hele verden er vores legeplads

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2016
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Færdig
en novelle om kærlighed (blev inspireret af en nick cave sang, som også er linket) p.s. hvis nogen kan komme med et bud på hvilken genre jeg skal smide denne novelle ind under, tager jeg imod det med kyshånd og åbne arme

5Likes
4Kommentarer
215Visninger

1. //

 

Hele verden var vores legeplads. Kornmarken lyste gult op, som solen der skinnede på os gennem fjerskyerne og varmede vores bare tæer, mens vi sad på marken og drak rødvin og spise vindruer, som var ligeså sorte som vores hår. Jeg efterlod mørkerød læbestift på kanten af det store vinglas og tænkte, at den ville se pænere ud på dine læber eller på din kind. 
"Be om, vil du ikke nok fjerne min læbestift ved hjælp af din tunge?" hviskede jeg for mig selv, "be om, vil du ikke nok fjerne min mund ved hjælp af din tunge?" Snart fodrede jeg dig med vindruerne, mens jeg prøvede at få øje på refleksionen af mit unge ansigt, i dine gamle øjne. Alle dele af min krop fyldtes med menneskehad, hvor jeg i virkeligheden meget hellere så, at den fyldtes med ham.
"Be om, vil du ikke nok fylde mig med din nektar, mens jeg fylder dig med vindruerne?" hviskede jeg til mig selv. Han stirrede tomt ud i luften, mens jeg atter stirrede på ham. Lyden af en flue lød højt i mit øre. Den fløj frem og tilbage og 
distraherede mig, så vindruerne faldt til jorden og udstødte en høj lyd, på den ellers stille kornmark. 
"Be om lille flue, vil du ikke nok flyve væk?" hviskede jeg til fluen. Snart kom der mere summen og flere fluer kom til syne. Han sad stadig ved siden af mig og kiggede på ingenting. Hans mund var åben og ventede på flere sorte vindruer. 
"Pigebarn, pigebarn," sang fluerne i mit øre. Jeg greb ud efter en flue med mine smalle fingre og fodrede ham med den.
"Pigebarn, pigebarn," fluerne sang atter i mit øre og han blev ved med at sidde med åben mund. Uden at blinke. Uden at kigge på mig. Jeg pillede en af mine fingernegle af og placerede den på hans lyserøde tunge. Han tyggede den. Uden at blinke. Uden at kigge på mig.
"Pigebarn, pigebarn," fluerne fortsatte. Jeg greb ud efter endnu en og kiggede fortvivlet på den, før jeg rev vingerne af den. 
"Han elsker mig... han elsker mig ikke," hviskede jeg til mig selv, mens fluen skreg og skreg og skreg. Jeg greb fat i en til, "han elsker mig... han elsker mig ikke..." summen og skrigen. Fluerne blev hvor de var og dette var selvom de godt var klar over, hvad deres skæbne ville blive. Snart havde jeg viklet fingrene omkring den sidste flue. Rykkede vingerne af.
"Han elsker mig... han elsker mig ikke." Døde fluer omringede os og jeg stirrede på ham. Han kiggede ind i intetheden, som snart skulle opsluge ham. Han elsker mig ikke. Rakte ud efter hans øjeæbler og kradsede dem ud. Et øjeæble til hver af mine børnehænder.
"Be om, kig nu på mig," endnu en gang søgte jeg min egen refleksion i den gamle mands øjne, men selvom jeg nu tvang ham til at kigge på mig, ved at omfavne hans øjeæbler med mine fingre, kiggede han ikke et sekund på mig. Selv uden øjnene i kraniet, stirrede han på ingenting. 
"Be om, kig nu på mig en gang," han blev siddende på den gule kornmark. Dyppede det ene øjeæble i saltlage og tog en bid af det slimede, salte øje. Sugede betændelsen ud. Tænkte på hvordan jeg altid havde haft trang til, at slikke indersiden af hans øjeæbler. Dyppede nummer to i saltlagen og spiste det. Betændelse løb ud af mundkrogen på mig. Jeg rejste mig op og gik rundt i lidt tid, mens døde fluer knaste under mine tæer. Snart knaste også tidsler under tæerne og jeg satte mig ned, for at plukke dem. Blod løb ned ad armene fra mine hænder, mens jeg gik tilbage og satte mig ved siden af ham, med en bukket tidsler i hånden. Brugte fingerspidserne til at skubbe ham bagover og tage hans hvide, tynde skjorte af. Jeg tog en tidsel og skar et hul hvor hjertet var placeret og kradsede det stadigt slående hjerte ud. Hjertet er intet andet end en muskel. Tog en bid af musklen. Tog en bid af hans muskel. Tog en bid af hans hjerte. Tog en bid af ham. Han græd uden hans øjeæbler i hans kranium og jeg drak hans saltede tårer, som jeg drak hans blod. Jeg tog en ny tidsel og skar ham op, rev knoglerne ud af liget og suttede på dem, til der ikke længere var kød. Guffede resten af indvoldet i mig og skar derefter huden ud, så den formede en jakke. 
"Be om, vil du have jeg tager dig på?" hviskede jeg for mig selv. Han svarede ikke, så jeg tog ham på. Nød teksturen af hans hud under mine fingerspidser. Derefter dansede jeg rundt på den gule kornmark med bare fødder og en jakke lavet af ham på og
hele verden var min legeplads.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...