt en halv time, standser vi for at tanke, og manden der førte mig ind i bilen steg ud for at tanke, og da manden havde tanket, begyndte han at gå hen mod forretningen. Ham den anden mand råbte efter ham, om han vil købe nye forsyninger, og jeg hører at, manden der spørger kalder ham den anden for Magnus, men de ved ikke, at jeg har hørt det, for jeg havde sovet lige siden, de kørte fra cementfabrikken. Da Magnus kom tilbage, opdagede han, at jeg var vågnet og begyndte at hviske til den anden mand, men jeg kunne ikke høre, hvad de hviskede om. De vendte sig om mod mig, og den anden mand begyndte at gå hen mod mig, og da han stod foran mig, fortalte han, at de ikke ville gøre mig noget, men jeg nok ville komme til at forstå, hvorfor de gjorde, som de gjorde på et tidspunkt. Da det blev aften, lagde jeg mig til at sove og vågnede først, da vi stoppede ved et stort hus, og Magnus fortalte mig, at jeg skulle tage noget andet tøj på, som han holdte i sin hånd. Vi trådte ind af døren, og man kunne med det samme se, at der ikke havde boet nogle i huset meget længe. Telefonen ringede, og Magnus tog den og gik ud. Jeg kunne ikke høre, hvad de talte om, men jeg kunne se, at Magnus blev vred og lidt efter, kom han ind og sagde til den anden mand, at jeg var efterlyst af politiet, og at jeg skulle ned i kælderen, og ikke måtte blive set. Jeg spurgte, hvem han havde snakket med, men han sagde, at det ikke var noget, jeg skulle tænke på, de havde jo lovet ikke at gøre mig noget. Da jeg sad nede på værelset, tænkte jeg på min mor, som jeg skulle have mødtes med nu, og at hun nok ikke kunne forstå, at jeg ikke var dukket op. Jeg fandt et billede frem af min familie, og da jeg havde kigget lidt på billedet begyndte tårerne at trille ned af kinderne, jeg savnede min far, selvom jeg kunne havde dette ene billede af ham, føltes det, som om jeg havde mødt ham.

Da jeg havde siddet nede i kælderen i lang tid, kunne jeg høre, at der kom nogen hen mod døren, det var Magnus, han kom med noget mad, og spurgte til hvordan jeg havde det, men jeg havde ikke rigtig lyst til at snakke, så jeg sagde bare “fint”, og derefter gik han op igen.

Jeg kunne høre Magnus og den anden mand snakke om en efterlysning i avisen, radioen og tvét. De syntes, det var farligt at have mig her i kælderen. De begyndte at hviske, og jeg kunne høre, det var noget med min far, men mere kunne jeg ikke høre. De kom lidt efter ind og sagde, at jeg skulle pakke mine ting, og at vi skulle ud at køre en tur, og at vi nok ikke ville komme tilbage hertil igen. Så gik de og kom igen en halv time efter. Den anden mand startede bilen, og vi trillede ned af indkørslen og ud på vejen.

Jeg vågnede med et sæt, der var nogen der skreg, men jeg kunne ikke se, hvem det var, de blev ved og jeg steg ud af bilen og gik efter lyden, og lige pludselig kunne jeg se dreng, det var Silas. En af mine bedste venner jeg lagde mig ned på knæ og rystede med ham, men efter lidt tid indså jeg, at vi havde kørt ham ned, og han ville ikke overleve. Blodet sivede væk fra hans krop, og jeg kunne mærke, tårerne strømmede ned af kinderne. Ambulancen ankom, efter vi var kørt. Magnus havde ringet efter den, og derefter var vi kørt derfra, for hvis de så mig sammen med dem, ville de komme med på stationen.

Jeg kan huske, at vi efter et par timer ankom til Randers, hvor de havde fundet en lejlighed, hvor der ikke boede nogen. Det var på 5.sal så der var ikke nogen der kunne kigge ind af vinduerne.

Det var blevet lyst, så jeg skulle have en hætte på, så man ikke kunne genkende mig. Jeg spurgte lidt efter, vi var kommet op i lejligheden, om hvorfor jeg ikke måtte komme hjem. For jeg savner min mor og jeg ved hun er bekymret for mig. Efter lidt tid svarede han, “Jeg gør det for at passe på dig ikke for at skade dig,” jeg tænkte på den sætning hele natten, jeg kunne slet ikke sove. Jeg tog igen billedet af min mor og far op, og efter jeg havde kigget lidt på det, blev jeg lige pludselig klar over, hvem den anden mand var han havde de samme øjne som min far, men hvem er den anden mand inden jeg faldt i søvn ,besluttede jeg mig for at spørge, hvem den anden mand egentlig var.

Næste morgen vågnede jeg med solen skinnende lige i ansigtet, og fast beluttet på at spørge hvem han var. Jeg gik ind i stuen, hvor Magnus og den anden mand sad. Jeg satte mig ned tog mod til mig og spurgte, hvad han hed, og hvem han var. Han fortalte, at han hed Kenneth og at han godt vidste hvem jeg var. Der blev stille, men så sagde han, at han var min onkel, og at han var min fars bror, som havde passet mig siden min far døde, men jeg ikke måtte finde ud af det, fordi han røg i fængsel, så min mor ville ikke have, at jeg skulle få den forkerte opfattelse af, hvordan et menneske skulle opføre sig. Han lovede mig om aftenen, at han ville ringe til min mor, og fortælle at jeg havde det godt, men jeg måtte ikke komme hjem, for han vidste godt at min mor, bare ville nægte ham at se mig, og det ønskede han selvfølgelig ikke, nu hvor han kunne være sammen med mig resten af livet og her sidder jeg den dag i dag i mit lille værelse på 5. sal og tænker på, hvordan jeg overhovedet kom hertil...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...