historier fra paradis

dette er en samling af små bider af historier, der forhåbentlig som jeg skriver, ender med at hænge sammen. jeg har tænkt mig at lægge en lille bid ud hver dag, indtil historien er slut. det her er det første jeg nogen sinde har skrevet, så alt kritik er velkommen (dog kun skrivemæssigt, ikke stave fejl eller dårlig kommatering, da jeg allerede godt ved at jeg er håbløs) nogle af historierne kan godt være væmmelige og uegnet for sarte sjæle.

2Likes
2Kommentarer
522Visninger
AA

9. kej

"vis du skal være venner med os, så skal du gøre det"  "jamen hvad vis han kommer ud" sagde kej og så nervøst på de andre dreange, men der var ikke nogen medlidenhed at finde hos dem. kej så over på døren og sank, og så gjorde han det, sprang over hegnet, løb gennem den lille overgroede forhave, op på den slitte varenda og hamrede knytnæven tre ganeg mod døren, ved det trejde slag gik døren op, hvilket fik kej til at flygte panikslagen tilbage til de andre.

ingen kom ud, bare en åben dør og en dunkel antræ "fuck den gik op" "nice jeg synes også det så ud, som han ikke lukkede ordenligt efter sig, da han gik ud, skal vi gå ind?" de to drenge så på kej, der blegnede ved udsigten til at skulle gå ind i det faldefærdige hus. "du kan ikke være sammen med os vis du ikke tør gå der ind" "han er jo gået, der er ikke noget at være bange for... du går først" de to drenge skubbede kej foran sig, ind af døren og ind i den dunkle angtræ. angtræen har en gang været flot, med farvede flise gulv, knage rækker og store vinduer, men fliserne var revenede og vinduerne er så beskitte at lyset ude fra næsten ikke kunne trænge igennem.

til venstra i rummet var en dør. de to drenge så på hinanden, før de vendte deres blik mod kej "kej open døren" han rystede på hovedet, der var noget mærkeligt ved huset en trykkene føelse "vis du ikke gør det, siger vi til de andre at du er en svansi(tysk for bøsse og det abesult værste man kan blive kaldt i 6. klasse)" kej sank og åbnede døren, den går knirkene op og afsløre en mørk gang der føre over til en træppe. kej vender sig om "skal vi ikke gå ud nu?" "det kan vi ikke, nu er vi nået så langt" "vis du går nu sladre vi til de voksne om at du har været her" "jamen det var jeres ide" "nej det var dig der åbnede døren" de fortsætte gennem den støvede gang og går op af trappen "man skulle tro at huset var forladt" "ja det ligner ikke at her bor nogen" "gad vide hvor hans laboratorium er?" "laporatorium!? jeg er altså bange, jeg vil ikke mere" "hold kæft kej"

oppe på første sal fandt de to døre med en sol på den ene, og en måne på den anden. "hvad for en skal vi gå ind af?" men det var et meningens løst spørgesmål, de viste godt vilken dør de ville åbne. der var noget dragene ved måne døren, et uimodståligt træk. de åbnede døren i tavshed og gik der ind, det var et lyst rum med store vinduer, langs vægene var der hylder med maling og pensler og i mitten af rumet var der opstillet et stafeli, som om noget var i gang med at male, men læred var overdækket.

kej af dem kunne få øjnene fra det, de andre ville ud igen men kej var på vej hen i mod  det tildækkede læred " jeg tror der er nogen, lad os komme ud" "kom nu kej" hvorfor er det tildækket? siger kej unde at havde hørt hvad de andre sagde, havd forstilder det? mens han gik bumpede han sin skulder mod en hylde og en pensel faldt ned, han hørte ikke det skarpe smæl, han rakte armen fram mod læred "jeg ville ikke røre sallys billide vis jeg var dig, det er ikke færdigt" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...