Prinsen og melodiernes skov - Oneshot

Dette er en børnehistorie jeg har skrevet som en opgave på min skole. jeg lægger den ind her, som et oneshot. Håber i kan lide den, selvom den nok ikke er så god. Jeg hader at skrive børnehistorier, men håber stadig i gider læse den c:

2Likes
0Kommentarer
123Visninger
AA

1. Prinsen og melodiernes skov

“Melodiernes skov?” Spurgte prinsen. “Hvor ligger den henne?” Hans mor, dronningen rystede på hovedet. “Det ved jeg ikke. Du skal finde den. Man siger at hvis du består fem altafgørende prøver, finder du en prinsesse som er gemt, dybt inde i skoven.” Prinsen stirrede på sin mor. “Har du nogen ide om hvor jeg kan finde et kort der fører til skoven?” Dronningen rystede endnu en gang på hovedet. “Jeg ved intet om skoven, kun at du kan finde en prinsesse hvis du består alle prøverne.” Prinsen rejste sig og vendte ryggen til sin mor. “Jeg vil finde det kort!” Sagde prinsen bestemt. Dronningen svarede ikke, hun kiggede bare ned i gulvet. Prinsen gik ud ad døren, og ned i balsalen. Han var besat af at finde kortet. Han skulle finde den prinsesse. Han råbte til et par tjenere at de skulle gøre en hest klar, for han ville begive sig ud på en rejse. Prinsen gik ud i stalden og så at der stod en hest og ventede på ham. Han gik med hurtige skridt hen til den, og steg op på ryggen af den. Med det samme red han ud i landsbyen for at spørge beboerne om de vidste hvor han kunne finde kortet, eller skoven. Han havde banket på næsten alle dørene, da en gammel kone kaldte på ham. "Undskyld deres majestæt, men hvad leder De efter?" Sagde hun med en skælvende stemme. "Jeg leder efter en der kan sige mig hvor jeg finder melodiernes skov." Den gamle kone spærrede mig ét øjnene op. "Melodiernes skov siger De? Hmm, jeg må indrømme det er lang tid siden jeg har hørt nogen sige det. Jeg ved hvor De kan finde den. Jeg vil meget gerne vise Dem vejen, hvis De kan skaffe mig en hest?" Prinsen kiggede overrasket på konen. "Jeg rider op til slottet med det samme. Bare vent her." Konen nikkede. "Tak, deres majestæt." Prinsen red endnu en gang igennem landsbyen, og op til slottet.

Da hesten var klar tog han den med ned til den gamle kone, så hun kunne vise ham vejen til melodiernes skov. Hun stod stadig der hvor prinsen havde bedt hende vente. Prinsen steg ned fra sin hest, og hjalp den gamle kone med at komme op på hesten. "Mange tak, deres majestæt." Prinsen kiggede på hende et øjeblik inden han steg op på sin egen hest. "Du kan bare kalde mig James." Siger han og kigger på hende. "Okay, James." Prinsen smiler, og konen fører an imens de rider imod skoven. 

