Sjælens hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2016
  • Opdateret: 11 feb. 2017
  • Status: Igang
Blue er en unge pige som er blevet født med særlig evne, hun lever i det gamle Egypten med sin mor og far. Efter hendes 7 åres fødelsdag, vågner disse evner op og Blues liv ændres. Hun får nu venner og fjender i denne rejse til at lære og styre sine nu evner, men der er ting der lurer i skyggerne.

dette er historien om Blue og hvad der sker i hendes liv, alt hvad du kommer til at læse er opdigtet, altså ikke ægte.

1Likes
2Kommentarer
444Visninger
AA

3. Den nye ven

Huslægen gik over til Femi som frøken i huset bedte ham om, Blue var stadige meget svækkede fra natten og slaget af pisken, hendes hoved føltes lidt tungt lige pludselig uden videre faldt det ned i skødet på sin far som tydeligt mærkede Blues åndedræt, som var tungt, langsomt og nynnende på sine ben gennem læder skørtet han havde på. Acenath tog sin datter til sig før hun kiggede op på Amun med alvorlige øjne "vi rejser når hun, har genvundet sin stykke" Amun nikkende kun før han rejste sig og gav beskeden videre til sin far som stadige havde pisken i hånden klar til at fortsætte med at straffe slaven som lå på gulvet, som kun havde fået et tyndt lag forbindinger om sig.

 

Da Blue vågnende lå hun på en meget bløde lammeskinds madras omgivet af elfenben med et meget flot udsmykket stativ af guld holdende en masse silkesjal oppe så man næsten ikke kunne se den anden side, Blue kiggede rundt og så en masse silkepuder sammen med hende i den mystiske seng hun var vågnet op i, da hun hørte en dør gå op trak hun hurtigt i det meget smukt udsmykket sjal op så man næsten ikke kunne se andet end hendes hoved med hvad hun kunne skærpe igennem sjalene lignende det en ung pige men det var kun ud fra omridset " Hallo, frøken er de vågen"  det var en ukendt person som hun ikke kendte, så Blue hun svarede med " du er ikke Femi, hvor er Femi?  Blue så skikkelsen bukke " undskyld men jeg ved ikke, hvem de snakker om, frøken" Blue kiggede rundt gennem de mange silkesjal som hang omkring hende før hun spurgte " hvor er jeg? Blue rettede sit blik mod den ung pige igen "de er på paladset, frøken" Blue blev chokeret da hun hørte det, uvidende om hvor længe hun havde sovet, men stadige svimmel fra hvad der var sket med hende " jeg blev sendt ned for at gøre dem klar til dagen, frøken" da stemmen lød sikker kravlede Blue ud af sengen, men den var så blød at hun faldt sammen flere gangen eller over en pude hun ikke havde set, da hun nåede kanten faldt hun ud i en kolbøtte og ned på numsen på gulvet. Den unge pige fik et chok af hvad der skete da frøken fladt ud på den måde fra sengen fuldstændig ligeglad, før hun rejste sig op og var ved at vælte igen. Blue genkendte ikke rummet og undersøgte det meget nøje, det hele var meget smukt og alt var udsmykket med billeder af Osiris, Ra, Horus, Maat, Nut og Ged. Nut som var himmelgudinden var malet over loftet og Ged som var gud for jorden på gulvet, på et bord stod en vægt, hele vejen op ad benene på bordet var billeder af Mat som gudinden for sandhed, retfærdighed og orden, i vægtens ene skål lå en strudsefjer som symboliserer sandhed, Blues øjne gled videre over på væggen hvor Osiris sad på sin trone i dødsriget. Som hendes øjne gled videre så hun et skab der var formet anderledes det lignende helt en solskive med et billede af Ra på væggen bagved. Blue vendte sig om og så billeder af Horus på væggen omkring sengen. Blue fik et chok da en hånd rørte hendes skylder " vi skal se at få dig klare, frøken" Blue havde helt glemt den unge pige mens hun undersøgte sovekammeret hun befandt sig i, Blue kunne mærke sit hjerte banke hurtiger end nogensinde før i frygt for om Femi var død eller levende. Med den unge piges hjælp blev Blue hurtig klare til dagen, men hun var meget imod alt det guld og make-up hun skulle have på så det tog lidt længer end beregnet, men da Blue forlod rummet halv svimmel, bange og med følelsen af at hun havde et halv tons make-up og guld på. 

 

Pigen viste Blue vej ned til et andet rum hvor hun skulle være, hun blev henvis til at sidde i en bunke af silkepuder. Blue var ved at vælte da hun skulle sætte sig da hendes tøj var meget stift, men den unge pige greb hende før noget skete og Blue fik sat sig sikkert ned i puderne, der stod tre guld skåle på gulvet foran hende den ene var fyldt med frugt, Blue kom i tanke om at hun ikke havde spist siden, ja hvornår det vidste hun ikke, så hendes mund begyndte at løbe i vand, hun var så sulten at inden hun nåede at tænke sig om rakte hun ud efter det røde æble som lå på toppen af bunken, men trak hurtigt sin hånd til sig ikke da en dør gik op. En lille gruppe vagter kom ind, Blue hørte ikke hvad de sagde da hun holdte sine øjne på det røde æble. Pigen prikkede hende flere gange for at få hende til at følge med i hvad der skete, men Blue fjernende ikke sin opmærksomhed væk fra det røde æble, hun hørte dog døren lukkede igen. Blues opmærksomhed flyttede sig først da en hånd tog æblet hun havde udset sig, hun kiggede op som æblet rykkede sig, men hun så ikke hvem der holdte æblet hendes opmærksomhed blev først fjernet fra æblet da vedkommende havde taget en bid og Blue så at det var prinsen, nu fjernede Blue ikke sin opmærksomhed fra værke æblet eller prinsen, han så rimelig ligeglad ud.

