blue jeans • j.b.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2016
  • Opdateret: 15 jun. 2016
  • Status: Igang
Angelina på atten, der normalt aldrig får stærke følelser for fyre, finder hurtigt sig selv i et stort indre dilemma, da hun møder den to år ældre, Justin Bieber. Han er nemlig anderledes, end de fleste hun kender. Og selvom hun bilder sig selv ind, at hun ikke ønsker at interessere sig for ham, kan hun ikke lade være.

123Likes
284Kommentarer
59139Visninger
AA

11. • kapitel 10

R

 

Det første jeg bemærkede, da jeg vågnede, var blide strøg ned langs ydresiden af mit højre lår. Det var to bløde fingre, der arbejdede sig fra min kjolekant og ned til starten af mit knæ og op igen. Jeg var selvfølgelig ikke i tvivl om, at det var Justin som lå og kærtegnede min kolde nøgne hud, for hans varme var ikke til at tage fejl af. Ingens kropsvarme havde nogensinde haft så stor kontrast til min, som Justins havde.

I noget tid lod jeg mig selv ligge stille og fokusere på den følelse, bevægelsen gav mig i kroppen. Den var behagelig, det kunne jeg ikke benægte, men på samme tid var den også mærkelig. Jeg havde aldrig rigtig givet en fyr lov til at kærtegne mig på den måde, og hvis jeg i korte sekunder havde, så havde jeg på ingen måde tilladt mig selv at nyde det, som jeg overraskende nok gjorde nu.

Imens jeg fokuserede på de brændende spor hans fingre efterlod sig, lå jeg samtidig og tænkte hændelserne i nat igennem. Det var en af de nætter, jeg bare ville skyde ud af mit hoved for altid, for bare ved at jeg tænkte på alle de ting, der skete, fik jeg det igen dårligt i kroppen - dog ikke samme kraft som i nat.

Jeg lå og bad indvendigt til, at Justin ikke havde tænkt sig at kommentere på episoden i ude på toilettet, hvor jeg var brudt sammen. Det var uden tvivl det sidste, jeg havde lyst til at snakke om med nogen. Jeg ville bare gerne glemme det hele og komme videre, som om det ikke var sket - præcis som jeg altid gjorde.

Men når det så var sagt, så måtte jeg indrømme, at jeg stadig fandt Justin opførsel i nat meget mærkværdig. Han var på ingen måde, som han plejede at være, og det var fuldstændig underligt at opleve. Hans omsorgsfulde måde at trøste og berolige mig på var ikke bare overraskende men også ekstremt chokerende. Jeg havde aldrig oplevet ham sådan før, og jeg havde heller aldrig i min vildeste fantasi regnet med sådan en opførsel fra hans side af. Han kunne rent faktisk finde ud af at have empati for andre mennesker, hvilket viste at han i virkeligheden havde følelser. Men at han lige valgte at have det for mig, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til.

Og så også lige det faktum, at han havde sagt, at jeg var grunden til han dukkede op til festen, når vi ikke havde haft kontakt i to uger. Det virkede som det mest syrede nogensinde. Og for ikke at glemme, at han havde savnet mig. Det gav slet ingen mening, for vi kendte jo næsten ikke hinanden, og når vi var sammen, var der altid en form for provokerende undertone i vores samtaler.

Så en del af mig kunne ikke lade være med at tænke på, om alt det han gjorde og sagde til mig i går, bare var en kæmpe løgn, for at få mig endnu tættere på ham og dermed få en større chance for at komme i seng med mig igen. Det var jo det eneste, han i princippet var ude efter hos mig, og det var da også fint nok. Han skulle bare ikke lyve over for mig om alle mulige ting og lege sød, som han gjorde i går. Det pissede mig af.

Jeg slog med ét mine øjne op og lagde min højre hånd over hans hånd, der kærtegnede mig, så nusseriet blev stoppet. I et par lidt for lange sekunder lod jeg min håndflade hvile mod hans varme håndryg, da jeg i et øjeblik tøvede med, om jeg skulle fjerne hans hånd fra mig. Jeg kunne godt lide varmen, hans fingre gav mig, og jeg vidste, at når hans hånd var væk, ville min krop kun være invaderet med kulde. Men jeg valgte alligevel at puffe hans hånd væk fra mig og give slip på hans hånd.

Efterfølgende vendte jeg mig rundt i hans seng, så jeg kom til at ligge med fronten mod ham. Det første jeg lagde mærke til, var hans svage smil, og derefter hans ulæselige blik, der kørte langsomt rundt og betragtede enhver del af mit ansigt.

