Et perspektiv på livet

Digte/tanker om alt, ingenting og det derimellem.

5Likes
15Kommentarer
899Visninger
AA

2. Stimuli ~ Stimulans

Når man bliver overvåget og indespærret, må man nogle gange kompensere for sine egne behov.

Det kan gå to veje, alt efter éns selvkontrol.

Men det var en dejlig periode indtil det gik galt, næsen er ind/udgang for luft.

Men det glemte jeg engang, hvilket resulterede i forringelse af mit eget selvværd, for i sidste ende lånte vi kun af fremtiden.

Men det skulle vise sig ikke at være en levevej, det skulle vise sig at de stemmer der skreg kun blev højere når jeg ignorerede min anstændighed, og det etisk gode jeg.

For alting vender og drejer på disse kanter, og jeg glemmer altid mine vanter, de mærkeligste steder.

Udelukkende insufflation, var mit indhold. Men det var sgu en dejlig følelse, bort set fra når det var blandet med forkølelse. Og næsesprayen var tom, ligesom mit belønningscenter, for serotonin og endorfiner.

Men det går jo nok, for man vender vel altid tilbage, bare lige for en sidste gang at smage, da man jo er for blind til at se, at det på lang sigt kan behage. Denne eufori er tilstrækkeligt fra dag til dag, men også kun hvis man allerede har sænket sit flag. Men en bytur kunne blive til gågang om paradisets æbletræ, mens syreregn gennemblødte dine khaki jeans, og solen stod skarpere end nogensinde før, du følte dig gennemstrømmet af universets nedløbsrør. Og hovederne man drejede, grundet det falske glimt man havde i øjet, men det føltes så rigtigt, jeg var da fornøjet.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...