 

Blue sprang op og væltede med det samme ned i alle puderne igen da hun hørte musikken, hun blev sur sprang op igen og flåede nogen af alle de guldsmykker hun havde på af og smed dem på gulvet og de meget stive silkeskørts hun havde på så hun kun stod i en simpel kjole, før hun satte sig ned igen. Tog noget frugt fra skålen, hun kiggede ikke på prinsen som tydeligvis havde tabt æblet han var ved at spise og med mundene på vidt gab "hvad glor du på" kom Blue med vredt og uden respekt over for ham "ja jeg kan blive både sur og sulten" fortsatte Blue med, før hun blev prikket på skulderen, i tegn til at hun skulle styrer sig. Blue vendte sig om og hun behøvede ikke at åbne sin mund før den unge pige trådte tilbage, da hun vendte tilbage til prinsen havde han samlede sig igen, med det samme ansigtsudtryk som før "arhhh, seriøst måske er du kongelig men stadig smil dog" Blue var kølet ned nu, men stadig respektløs "undskyld mig, men det er da dig der springer rundt som en tosse" svarede han med en meget hård stemme, Blue hun kendte meget godt til det her, da hun havde gjort det tit med sin far "når så du er en fin næsede rig dreng, som hader folk som mig" Blue havde fangede hans øjne i sit net "du bør visse noget respekt unge pige barn" hun hørte at han var hoppende på den "som om jeg vil det, dit snobbede hundehoved" nu var han sur så det lyste ud af øjne på ham "måske, skulle jeg gi dig til krokodillerne din lille møgunge" Blue stod helt op nu, hen over skålen næsten helt henne i ansigtet på ham "skulle det skræmme mig, eller er det bare en tom løgn, jeg tro nemlig ikke på dig, deres prinsesse hed" han rejste sig op og var klar til at gribe fat i Blue for at lærer hende noget respekt, over for ham "jeg skal lærer dig" Blue sprang hurtigt tilbage og sparkede til den ene skål på gulvet som havde frugtsaft i "måske skulle du tage noget at drikke" skålen ramte ham og slog kronen af hans hoved og fløj videre ind i væggen.

 

Døren gik op og nogle vagter kom ind "er de okay, deres majestæt" prinsen vendte sig vred mod dem "ud med jer. NU" han lavede en bevægelse med sin hånd og vagterne var ude som de kom ind, han vendte sig tilbage til Blue, men inden han nåede at dreje hele vejene blev slået af en pude "PUDEKAMP" Blue havde taget en pude mens han ikke kiggede og valgt at fjolle, hun fik ham også væltet ned i puderne med det største smil, han var så større og strækker end hende, så det vendte sig hurtigt om og hun lå nede i puderne og blev holdt nede, Blue havde stadige fat på puden som hun svang med for at få over hånden igen, men puden mistede hun hurtigt før hun vidste det kunne hun næsten ikke få vejret da hun grinende så meget "nej, stop det kilder, stop, stop, HAHAHAHA" Blue sprællede og prøvede på at komme fri. Men prinsen var simpelthen for tung og hun kunne ikke fokusere så hun gav op og grinende videre mens prinsen selv grinende med hende, til sidst faldt han ned ved siden af hende for selv at få vejret. Da de begge havde fået vejret spurgte prinsen "hehe, hvad hedder du" Blue havde brugt den smule tid hun havde efter at komme fri i at få over hånden "mit navne er Blue, dit" han drejet hovedet væk for ikke at vise svaghed, men hans kinder var røde som en tomat "mit navn er" han greb Blue og lade hende ned igen "Apis, hvor gammel er du? han drejede hovedet væk igen "jeg er 7, dig"  Apis rejste sig op og væk fra Blue "jeg er 13 år" Blue slog en baglæns kolbøtte og stod på sine foder igen, hun fik sparkede til hans krone, kiggede ned på den "6 års mellemrum, uh" hun bukkede sig ned efter den "og hvad er problemet, vi kan stadige være venner" hun smilende stadig "du er for ung til at kunne forstå det" han ville ikke se hende i øjne, Blue tiltet sit hoved med et stort spøgesmålesteng i ansigtet "hvad mener du" Apis vendte ryggen til Blue og kiggede ud over haven nedenfor "for det er du bare" Blue rejste sit hoved igen "taler du om den røde måne, som alle piger får på et tidspunkt" Apis vendt sig med et chok "åh, Femi fortalte mig om det" Blue smilede sit lille uskyldige pige smile "du er meget nysgerrige, er du ikke Blue" Apis var kommet over chokket hun gav ham og mærkede hendes smile kraftigt "du er måske ung, men tossede er du ikke" han smilede let "min far sige jeg er anderledes" hun havde sat sig ned på gulvet igen med kronen i hånden "men jeg accepterer dit venskab, Blue" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...