Nine Track Mind - The Stories

Den 29. Januar 2016 udgav Charlie Puth albummet Nine Track Mind. I den forbindelse vil jeg skrive én historie til hver sang på albummet.
Historierne er skrevet på den måde, jeg opfatter sangene på. Du kan være fuldstændig uenig med mig, men det er sådan jeg opfatter Charlie Puth' sange.

2Likes
12Kommentarer
572Visninger
AA

4. Losing My Mind

Losing My Mind

So much to do and not enough time

Not enough time, oh I got

So much to lose, I'm losing my mind

I'm losing my mind, oh my mind

I'm run, yeah, I'm run, yeah

I'm run, yeah like my mind

***

Hun stod bare der. Sagde ikke noget, men kiggede bare på mig. Jeg sagde heller ikke noget, så jeg fokuserede også bare mit blik på hende. Hvordan kunne det ende sådan her? Men det var jo nok min skyld. Jeg havde jo ikke meget tid lige nu i mit liv. Men jeg havde jo allerede tabt hende. Jeg var der jo aldrig rigtigt der for hende. Jo, jeg var til stedet fysisk, men ikke psykisk. Jeg kunne være hendes støtte i små perioder, men for det meste var hun alene. Hun var der altid for mig, men aldrig omvendt. Hvordan kunne jeg gøre det mod hende? Jeg elskede jo hende og hun elskede mig. Ellers ville vi ikke have fundet sammen. Men alligevel gjorde jeg det, som jeg gjorde. Jeg glemte hende og overså hende. Hendes tilstedeværelse og alt hendes støtte. Og hvad gav jeg igen? Absolut ingenting. Jeg vidste ingen følelser til hende. Jeg tænkte kun på mig selv. På et tidspunkt fik jeg alt hvad jeg ville have. Men nu måtte jeg prøve at have sjov en anden gang. Jeg troede jo penge var nok, men det var bare et midlertidigt rus. Men penge var ikke alt. Hun var alt. Det var bare for sent for mig at forstå det. Og jeg kunne ikke redde vores forhold, selvom hvor meget jeg ville kæmpe nu. Hun havde set, hvordan jeg kunne blive og ville nok aldrig tilgive mig igen. Det var jo også forståeligt. Hvis jeg var blevet overset af hende og aldrig kunne finde et rigtig støtte i hende. Så ville jeg da også have løst til at forlade hende. 

Jeg ville gerne have en samtale igang. Måske kunne jeg overbevise hende om, at hun virkelig betød noget for mig. Men inderst inde vidste jeg jo godt, at det aldrig ville ske. Hun havde set mit sande jeg og kunne ikke lide det. 

Der var nok tre meter mellem os. Hvor lang tid havde vi egentlig stået og set på hinanden uden at snakke? Det var i hvert fald for lang tid efter min mening. Så jeg gik et skridt nærmere hende. Hun stod stadig stille. Hun gik ikke tættere på, men heller ikke længere væk. Jeg åbnede langsomt min mund for at snakke, men hun kom mig i forekøbet. "Jeg ved, hvad du vil sige. Undskyld, for at være så fraværende. Men vi ved begge to, at det er for sent med alt det. Alt for sent." Jeg lukkede munden igen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare til det. Var jeg virkelig så forudsigelig? 

"Men er det for sent til os?" Jeg gik endnu et skridt tættere på hende. Hun forblev stadig på hendes plads, men hun drejede sit hoved og derved også sit blik væk fra mig.

"Du kender godt selv svaret på det." Var det eneste, hun sagde. Det var som et slag i maven med de ord. Ja, jeg vidste, vi ikke kunne længere. Men vi kunne jo have prøvet. Det var hun bare ikke villig til. Hun ville sikkert ikke såres igen. 

"Men hvad med os to? Hvad med vores kærlighed?" Min stemme lød virkelig desperat. Sådan meget. Men lige nu var hun jo også alt i mit liv. 

"Vores kærlighed har været væk i lang tid." svarede hun tilbage med en utrolig kold og følelsesløs stemme. Jeg bukkede langsomt hovedet og blinkede ned mod mine sko. Derefter kiggede jeg op igen.

"Jeg har så meget at lave og ikke nok tid. Jeg har så meget at miste, jeg mister mit sind." Min stemme knækkede over at sorg. Nu vidste jeg, hvordan hun havde det, når jeg ikke var der for hende.

"Dit sind har aldrig været der i vores forhold," Hun vendte sig om for at gå ud. Jeg løb hen til hende, stoppede hende ved at tage fat i hendes arm og vendte hende rundt mod mig igen. "Hvorfor gør du det så svære, end det behøver at være?"

"Jeg ved ikke, hvorfor jeg gøre det svære. Men jeg er ikke den type, som tager den nemme løsning." sagde jeg til hende. Jeg ville ikke give op på hende så let. Det havde vi begge to ikke fortjent. Jeg kunne bevise til hende, jeg havde rigtige følelser for hende.

"Vil du ikke være sød og stoppe? Der er ingen andre løsning. Det bedste for os begge er at gå fra hinanden. Kan du ikke selv se det? Ja, vi var forelskede, og måske er du stadig. Men mine følelser for dig har ændret sig. Det er jeg ked af, men sådan er det." Hendes stemme lød ikke så kold som før. Der var følelse i hendes stemme nu. Men hun mente hvert et ord, hun lukkede ud af sin skønne mund.

Efter lidt tid slap jeg hendes arm. Jeg kunne se det nu, selvom det var noget imod min gode vilje. Men jeg kunne ikke tvinge hende til noget, hun ikke vil. Hun smilte og nikkede til mig. Så gik hun tættere på mig og kyssede mig på kinden. Kysset varede kun i få sekunder og så var hun på vej ud af døren.

"Jeg er ked af, at jeg ikke er der for at give dig, hvad du ønsker. Og jeg er ked af, at jeg ikke kan være den perfekte mand. Jeg vil tænke på os." halvråbte jeg til hende, da hun var kommet ud af døren. Hun stoppede op midt ude på gaden, men hun vendte sig ikke rundt. Men fortsatte bare med at gå efter lidt tid.

 

Det var blevet så tomt, da hun var gået. Men jeg kunne jo ikke få hende tilbage. Vi havde begge besluttet os, selvom jeg stadig var imod det. Måske ville jeg vænne mig til det, og lære og leve med det. Man kunne vel kun håbe og drømme om det. At det hele gik tilbage til det normale.

Men mens jeg sad der på sengen, som vi engang delte og var i om aftenen, tænkte jeg på mig selv. Hvem var jeg egentlig? Var jeg virkelig den fraværende kæreste eller den følsomme dreng? Jeg havde været den fraværende kæreste med hende, men jeg havde altid være den følsomme dreng. Hvem var jeg? Jeg spekulerede langt over det. Jeg kunne ikke finde mig selv. Og det var der, jeg indså, jeg ikke havde mere at tabe. Intet at miste, intet at miste. Jeg mister mit sind. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...