historier fra paradis

dette er en samling af små bider af historier, der forhåbentlig som jeg skriver, ender med at hænge sammen. jeg har tænkt mig at lægge en lille bid ud hver dag, indtil historien er slut. det her er det første jeg nogen sinde har skrevet, så alt kritik er velkommen (dog kun skrivemæssigt, ikke stave fejl eller dårlig kommatering, da jeg allerede godt ved at jeg er håbløs) nogle af historierne kan godt være væmmelige og uegnet for sarte sjæle.

2Likes
2Kommentarer
516Visninger
AA

13. stilhed

Han konkludered nøgternt at han have glemt at lukke døren ordentligt, efter et par sekunders fundering over hvorfor den stod hvidt åbent. han tråtte ind og lukkede den efter sig

"der har været nogen her i huset mens du var væk" sagde demonen og kom ham svævene i møde "holdt du dig skjult?" sagde han ikke spor overrasket over demonens pludselige fremkomst "ja til at starte med men så gik de oven på og.." han  vendte sig om uden et ord og begynde at gå oven på, demonen fandt sin vante plads ved hans højre skulder, men da de kom op til den hvidt åbne måne dør blev den hengene i dør kammen, det var hans og sallys rum og ingen andens.

han går alene ind i rummet, forsvinder næsten i den rungene stilhed, demonen venter restløst mens han blidt retter på det hvide lan, den hade at se ham sådan, som en gammel mand, der har levet for længe, trods sin unge alder. et menneske burde ikke bære så meget alene. han lader sit blik løve søgene gennem rummet og ser penslen, som i trangse går han over, bøjer sig ned og samler den op.

hans ansigt er forstenet, som en statue der er ved at krækelere, et ord eller en for hurtig bevægelse  og han ville gå i tudsende stykker, det eneste der afsløre at han ikke er blevet til sten, er hans rystende hånd der krampagtigt knuger penslen, han står lidt med den, før han med uendeligt ømhed sætter den til bage på plads 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...