Til sidst endte han med at låse sit blik fast med mit.

"Er du okay?" Der kom den kvalmende bekymring igen, jeg også oplevede hos ham i nat. Hans stemme var lige så betænksom og rolig som i går, og det gav mig næsten myrekryb. Det var næsten fysisk ubehageligt.

Jeg droppede straks øjenkontakten med ham og lagde mig fladt på ryggen, så jeg kiggede op i det kridhvide loft. "Hvorfor spørger du om det?"

Det var fuldkommen bevidst, at min stemme skulle lyde intetvidende om, hvad han snakkede om. Måske var det ikke den bedste taktik at lade som om, jeg ikke kunne huske, hvad der skete i går, men jeg gad ikke til at forklare ham en masse ting. Så hellere bare spille dum og bruge "ej gjorde jeg virkelig det? Det var nok bare fordi, jeg var fuld"-kortet.

"Det ved du godt, Angie."

Da jeg ønskede at denne samtale skulle stoppe med det samme, valgte jeg at rejse mig fra sengen og gå hen til hans rimelig store vindue. Der lå en pakke cigaretter og en lighter, og jeg valgte bare at tage en, selvom ingen af tingene tilhørte mig. Jeg tændte for smøgen og inhalerede tungt røgen ned gennem min hals, så jeg mærkede, jeg blev mere afslappet i kroppen. I takt med jeg pustede røgen ud igen, drejede jeg mig rundt, så jeg stod rettet mod Justin, der lå præcis, som han hele tiden af gjort.

Han satte sig op i sengen uden at fjerne sine øjne fra mig.

"Kast lige pakken og lighteren herhen?"

Jeg gjorde som han bad om, og et par sekunder efter havde han selv en tændt smøg i mellem sine læber.

"Du har ikke tænkt dig at snakke med mig, om det der skete i går?" Spurgte han undrende om og skød det ene øjenbryn i vejret. Der kom intet direkte svar fra min side af, men min stilhed var vel også svar nok. Og hvorfor ville han pludselig snakke om sådan nogle seriøse ting? Det var ikke sådan noget, vi gjorde.

"Hvor har du været de sidste to uger?"

Det var egentlig ikke, fordi jeg var interesseret i at vide det, men blot en måde at komme uden om hans spørgsmål på.

Han valgte at udbryde et underligt grin, jeg havde lidt svært ved at se meningen med. Hans venstre hånd kørte han igennem sit uglede hår, imens han blev ved med at kigge på mig.

"Rundt omkring," svarede han kækt, samtidig med han trak ligegyldigt på skuldrene.

"Spændende." Der var overhovedet ingen form for entusiasme i min stemme, så jeg bebrejdede ham ikke, hvis han havde mistro til mit svar.

Jeg slukkede smøgen i vindueskarmen og lagde den der.

"Hvor er toilettet?"

"Du skal gå ud af døren, gennem stuen, ud i gangen og så ligger det der til højre," forklarede han roligt.

Jeg nikkede og gik ud af soveværelset, hvor jeg trådte direkte ind i hans store stue. Hans lejlighed var ret stor, og han havde gjort en del ud af indretningen, hvilket kom ret meget bag på mig. Men på den anden side bekræftede det mig i, at jeg nærmest ikke kendte ham.

Min vandring ud til toilettet gik ikke særlig godt, for allerede inde i stuen endte jeg med at stoppe op, da jeg så noget, jeg fandt ret besynderligt. Hen langs den ene væg stod der et langt bord, som var fyldt med jeans i alle former for forskellige slags blå nuancer. Og der var ikke bare et par af hver, der lå en masse af de samme stablet oven på hinanden.

I min undring gik jeg hen til bordet og begyndte at kigge på bukserne. Det var præcis de samme bukser, som Justin altid gik med, men det kunne umuligt være hans alle sammen, for der var over hundrede par.

Min nysgerrighed overtog mig, for jeg kunne ikke stoppe mig selv i at tage fat i et af de mørkeste par af bukserne. Jeg betragtede dem ihærdigt både foran og bagved og bed mærke i, at der var et lille mærke på den ene af baglommerne, hvor der stod JB. Lige som jeg skulle til at tage min hånd ned i en af lommerne, mærkede jeg to brandvarme hænder placere sig på mine hofter, så jeg i forskrækkelse tabte bukserne på gulvet.

