Messias

Forestil jer et samfund uden ytringsfrihed.... VELKOMMEN! Du er her allerede! Surprised? Nok ikke. Og hvis du er, og hvis du finder tanken direkte verdensnedbrydende, så ignorer den, og lad som om vi er i en Samuel Beckett bog i stedet for. Det er ikke værd at ødelægge sit liv på grund af definitionsspørgsmål.

0Likes
2Kommentarer
278Visninger
AA

2. Prolog

Der var engang en meget klog pige. Hun residerede i en skøn, lille by ude på landet. At hendes ry ikke var ulig den ærværdige Erasmus’ skal der ikke lægges skjul på, omend hun da også bar en ufremført Jacobelig verdensforståelse, der trods sin gemthed, i sammenhæng med Evas tættere slangebånd, lod hende forblive ubesejret. Ikke desto mindre var hun usædvanlig, og da sædvane vægtes højt så langt ude på landet, havde ensomheden taget bo i hendes hjerte.

En dag blev denne pige indbudt til spisegruppe. Afholdelsen var en pligt, som dog bevidst overgik til den oplyste forglemmelses dunkle kroge. For, oh, hvor de kære 6. klasser dog kan være stædige. Oh, hvor de dog ikke gider mænge sig med det uvante. Og, oh, hvor giver forældrene dem ret så højtråbende, som det stiltiende er muligt.

Ja, strømmen er stærk, så langt ude på landet - følger man ikke med, er den eneste mulighed at synke. Hvorfor spøgelserne hjemsøger ikke så få skolepigetoiletter. Men nu var denne pige jo usædvanlig og tænkte, at der her i landet ikke findes floder, hvorfor landjorden er nåbar. Og hvem vælger frivilligt at blive våd bag ørene? Så en dag, kom dog en umådelig varme. Skoven blev svedet gul og fuglene gemte sig, og pludselig var alting ikke længere så smukt. Og pigen besluttede at dyppe fødderne i vandet, blot soppe - for hvem ved, hvad der kunne hænge fast ved hendes hæl?

 

Således drog hun mod spisegruppen. Endnu følte hun sig på sikker grund, selvom Betelgeuse kan springe hvornår end det skal være. Moderen til afholderen mødte hende på dørtrinnet med venlighedsovermalet overraskelse. Hvilken nedladenhed denne pige dog viste mod de uskrevne love. Nederdrægtigt! Langt værre end hendes egne sorte udlejningspenge. Men ikke om hun ville falde til samme niveau.

-Jamen, hej søde. Er du kommet for at besøge …?

-Spisegruppe.

-Ja, naturligvis. Kom indenfor.

-I aftalte det til forældremødet. Jeg har hacket mig til referatet, hvis det er gået i glemmebogen frem for kalenderen.

-Hva?... Nej, jeg har fuldstændig styr på det hele. Håber du kan lide stegt lever. Det er højkvalitet, ægte dansk frilandsgris.

-Tro? Hmmm… Placebobegrebet burde udvides. Uheldigvis for dig er jeg ikke så let påvirkelig. Dobbelt uheldigt - jeg elsker lever!

-Det er da kun godt!

Venlighed blev pigen mødt med - Indført og rundført. Et så stort hus havde hun næppe før besøgt. Stort, rumligt og nøgent, de lange, cirklende korridorer strakte sig milevidt som kun marker ellers kan det. Åh, så landligt, så stedsvarende, så tidsvarende. Hvor det dog rislede koldt ned ad nakken på vej gennem denne radikale del, så lidt landets helhed dog var lig hende. Da nåede de endelig enden af det cirkelformede gangsystem. Sønnen mødte dem uden megen respekt for normbeskyttende komediespil. Ja, her var han mere lig pigen end moderen.

-Hvad fuck ska’ hun?

-Spisegruppe, skat. Jeg går ned til maden, mens I to hygger jer.

-Således gik moderen, mens noget uerkendt voksede i pigens hjerte.

 

Hvad fuck laver hun her? Komme anstigende på den måde, idiot. Idiot. Gå nu bare for helvede. Jeg gider ikke se på dig. Sær. Dum. Fatsvag. Indbildsk. Så gå dog! Det er bare akavet. Hvorfor skal hun altid, altid, være så skide provokerende. Har ingen situationsfornemmelse. Nogle gange skal man bare holde kæft. Blive væk. Men idioten er desperat. Hun har fattet, at folk ikke kan lide hende. Men hun har ikke fattet hvorfor. Stædige æsel. Hun bliver ved. Jeg slipper aldrig af med hende. FUCK en desperat idiot.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...