historier fra paradis

dette er en samling af små bider af historier, der forhåbentlig som jeg skriver, ender med at hænge sammen. jeg har tænkt mig at lægge en lille bid ud hver dag, indtil historien er slut. det her er det første jeg nogen sinde har skrevet, så alt kritik er velkommen (dog kun skrivemæssigt, ikke stave fejl eller dårlig kommatering, da jeg allerede godt ved at jeg er håbløs) nogle af historierne kan godt være væmmelige og uegnet for sarte sjæle.

2Likes
2Kommentarer
503Visninger
AA

12. dagbog kap 1 del 2

"undskyld pige, ved du om der er laktose i kartoffel kagerne" spurte en gammel rynket dame. pige?! jeg ved ikke hvorfor det irriterede mig men det gjorde det, og hvorfor skal folk altid spørge så dumt ting. vis den var laktosefri ville der være et skildt.  jeg svarede at det var der. hun så anklagene på mig "hvorfor har ikke laktosefri katoffelkager"

som om jeg kan gøre for at vi ikke har laktosefri katofelkager "det er det eneste mit barnebarn kej kan lide. men det er vel bare det man kan forvente når man går i føtex bageri, nu er det hele ødelagt" hun irreterede mig granseløst, ikke at jeg ikke var enig med hende omkring føtex, men jeg kan bare ikke udstå folk der bliver slået ud af så lidt. folk der lever et så perfekt liv, at en laktose fyldt katofelkage er nok til at afspore deres lykke.

jeg smilede falsk og sagde at det var jeg ked af og spurte om der var noget anden jeg kunne friste med. efter lidt stiren på kagerne beslutede hun sig "to sur mælks horn og fire basser" jeg pakkede tingene ned i en pose. 63,5 bliver det sagde jeg mens jeg rakte hende posen. "nå men hvor meget skal jeg give?" til at starte med viste jeg ikke hvad hun mente. jeg så spørgene på hende " jeg skal da ikke betale ful pris når i ikke har det jeg skal bruge!"  hun ville fucking have rabat! på grund af en skide katofelkage. fuck en kæling. jeg forklarede med et undskydene smil at vi desværre ikke gav rabat.

der var begyndt at samle sig en lang kø bag hende. jeg må finde mig et nyt job, ellers bliver jeg gal eller ihvertfald mere gal end jeg allerede er. damens telefon  begynde at ringede "hallo" sagde hun irreteret men efter hånden som hun lyttede forsvandt hendes irretered udtryk og et mere blegt et over tog plassen "har i fundet kej besvimet foran jeres dør?!" kej besvimet ha, tanken om den gamle trundes sikkert fede barnebarn liggene ledeløst foran en eller anden dør var svær ikke at komme i godt humør over.

mit moralske jeg viste godt at det ikke var noget man burde have det godt over, men resten af mig havde bare lyst til at nyde tanken om stakkels kej. det enste med jeg gik på et kompromi hvor jeg havde det lidt godt over hvad der var sket med kej og bagefter havde lidt dårlig samvitighed over at have haft det godt over tanken om kej.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...