"Skulle du ikke på toilettet?" Hans stemme var af en eller anden grund mørkere, end den normalt var.

"Er det spændende?" Fortsatte han hviskende og kørte samtidig sine hænder om på min mave, så mit hjerte begyndte at banke hurtigere.

"Hvorfor har du så mange?" Jeg kiggede hen af den lange række af bukser og bemærkede efter nogle få sekunder, at Justin lod sin hage hvile mod min ene skulder. Hans hænder bevægede sig ned af min talje og videre ned mod ydresiden af mine lår, så jeg kort hissede efter vejret.

"Jeg sælger dem," svarede han, så mine øjenbryn straks trak sig sammen i forvirring. Solgte han bukser? Nu gav det da slet ingen mening.

"Hvorfor?" Stillede jeg undrende som et spørgsmål.

"Jeg skal jo tjene penge på en eller anden måde. Mine forældre er ikke som dine, der betaler alt for dig."

Af hans svar kunne jeg ikke lade være med at himle med øjnene. Jeg vidste godt, han havde ret i, at mine forældre betalte for stort set alt, jeg foretog mig, men det irriterede mig faktisk, at han sagde det. Og det irriterede mig endnu mere, at jeg ikke var er hak bedre end andre unge i min overfladiske by. Den eneste forskel på dem og jeg var, at de råbte op om alle de ting, de havde fået af deres forældre, imens jeg forholdt mig lydløs omkring det, fordi jeg skammede mig over, at jeg var sådan en, der bare fik penge af min far, når jeg havde brug for det.

Og det slog mig først nu, at Justin måske ikke var som alle os andre unge. Måske kom han ikke fra en rig familie ligesom alle andre. Jeg havde altid set ham præcis som os, fordi han altid hang ud med min bror og hans venner, for de var ikke i selskab med folk, der ikke havde mange penge. Men måske var han også anderledes på det punkt?

Jeg mærkede pludselig et kys blive placeret i min nakke, så et stød løb igennem min krop og hårene på mine arme rejste sig. Hans hænder, der havde hvilet sig på ydresiden af mine lår i et stykke tid, kørte han nu op under min kjole, hvilket straks gav mig et kort deja vú til i går, hvor vi stod ude i køkkenet på præcis samme måde.

"Fuck, jeg havde helt glemt, du intet havde på indenunder," hviskede han med en stemme, der lød tændt. Han første sine hænder helt op til min talje, så min kjole automatisk fulgte med op. Jeg var overhovedet ikke i tvivl om, hvad han havde i tankerne lige nu, og af en eller anden grund, som nok var lyst, stoppede jeg ham ikke.

Hans hænder begyndte at kærtegne min bare ud og endte til sidst rundt om hver af mine bryster.

"Justin," sagde jeg lavt, og det kom nok mest til at lyde som et støn. Men han havde mig lige præcis der, hvor han ønskede. Hvordan det altid kunne lykkes ham, var mig en kæmpe gåde. Det kunne han bare, og jeg kunne ikke gøre noget ved det.

"Mmh?" Mumler han ind i mit venstre øre, hvorefter jeg endnu en gang fornemmede hans læber mod min nakke. Mine ben føltes i et øjeblik som gelé, og jeg havde for en kort stund svært ved at holde mig stående. Han gjorde mig så svag, og jeg hadede det.

Uden problemer fik han vendte mig rundt, så jeg stod med ryggen til det lange bord. Han placerede sin varme hænder på mine kolde hofter og løftede mig op at side på bordet, som om, det var det letteste i verden for ham. Med et frækt bid i sin underlæbe spredte han mine ben og stillede sig ind i mellem dem.

"Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan holde mig fra dig." Han nærmede sig mit ansigt med hans, imens han sagde sine ord. Hans læber kyssede min hals og derefter min hage, samtidig med hans hænder kørte op og ned af mine lår.

"Du er den eneste pige, der kan gøre det her ved mig. Det er som om, jeg er ved at blive afhængig af dig," fortsatte han på en forførende måde og sendte mig et skævt smil, jeg fandt irriterende charmerende. Men jeg måtte indrømme, at jeg var ved at blive ret utålmodig på grund af hans alt for søde og følsomme snak til mig. Det var ikke det, jeg havde lyst til at høre på nu.

