Messias

Forestil jer et samfund uden ytringsfrihed.... VELKOMMEN! Du er her allerede! Surprised? Nok ikke. Og hvis du er, og hvis du finder tanken direkte verdensnedbrydende, så ignorer den, og lad som om vi er i en Samuel Beckett bog i stedet for. Det er ikke værd at ødelægge sit liv på grund af definitionsspørgsmål.

0Likes
2Kommentarer
278Visninger
AA

6. Sommerfugle er altså jævnt seje...

Der lyder skud. ÅH, fuck. Der har været 1 fucking skoleskyderi, sådan EVER, i hele det her fucking lands historie, og så skal jeg simpelthen opleve nummer 2. BRAVO! Skæbne. Tillykke. Du har vitterlig vundet årets ironi!

ALTSÅ: Den tanke tog sådan omtrent 1 splitsekund - altså splittet op på fucking midten - for jeg var sådan set ikke helt dum. Eller helt kold. Så jeg løb. Alle løb. En flok. Mod døren. Folk. Alle vejne. Ingen armrum. Skubben rundt. Snurren rundt. Cirkler. Gå i ring. Fucking frustration. SÅ RYK JER DOG FOR HELVEDE! JEG VIL FUCKING UD! Alle folks tanker opsummeret. En vælter. Skriger. Pludselig skriger alle. Bølgen vender. Bakker. SKRIG! Skubbes baglæns, hvad FUCK har de gang i! OH FUCK! De kommer ind ad fucking døren. FUCKING FANGET. SKRID! HJÆLP! RED MIG! HJÆLP! HJÆÆÆÆÆÆÆLP FOR HELVEDE!!!! BANG! Stilhed. Puds daler fra loftet. Som sne fra en vinterhimmel. Stilhed.

ONDSKAB! Hvor fuck er hun!

Stilhed. Han hiver mig ind til sig. Hvisker: Du er blevet idiotiinduceret af denne sag. Men jeg elsker dig.

BANG!! HVOR FUCK ER ONDSKAB!

JEG ER HER!

Pludselig er der masser af plads. Ren linje fra mig til ham. Men afstande er underlige. Og denne er lang. Manden for enden gør den lang. Jeg vil kaste op og besvime. Forsvinde. Verden drejer rundt for mig, slører ud. Tårer. Et skridt fremad. Vakler, snubler. Jeg holdes oppe af en kærlig hånd. Et skridt mere. 5 tilbage. Jeg går. Ud af et sæt kærlige arme til et sæt hadske. Pistolen svinger mod min tinding. Rammer. Bruger momentet til at snurre rundt og sortner med et par kærlige, tårevædede øjne fæstet til mine.

 

Det er mørkt. Senge alle vegne. Små senge. Ødelagte senge. Skidt på væggene, møjbeskidte vægge. Smadret alting. Hvor er jeg? Menneskerne samler sig. Der er mennesker. Skikkelser. Det er mørkt. Kun konturer.

Ondskab… ondskab… ondskab…

De hvisker. Hvisker ord. Det er mørkt. Skrig!

Ondskab. Ondskab. Ondskab! ONDSKAB!!!!!!!!!!!!!

HOLD KÆFT! Lad mig være. Dæk ørene. Det gør ondt. Mit hoved, min mave, mit hjerte. Det smerter! De rører mig ikke. De rører andre. Fuck… fuck, fuck, fuck… Mor… Far…børn… små børn… nøgen hud. Glimter i mørket. Skrig. Mine, andres. Skrig. ONDSKAB. De tvinges sammen, kun få meter fra mig. De skriger, protesterer, kæmper! Smerte. Ydre smerte. Skarp, smerte, pinsel, lede. Min hånd er naglet til gulvet. Jeg skriger, det er ved at sorte. Lussing. Mine øjne tvinges op. Jeg vil væk. Kampen stilner af. Tårerne glider, glimter. Kniven glimter. Langsomt glider det hele. Stilhed i et øjeblik. Glidende blød stilhed med sorgsammentrukne masker. Dernæst kommer børnegråd. Børneskrig. Børnekamp. Børn har ingen kræfter. Børn hyler. Det hele glider ikke, det støder. Det stønner, det trækker ud… for lang tid… uendelighed…ulidelighed… inden det trækker sig ud. Der ligger sammenkrummede skikkelse på jorden og græder i deres eget blod. Far kaster op, mor græder. Falder hylende samen på jorden sammen med ungerne. BANG! BANG! BANG! BANG! BANG! Stilhed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...