“Hvordan kender du egentlig til skoven?” Spurgte James nysgerrigt. Konen tøvede et øjeblik. “Jeg kom der meget da jeg var lille. Mine forældre boede i nærheden, og der var bare så fantastisk at være. Skoven var fyldt med en masse smukke blomster over det hele, og alt var smukt. Fuglene sang små melodier i træerne, og der var frodigt og fredeligt. Indtil…” Konen gik i stå. “Indtil hvad?” Spurgte James bekymret. “Indtil en kæmpe skygge fløj ind over skoven. Alt døde med det samme. Dyrene flygtede ud af skoven, blomsterne visnede, og fuglene blev stille. Jeg kan huske jeg løb tilbage til mine forældres hus lige uden for skoven. Kort tid efter var skoven i flammer, og jeg hørte skrig inde fra skoven. Det gik nu op for mig og mine forældre at en drage var fløjet ind i skoven, men den var ikke kommet alene. Det lød som om den havde taget en pige. Mine forældre ville have de fleste af vores ting med da vi flygtede. Jeg sagde til dem at vi skulle gå, men de lyttede ikke. Jeg løb alene væk fra skoven, ind imod byen. Jeg vendte ryggen til den brændende skov, og kort efter kom dragen frem. Den var gigantisk. Dens røde skæl glitrede skarpt i lyset fra flammerne. Den havde noget i sine kløer. Det var en lille pige. Hun havde lyst hår, og det så ud som om hun var bevidstløs. Jeg skreg efter mine forældre men det var for sent. Huset stod i flammer, og mine forældre kunne umuligt nå ud. Så jeg flygtede, med kun livet i behold, og kom ind til byen hvor jeg blev indtil nu. Jeg har ikke været ude ved skoven siden.” James var målløs. “Det er virkelig forfærdeligt…” Sagde han så. Konen nikkede bare. “Hvad skal du i skoven?” Spurgte konen. James blev stille. Kunne han fortælle hende om prinsessen? “Bare et lille ærinde.” Sagde han stille. “Jeg håber virkelig det er kort…” Sagde konen, en smule nervøst. Kort tid efter dukkede et par udbrændte træer frem lidt længere fremme. “Så er vi her.” Sagde konen. “Det er nok bedst jeg går derind alene. Tusind tak for at vise mig vejen. Du kan bare tage tilbage til byen.” Konen nikkede stille. “Og, bare behold hesten.” James smilede. Konen smilede tilbage, og red så ind til byen. James vendte sig om, og begyndte at ride langsomt ind i skoven. Der var uhyggelige lyde, og vind der ruskede i de, nærmest spøgelsesagtige grene, så de knækkede. Skoven var fuldstændig udbrændt. Der var intet grønt, overhovedet. Et kæmpe brøl gik igennem skoven. James fortsatte i brølets retning, og dybere ind i skoven. Han kunne så småt skimte noget rødt der skinnede. Da han kom tættere på kunne han se at det var dragen. Han gik meget stille hen til den for at se, om prinsessen var her et sted. Uheldigvis, så den ham. “Hvad laver du her?” Spurgte dragen pludselig. James stoppede op. Han havde ikke regnet med at dragen kunne tale. “Øh, jeg leder efter en prinsesse.” Sagde James, lidt forvirret. Dragen nikkede. Den var åbenbart ikke overrasket. “Mange har prøvet at få fat i prinsessen, men alle har fejlet. Tror du, du er anderledes?” James nikkede lidt nervøst. “Godt så. Du må da gerne prøve. Du skal bestå tre prøver for at komme til prinsessen. Består du dem, lader jeg dig få hende, men gør du ikke, ender du som alt andet i denne skov. Brændt.” James fik kuldegysninger. Dragen fortsatte. “Den første prøve. Du skal finde en helt bestemt blomst til mig.” James løftede et øjenbryn.
“Ja, jeg ved hvad du tænker. Men der er en blomst her i skoven der ikke er brændt. Find den.” James nikkede, og begyndte at lede. Ikke så lang tid efter, havde James fundet blomsten. Han gav den til dragen. “Jeg vil ikke have den, du kan give den til prinsessen hvis du får hende.” Sagde dragen. “Alle andre gav op fordi de ikke kunne finde blomsten. Du har fået en god start.” James smilede, men det blev ikke gengældt af dragen. “Anden prøve. Du skal kunne kende forskel på de her tre svampe.” Dragen lagde tre svampe foran James. “Hvilken en er giftig?” James tænkte sig om i et stykke tid, før han valgte. Han svarede rigtigt.
“Jamen det klarede du jo også flot.” Sagde dragen. James nikkede bare. “Nu til den sidste prøve. Er du klar?” James nikkede nervøst. “Okay, så lad os begynde. Jeg kan se du har en rustning på. Det er klogt. Du skal vende ryggen til mig, så jeg kan spy ild på dig. Men du må ikke brænde dig. Hvis du dør af det her, har du selvfølgelig tabt den sidste prøve. Men klarer du den, henter jeg prinsessen til dig.” James blev meget mere nervøs nu. Han vendte sig langsomt om, så han til sidst stod med ryggen til dragen. Med ét, mærkede han varmen fra ilden der omkransede ham. Han ventede på at han ville brænde sig, men det skete aldrig. “Tillykke!” Råbte dragen bag ham. Han vendte sig om. “Du har bestået den sidste prøve! Jeg er imponeret! Meeeeen, der er lige det problem, at for at komme til prinsessen, skal du jo forbi mig.” James var forvirret. “Sagde du ikke at du ville føre mig til prinsessen hvis jeg klarede prøverne?” Dragen stirrede bare på ham. “Det er okay med en løgn en gang imellem…” Dragen smilede for en gangs skyld. Men så skete der noget helt uventet. James havde trukket sit sværd, og løb direkte mod dragen. Dragen havde ikke set det komme, og nåede ikke at reagere, før James var løbet ind i den med sværdet. Dragen  faldt om, og bag ved den, sad den smukkeste prinsesse. Hun løb med det samme hen til James og omfavnede ham. “Tusind, tusind, tusind tak!” Sagde prinsessen taknemmeligt. “Ingen årsag. Vil du med tilbage til slottet?” Prinsessen nikkede, og så begyndte de at tage hjem. Efterhånden som de nærmede sig udkanten af skoven, begyndte træerne at få blade igen. Dyrene vendte tilbage, fuglene begyndte at synge melodier igen, og alt blev som det var før. James og prinsessen satte sig op på hesten og red tilbage til slottet. Da de kom tilbage, blev de gift kort tid efter, og levede lykkeligt til deres dages ende.

 

 

***
NOTE: Jeg ved godt den er virkelig plat, men det var det eneste jeg kunne finde på. Jeg er virkelig dårlig til børnehistorier, men her er den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...