Jeg lagde derfor mine hænder mod begge hans kinder og førte hans hoved helt hen til mig, så jeg selv kunne lægge mine læber mod hans. Det fik ham heldigvis også til at holde mund, og han var hurtigt med på kysset, der med sekunderne blev vildere og vildere. Ingen af os kunne benægte, at vi havde lyst til hinanden, for begge vores kroppe strålede af, at vi havde.

Og uden jeg havde lagt mærke til det, havde han fået sine boksershorts af, for jeg mærkede pludselig, at han tog fat på mine hofter og pressede sig selv ind i mig.

"Oh," kom det ukontrolleret ud af min mund, og det fik Justin til at stoppe med at kysse mig og i stedet betragte mit ansigt. Hans stød var ret langsomme men samtidig også hårde, hvilket gjorde at jeg havde svært ved at holde mine støn inde. Det var faktisk umuligt, men det var Justin tydeligt tilfreds med for hans smørrede smil, imens han kiggede på mig, var ikke til at tage fejl af.

"Læg dig ned," kommanderede han stønnende, og jeg var ikke langsom om at gøre det. Da jeg lå på ryggen, så mit hoved var op ad en af bunkerne med bukser, tog Justin fat om mine ben og rykkede mig længere fremad, så mit hoved endte med at ligge på bordpladen.

Han lænede sig ind over mig og placerede sine hænder på hver side af mit hoved, imens han holdt sine arme strakte. Tempoet på sine bevægelser øgede han, så jeg fik endnu sværere ved at prøve at tie stille. Det var helt vanvittigt, de ting han kunne få mine krop til at føle, når jeg havde kropskontakt med ham. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende før, og selvom det irriterede mig at indrømme, var det en af de bedste følelser, jeg havde haft i min krop nogensinde.

"Mmh, du føles så fantastisk, baby," stønnede han, og jeg kunne sagtens fornemme på ham, at han lige som mig havde det skønt i kroppen. Han gjorde sine stød endnu hårdere og hurtigere, og det fik mig til at gribe fat op hans ryg, da følelsen næsten var for overvældende for mig.

"Justin.. mmh." Mine negle borede sig ned i hans muskuløse ryg, og jeg svajede svagt i ryggen og lænede mit hoved bagover i komplet nydelse. Det var første gang, sex havde følt så godt. Han vidste præcis, hvad han gjorde. Det var som om han havde fuldt kendskab til min krop, for han vidste hvordan, han kunne få mig helt oppe at køre.

"Årh shit," udbrød jeg helt ude af mig selv, da følelsen var så dejlig og ulidelig på samme tid. På den ene side ønskede jeg at jeg kom med det samme, men på den anden side ønskede jeg også, at det her skulle fortsætte i flere timer. Jeg forstod ikke, hvordan han fik sådan en følelse frem i mig.

Han fjernede sine hænder fra bordet og bukkede sig ned til mig, så hele hans overkrops vægt var på mig. Grådig begyndte han at kysse mig på halsen, og jeg kørte mine hænder op til hans hår, som mine fingre begyndte at rode i. Han lod sine arme blive viklet rundt om min talje, hvilket var ret nemt for ham, fordi jeg svajede så meget i ryggen.

På et splitsekund stoppede han sin bevægelse.

"Hold fast," hviskede han, og inden jeg nåede at opfange helt, hvad han havde sagt, havde han løftet os op fra bordet, så jeg hang på ham.

Jeg samlede hurtigt mine ben om ham i frygt for at falde ned.

Han gav mig et hurtigt kys på munden og begyndte derefter at gå med mig. Efter at have gået et par skridt, stødte han min ryg op af muren på en brutalt måde, som jeg virkelig godt kunne lide.

"Du er så dejlig, Anji." Han kiggede på mig i et par sekunder med en enormt tændt blik og fjernede sine arme om min talje. Sine hænder placerede han på mine arme, der stadig var om hans hals, og førte dem væk og pressede dem forsigtigt op ad muren. Jeg kunne slet ikke læse på ham, hvad han ville, men uvidenheden tændte noget spænding inden i mig. At alt kontrollen var hos ham, uden jeg følte, jeg kunne gøre noget ved det, tændte en gnistrende fornemmelse inden i mig.

"Jeg har så svært ved at styre mig, når jeg er i nærheden af dig," hviskede han og kørte pirrende langsomt sine hænder op ad mine arme, samtidig med hans øjne ikke forlod mine. Da hans hænder nåede til mine flettede han forsigtigt sine fingre ind mellem mine fingre.

Han nærmede sig derefter mit ansigt, så hans læber svagt rørte mine. "Skrig."

