Messias

Forestil jer et samfund uden ytringsfrihed.... VELKOMMEN! Du er her allerede! Surprised? Nok ikke. Og hvis du er, og hvis du finder tanken direkte verdensnedbrydende, så ignorer den, og lad som om vi er i en Samuel Beckett bog i stedet for. Det er ikke værd at ødelægge sit liv på grund af definitionsspørgsmål.

0Likes
2Kommentarer
273Visninger
AA

4. Seriøst - du burde sætte mere pris på Yoko One. Og høre Batagovs Fear No More.

Okay, så fik i det spor. Men liv indeholder, skal det siges, mange, mange flere. Og IKKE kun sidespor. Faktisk, vil jeg mene, så findes sidespor slet ikke. Det er bare gennemgåede analyser - og ja, den konklusion har absolut ingen, og jeg gentager: INGEN, subjektivitet ind over sig, slet ingen selvretfærdigelse, overhovedet, nej, nej, nej, nej. For jeg er da bare så god til at holde alting relevant.

Men ja, alligevel, desværre: Tilbage, fokuser: Uhauhauha…. Nu er det sgu ikke min dansklærer længere. Hvad kan man så sige? Hvad vil I vide… noget en smule dybere. Hvad med lykke? Lykke er altid rart at sige… 

Men okay, lykke er… oh fuck, intertekstuelle referencer til diverse børnetimeentusiaster, skal det bare lige påpeges, men altså, tilbage, fokuser: Lykke er. Mine venner. Som I nok forstod af første depressive afsnit var de ikke just tilstedeværende i min dejlige folkeskole. Men, men, men…. De er da i den grad kommet igen. Gym life, so to say, wunderschön. Glæden gør mig ude af stand til at tænke sammenhængende. Jeg troede ærligt talt, ikke man kunne være lykke bevidst. Jeg var som tidligere nævnt overhovedet ikke ulykken bevist. Okay, nu er jeg patetisk selvmedlidende, jeg var da ikke direkte Ulykkelig. Bare sådan, ja, lettere nedtrykt konstant. Generelt bare ligeglad. Ja, der kom ordet, det smukke ord. Alt var ligegyldigt og jeg var ligeglad, direkte nihilistisk. Men det hele lå meget langt nede. Jeg præcisere: Grundet manglende humørsvingninger var det udmærket. Bevidst set. Ubevidst sultede jeg mig selv ihjel. Helt bogstavelig talt, selvom det ikke lykkedes - HELDIGVIS!

Jeg var så hungrende, at jeg blev religiøs. Hahahahahahahah…. Altså ikke kristen! Denne religiøsitet er her endnu til dels om end absurditeten er ved at tage over. Jeg levede i min fucking hjerne. Derfra kunne der sgu let udspringe en værdig diskussionspartner. Folk der fattede mere end fucking Paradise, aks.fm og kjoler. Alle mine standpunkter personificeredes. Levende fucking argumenter - et helt HAREM havde jeg mig. Bogstavelig talt. Jeg var fucking polygam dronning! Bogstavelig talt var jeg forelsket. Fucking narcissist alligevel. Mit eneste ønske var at rejse til udlandet. Skifte klasse. Og nu er netop det en hjerteskærende SKRÆK! Du ved, når mine intellektuelle kreationer personificeres i ægte mennesker - du ved, ting med konkret eksistens, ikke kun fucking mental! Ja, NU er lykken indtruffet? Hvorfor? Ja, hvad fanden er det egentlig jeg render rundt og laver i øjeblikket?

 

- Hvad laver du?

- Mærker jeg lever.

- Er klippedale nødvendige i den sammenhæng?

- I allerhøjeste grad.

- Du er fuld. Kom tilbage.

- Nej, bare vent.

- Tyngdekræften er ikke ophørt.

- Prøv engang at forestille dig det. Bare falde gennem luften…

- Det der er angstinducerende.

- Får du aldrig lyst til det? Bare lade dig falde.

- Nej. Jeg er eksistentialist…

- Undskyld. Jeg har ikke tænkt mig at springe ud. Virkelig.

 - Hvad er pointen?

- Jeg… jeg har det bare så godt. Jeg har aldrig haft det bedre end nu. Jeg er ikke længere bange for at dø, for hvis jeg dør har jeg ikke spildt mit liv.

- Din død ville være et usammenligneligt spild af liv.

- Tak. Men jeg dør ikke. Der er stadig en ting jeg gerne vil.

- Er du i gang med at planlægge din egen død?

- Undskyld… jeg er fuld. Lad være med at spørge mig om ting når jeg er fuld. Du får bare at vide, hvor syg jeg er.

- Er der noget galt?

- Jeg… jeg ved det ikke. Jeg er lykkelig. Forstår du det? Jeg vil aldrig være ulykkelig igen.

- Det har aldrig været en præmis for livet. Tag min hånd. Kom med tilbage.

 

Jeg sad op ad ham hele denne vinternat, så på stjerner og diskuterede, hvorvidt det er validt at give en rationel forklaring på universet. Og så kyssede vi ved morgengry. Og jeg var lykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...