Lige som han havde sagt det ord, lavede han et uventet hårdt stød ind i mig, så jeg skreg på grund af nydelse, og ikke fordi han havde bedt mig om det. Det kom bare ud, uden jeg selv kunne styre det. Et skævt og tilfreds smil formede sig på hans læber, og han fortsatte sine stød i et heftigt tempo. Jeg lukkede min øjne og forsvandt helt væk i alt det, han gjorde ved min krop.

"Fuck," stønnede jeg, da han gjorde sit tempo endnu stærkere. Jeg prøvede ihærdigt at få mine hænder fri fra hans, men lige meget hvor meget jeg prøvede, var han stærk nok til at holde dem fast mod væggen.

"Justin... mh, bliv ved." Mine stønnende ord var ret lave men helt sikkert høje nok til, at han hørte det. Og selvom det burde være umuligt, fik det ham til at bevæge sit underliv hurtigere, så jeg fornemmede at knuden, der var begyndt at dukke op nær ved min underliv, snart ville sprænge.

"Oh my.. fuck, Justin bliv v.." Jeg afbrød mig selv midt i mine støn, da jeg hørte, at en dør åbnede sig og blev smækket i igen. Justin stoppede straks med sine bevægelser, og jeg åbnede chokeret mine øjne. Var der nogen herinde, eller hvad foregik der?

"Justin?" En kvinde stemme lød pludselig, så jeg indvendigt begyndte at gå i panik. Mit hjerte begyndte at banke helt vildt hurtigt og mine øjne blev med ét fuldstændig opspilet. Hvad foregik der lige?

Han satte mig hurtigt ned på gulvet, imens jeg kiggede forvirret på ham, da jeg ligesom forventede, han ville komme med en forklaring på, hvad der skete. Jeg hev ned i min kjole uden at fjerne blikket fra ham. imens jeg så på ham.

"Det er min mor," sagde han lavt.

Mine øjne blev straks endnu mere opspilet, da jeg hørte hans svar.

"Jeg går lige ind og får noget tøj på." Hans stemme var meget rolig, og det gjorde mig bestemt ikke tryg. Hvordan kunne han tage så let på, at hans mor var her? Jeg skulle under ingen omstændigheder møde hans mor. Og han skulle slet ikke gå ind og skifte tøj, så jeg endte mig at stå alene her, når hun kom herind.

"Du går ikke!" Fastslog jeg, men af det grinte han bare og rystede på hovedet. Han fortsatte med at gå mod hans soveværelse, og det satte bare panikken endnu højere op i mig.

"Justin!" Sagde jeg vrissende efter ham, men han reagerede ikke.

"Jus.." En lyshåret kvinde trådte ind i stuen og så på mig med et overrasket blik.

"Åh goddag," sagde hun venligt og smilede stort til mig.

"Hej," var mit akavede svar. Jeg kløede mig i nakken, da jeg fandt den her situation ret ubehagelig. Og det var kun takket være Justin, at jeg stod i den, fordi han valgte at gå ind og skifte tøj. Det irriterede mig grænseløst, og jeg havde egentlig mest lyst til gå herfra.

"Hvem er du?" Hun kiggede stadig på mig med et venligt blik.

"Angelina."

"Jeg er Helen. Justins mor," forklarede hun og gik samtidig tættere på mig, så mit hjerte begyndte at banke alt for hurtigt. Hun rakte sin højre hånd frem mod mig, og jeg gjorde det samme, så vores hænder omfavnede hinanden.

"Hej mor." Justin kom gående ud fra sit soveværelse iført nogle grå løse bukser og en sort t-shirt.

"Hej min skat," kom det glædeligt fra Justins mor, der gav slip på min hånd, og omfavnede Justin i stedet. Deres kram varede i overraskende lang tid, så jeg faktisk følte mig utrolig malplaceret ved at stå ved siden af dem. Hele situationen lige nu var bare mærkelig og slet ikke behagelig.

Hun trak sig dog efter noget tid og kiggede på mig.

"Er det din nye kæreste?" Spurgte hun om, og jeg regnede selvfølgelig med, at hans svar hurtigt kom ud som et nej.

Men det gjorde det ikke. Han svarede slet ikke på hendes spørgsmål men smilede blot på en irriterende måde til hende, så det gav hende et fuldstændig forkert indtryk.

Desuden kunne jeg heller ikke lade være med at bide mærke i, at hun havde sagt "nye" kæreste. Betød det så, han havde haft en kæreste før? Det gav ikke mening for mig, for jeg huskede tydeligt den første aften, vi mødte hinanden, hvor hans sagde, han ikke var typen, der forelskede sig. Og hvis han havde haft en kæreste før, så betød det vel også, at han havde været forelsket, ikke? Ergo han havde løjet for mig igen.

"Vi må finde en dag, du kan tage hende med hjem til middag."

Jeg drejede chokeret over hendes forslag mit blik mod hende, for det lød bestemt ikke som noget, jeg havde lyst til at være en del af. Justin og jeg var bare.. ja, jeg vidste sgu ikke en gang, hvad vi var. Min vi var slet ikke i nærheden af at være kærester. Og det blev vi heller aldrig nogensinde.

"Hvis hun altså har lyst," indskød hun i et grin, så jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare. Normalt havde jeg ikke problemer med at sige min ærlige mening, men jeg var nærmest frosset fast på grund af chok lige nu.

Der opstod en rimelig lang stilhed, hvor ingen sagde noget.

Justin afbrød stilheden ved at rømme sig. "Ville du noget specielt?"

Med et smil på læben rystede hun hovedet fra side til side. "Ikke noget vigtigt. Jeg vil ikke forstyrrer jer to mere."

Hun lagde sine arme om Justin igen, men jeg blev endnu mere overvældet of chokeret, da hun også valgte at kramme mig. Jeg stod så stiv, som en statue under hele krammet, fordi jeg blev fyldt med så mange mærkelige ting i min krop.

"Det var hyggeligt at hilse på dig."

Jeg fremtvang et falsk smil frem på mine læber for at være bare en lille smule venlig efter ikke at gengælde hendes pludselige kram. Derefter gik hun væk og lyden af hoveddøren, der åbnede og smækkede lød kort tid efter.

Min krop var stadig frosset fast, og jeg kunne ikke beskrive, hvor meget vrede, jeg havde til Justin inden i mig. Hvorfor skulle han altid være så pisse irriterende og gøre ting, som ham vidste pissede mig af? De andre gange kunne jeg lige leve med det, men det her var virkelig over grænsen.

"Angie?" Lød det undrende fra ham, og han greb fat om mit ene håndled. Hans berøring fik mig ud af min frosset tilstand, så jeg kunne bevæge mig igen. Jeg lod mit vrede blik møde hans brune øjne, imens jeg hårdt trak min hånd ud af hans greb.

"Det der var fandme for langt ude!" Vrissede jeg vredt. Han så undrende på mig til at starte med, men det ændrede sig hurtigt, da det gik op for ham, hvad jeg snakkede om.

Han løftede sine øjenbryn med et klamt smørret smil på læben. "Er du sur nu?"

Han var så provokerende, og det frustrede mg helt vildt. Troede han, det var for sjovt det her? For det var det i hvert fald ikke. Jeg var ikke bare sur, jeg var fucking vred.

I stedet for at svare på hans latterlige spørgsmål, valgte jeg at skubbe til ham, så hårdt jeg kunne, og derefter gå ud af stuen og ud til gangen. Jeg fik hurtigt mine sko på og skulle lige til at åbne hoveddøren, da jeg mærkede et par stærke arme lægge sig om mig bagfra.

"Giv slip på mig!" Råbte jeg højt, imens jeg prøvede at vride mig fri, men han adlød ikke. I stedet fik ham vendt mig om og pressede mig op ad hoveddøren.

"Giv.. slip.. på.. mig!" Gentog jeg langsomt ord efter ord med en bestemt stemme.

"Hvorfor overreagerer du sådan der?" Han havde stadig sit klamme smil på læben, hvilket virkelig gav mig lyst til at slå ham. Han forstod åbentlyst ikke min seriøsitet omkring det her.

"Giv fucking slip på mig, Justin! Jeg mener det!"

Mine øjne borede sig vredt ind i hans. Hans smil forsvandt ret overraskende væk, og han så pludselig alvorligt på mig. Måske var det endelig gået op for ham, at jeg var seriøs.

"Giv slip!" Sagde jeg endnu en gang, og denne gang gjorde han, som jeg sagde. Han fjernede sig fra mig og trådte et skridt tilbage.

"Jeg vil ikke se dig igen!" Jeg skubbede hårdt til hans brystkasse, hvorefter jeg vendte mig rundt, åbnede hoveddøren og gik ud.

 

Læser folk stadig med på den her?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...